Temagruppe: ‘Grønne og klimavenlige indkøb af fødevarer’

Spørgsmål der blev stillet forud for temagruppens afvikling: 

Har du interesse i at fremme grønne og klimavenlige indkøb af fødevarer? Har din organisation allerede erfaring med at sammensætte mere miljø- og klimavenlige måltider eller vil I gerne vide mere om, hvordan man understøtter miljø- og klimavenlige fødevareindkøb? Arbejder du med udbud af fødevarer eller Facility Management-løsninger inden for kantine/catering? Er du som leverandør interesseret i en dialog om, hvordan du sammen med de professionelle indkøbere kan understøtte den grønne omstilling inden for fødevareområdet? Eller er du blot interesseret i at netværke, vidensdele og diskutere problemstillinger og løsninger inden for emnet?

Klima og miljø har i stigende grad vundet indpas i den offentlige debat. I den forbindelse er fødevareområdet ingen undtagelse. Dagligt laves der 800.000 måltider alene i de offentlige køkkener[1]. Lige såvel som disse måltider kan bidrage negativt til vores miljø- og klimaudfordringer, lige såvel kan de blive en positiv del af løsningen. Dette kan blandt andet ses i den seneste revidering af de officielle kostråd, som ikke blot sætter sundheden men nu også klimaet i højsæde.[1] Emnet belyses også i regeringens strategi for grønne offentlige indkøb ’Grønne indkøb for en grøn fremtid’ (2020). Ifølge strategien estimeres de offentlige indkøb at repræsentere et klimaaftryk på 12 mio. ton drivhusgas, hvoraf fødevarer som indkøbsområde estimeres til at udgøre 0,5 mio. ton drivhusgas. Ligeledes fremgår det, at det offentlige indkøb af fødevarer udgør en størrelse på 5 mia. kr. (på baggrund af fakturadata).[2]

Denne temagruppe har til formål at samle professionelle indkøbere, leverandører, konsulenter og øvrige med interesse i at fremme professionelle grønne indkøb af fødevarer. Med afsæt i spændende oplæg, konkrete cases, vidensdeling og faglige diskussioner har temagruppen til formål at belyse udfordringer og muligheder forbundet med professionelle grønne og klimavenlige indkøb af fødevarer, samt hvilken viden og hvilke værktøjer, der eksisterer i dag. Temagruppen vil beskæftige sig med temaer såsom miljø og klimaaftryk, økologi, madspild, mulighed for monitorering, samt hvad vi kan forvente, at fremtiden byder på inden for netop dette område.

Temagruppemøderne er blevet afholdt. Du kan læse resume, hente materiale og præsentationer fra møderne nedenfor.

[1] Altomkost.dk (4. marts 2021) Professionelle køkkener får værktøjer til sund og klimavenlig mad.

[2] Finansministeriet (2020) Grønne indkøb for en grøn fremtid – strategi for grønne offentlige indkøb.

1. temagruppemøde om ‘Grønne og klimavenlige indkøb af fødevarer’ blev afviklet d. 4. november, 2021.
Tid: Torsdag den 4. november 2021, kl. 9.00-12.00.
Sted: Online

Paul Holmbeck satte scenen for dagen med sit oplæg om rejsen mod et større fokus på klimavenlige fødevareindkøb, og hvilke ligheder han ser i den rejse, Danmark længe har været på mod en større andel økologiske fødevarer. Paul fremhævede særligt, at den holistiske tilgang til bæredygtighed var en styrke i økologiomlægningen og at denne tilgang også kan understøtte en succesfuld overgang til et fødevareforbrug, der tilgodeser klimaet. Og klimahensyn kan sagtens kombineres med fortsat fokus på økologi, ifølge Paul, da der er enighed blandt forskere om, at klimabelastningen for økologiske varer er næsten den samme som for konventionelle (alt efter hvilken LCA-tilgang der tages udgangspunkt i). Omlægning til økologi har også været hjulpet på vej af det økologiske spisemærke, som blandt andet opfylder behovet for dokumentation af resultater. En lignende tilgang til at opnå klimamålsætninger for fødevareindkøb vil derfor være et stærkt redskab.

Næste indlæg kom fra Fødevarestyrelsens Charlotte Kølln og Nanna Kiy, som kunne præsentere de nye klimakostråd samt det grundlag de er udviklet på baggrund af. Kostrådenes fokus har været, og er stadig, sund kost. Men langt hen ad vejen er sund kost også klimavenlig. Klimakostrådene er udarbejdet på baggrund af analyser fra DTU, som peger på, at mere plantebaseret kost er mere klimavenlig. Det er for eksempel blevet vurderet, at ved at spise mere planterigt og mindre kød, og samtidig vælge blandt de mest klimavenlige fødevarer, kan vi skære ca. 20-35 % af CO2-aftrykket fra vores kost! Fødevarestyrelsen er ved at udarbejde klimakostråd målrettet professionelle køkkener, og det er forventningen at disse vil blive offentliggjort omkring årsskiftet. Dertil står Fødevarestyrelsen i spidsen for at udarbejde grønne minimumskrav til fødevareindkøb, som til at starte med vil være obligatoriske for staten at overholde, og senere hen måske også for Regioner og Kommuner.

Dagens tredje oplæg kom fra Emilie Mille Müller fra tænketanken One/third. Tænketankens formål er at styrke samarbejdet mellem fødevarekædens værdikædeled, så flest mulige aktører involveres målrettet i arbejdet med at forebygge madspild og fødevaretab. En indsats for at reducere madspild er også relevant i et klimaperspektiv. Ifølge One/third mister vi en tredjedel af al produceret mad i processen fra produktion til forbrug på globalt plan. På trods af, at madspild både repræsenterer et økonomisk og klimamæssigt problem, er der endnu ikke sat nationale reduktionsmål, men regeringen har tilkendegivet en målsætning om reduktion af madspild.

Sidste oplægsholder på mødet var Annette Badsberg fra Hørkram, som kunne give et indblik i de typer af krav, som ordregivere – offentlige såvel som private – stiller til deres fødevareleverandører. Annette fremhævede at (miljø)krav i nogle tilfælde kan være kontraproduktive i forhold til at opnå målsætninger om mindre madspild og lignende. Hørkram vurderer for eksempel, at de har 800 ton madsild hvert år, og at de mener at størstedelen af dette skyldes overskridelse af holdbarhedsdato. Der er dog endnu ikke nogen konkret viden om, hvad det forholdsvis store spild skyldes. For at få klarlagt årsagerne til madspild i grossistleddet deltager Hørkram derfor i et forskningsprojekt med blandt andre Roskilde Universitet.

Desuden fik deltagerne mulighed for at komme med deres indspark til spørgsmålet ”Hvilke barrierer mener du, der er for at fremme grønne og klimavenlige indkøb af fødevarer?”. Hertil blev bl.a. pris, manglende viden og inspiration, adfærd, samt manglende ensartet data og beregningsmetode for CO2 fremhævet.

Tid: Tirsdag den 23. november 2021, kl. 9.30 – 14.30.
Sted: Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense.

Første oplæg kom fra Lisbeth Mogensen, Lektor ved Aarhus Universitet, der først gav deltagerne et indblik i livscyklustilgange (LCA) og herefter i de nationale og internationale klimadatabaser for fødevarer og de metoder og den data, der ligger bag. Deltagerne fik her forståelsen af, at data er forskellig fra database til database og at dette  bl.a. afhænger af; I) den LCA-tilgang, der er valgt (Consequential eller Attributional), II) den metode, der anvendes i opgørelser af de klimabidrag, der er medregnet (ex iLUC eller dLUC), III) af de produktionssystemer, der er anvendt i primærproduktionen, IIII) den allokeringsmetode, der er anvendt i systemer med flere produkter, samt; V) af forskellige omregningsfaktorer, eksempelvis for oksekød. Alt dette er med til at gøre området komplekst og bevirker bl.a., at det kan være svært at sammenligne data på tværs (om end rangeringen af de forskellige fødevarer er nogenlunde ens i de forskellige databaser). Lisbeth rundede af med at påpege, at det at undersøge klimaaftryk fra forskellige fødevarer er én ting, men at det er mindst lige så vigtigt at forholde sig til andre (bæredygtigheds)faktorer, så som tab af biodiversitet, eller dyrevelfærd og at dette forhåbentligt bliver et vigtigt næste skridt på området.

Herefter gik ordet til Charlotte Thy fra Bureau Veritas. Der fortalte om, hvad vi kan forvente os af EU’s Product Environmental Footprint (PEF). Charlotte og Bureau Veritas er koordinator for den nordiske arbejdsgruppe, NEF, der blev etableret i 2015 og hvori de nordiske lande koordinerer indsatsen ift. EU’s arbejde. Dette sker gennem forskning, formidling, og ikke mindst dialog. Med PEF ønsker man fra EU’s side at støtte virksomhedernes konkurrenceevne samt grøn vækst og innovation gennem fælles spilleregler. Desuden ønsker man at harmonisere reglerne i et indre (grønt) marked, samt at undgå at miljøkrav bliver en teknisk handelshindring. Samtidig skal PEF være med til at sikre samspil med WTO-regler, beskytte forbrugere og indkøbere og give forbrugerne et troværdigt og oplyst valg. PEF indeholder 16 forskellige miljøpåvirkningskategorier, og er siden 2013 blevet afprøvet i en række piloter. Formålet med piloterne har været at sikre en metode, der skaber både troværdig, ensartet og sammenlignelig miljøinformation på baggrund af PEF. PEF er stadig under udarbejdelse, men mens vi venter på sidste led i processen, kan indkøbere bl.a. benytte PEF som udgangspunkt i B2B-dialoger. Efter færdiggørelsen kan PEF indbygges i indkøbskriterier og benyttes til at etablere leverandør-benchmarks samt til direkte mærkning af produkter og ydelser. Og allerede i 1. kvartal af 2022 kan vi (forhåbentlig) få en forsmag på PEF, når Kommissionen fremlægger sit første forslag til en forordning for Green Claims Initiative, der efter al sandsynlighed også vil indeholde krav for PEF-compliance.

Dagens sidste oplæg kom fra Betina Bergmann Madsen, Fagkoordinator og udbudsjurist i Københavns Kommune. Betina gav deltagerne et indblik i arbejdet med bæredygtige fødevarer i Købehavns Kommune, og kom bl.a. rundt om kommunens arbejde med klimavenlig mad, der er et relativt nyt fokusområde. Her har Københavns Kommune i samarbejde med DTU bl.a. undersøgt, hvordan de kan skabe en klimavenlig kostomlægning, og har i denne forbindelse udviklet en database med mere end 750 forskellige opskrifter på klimavenlig mad. Desuden har kommunen øget fokus på undervisning og bruger mange ressourcer på uddannelse, efteruddannelse og opkvalificering af køkkenpersonale i klimavenlig mad. Også madspild står højt på dagsordenen i Københavns Kommune, hvor man bl.a. har haft fokus på madspild i grossistleddet i et større projekt med bl.a. Hørkram. Erfaringerne fra projektet deles både nationalt og på europæisk plan og det er Kommunens håb, at dette kan være med til at give madspildsagendaen vind i sejlene. Betina rundede af med at fortælle om Københavns arbejde med sæson og diversitet. Københavns Kommune har længe haft fokus på at åbne sine udbud op, så man sikrer sæson og diversitet, men samtidig undgår at pålægge leverandøren urimelige krav. En læring har været at spørge efter sæson, der hvor frugten er groet og samtidig binde det op på dansk sæson ift., hvornår vi køber den specifikke fødevare; eksempelvis, rodfrugter i efteråret eller spæde salater i forråret. Desuden har København lært værdien af sensorisk vurdering, der giver god erfaring og hjælp til konkrete formuleringer i udbuddene. Her peger Betina desuden på, at samarbejdet med fødevarefaglige rådgivere, køkkener og branchen er alfa omega i arbejdet med at forstå og indarbejde de rette krav.

Derudover bød 2. temagruppemøde på en afsluttende workshop-session, Step Stone, hvor deltagerne diskuterede muligheder og løsninger for at fremme grønne og klimavenlige professionelle indkøb af fødevarer. Nogle af de vigtigste pointer fra workshoppen var bl.a., at der er brug for politisk prioritering og opbakning til de bæredygtige fødevareindkøb. Eksempelvis har Københavns Kommune et stærkt politisk mandat, men det er der mange andre offentlige organisationer, der ikke har. Der skal desuden være mere sparring og deling af cases og værktøjer på tværs af organisationerne, så vi dermed kan stå på skuldrene af hinandens arbejde og ikke behøver at genopfinde den dybe tallerken hver gang. Derudover skal vi have udryddet vanetækning i køkkenerne gennem bl.a. opgradering af vidensniveauet – ikke mindst så vi kan støtte op om, at fremtidens generationer får bedre og mere bæredygtige madvaner.

Øvrigt materiale:

Der er mulighed for at orientere sig yderligere i rapporten ’Vidensyntese om livcyklusvurderinger og klimaeffektivitet i landbrugssektoren: Del 1 Fødevarer’, som er baggrund for Lisbeth Mogensens, Lektor ved Aarhus Universitet, oplæg om klimadatabaser

Tid: Torsdag den 28. april 2022, kl. 9.30 – 14.00.
Sted: Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense.

Ved det 3. temagruppemøde blev der gjort status på temagruppens slutprodukt. Dette omfatter cases til inspiration, herunder en case om Københavns Kommunes fokus på diversitet og sæson i udbud, samt en introduktion til EU’s Product Environmental Footprint (PEF) og hvordan PEF kan benyttes af indkøberen nu og på længere sigt.

Dette blev efterfulgt af et oplæg fra Marianne Sabinsky, projektleder ved Fødevarestyrelsen. Oplægget omhandlede Kostråd til Måltider, hvilket via en række værktøjer og principper har til formål at hjælpe de professionelle køkkener, når De officielle Kostråd skal omsættes til konkrete måltider. De professionelle køkkener er netop en vigtig aktør, da de står bag produktionen af tusindvis af måltider og dermed kan vise danskerne, hvordan sund og klimavenlig mad ser ud. Oplægget lagde op til gode snakke og debatter i temagruppen, hvor punkter såsom behovet for et øget fokus på inspiration samt opbygning af viden og kompetencer hos forskellige målgrupper blev diskuteret med henblik på at sikre en mere sund og klimavenlig kost.

Herefter gik ordet til Bente Kramer Møller, projektleder og CM ved Aarhus Kommune, som præsenterede Aarhus Kommunes arbejde med indkøb af klimavenlige fødevarer. Aarhus Kommune arbejder bl.a. med tre mål frem mod 2025: 25 % reduktion af CO2-aftrykket af indkøbte fødevarer, 33 % mindre madspild, samt flere klimavenlige fødevarer ind i indkøbsaftaler. I kommunen arbejdes der både med reduktion af CO2-aftrykket af fødevarer i forbindelse med udbudsfasen, men også kompetenceudvikling af de madprofessionelle er et centralt punkt. Derudover fik temagruppen et indblik i Aarhus Kommunes deltagelse i projektet StratKit, der har til formål at gøre offentlige indkøb, forplejning og cateringtjenester i Østersøregionen mere bæredygtige.

Dagens sidste oplæg kom fra Betina Bergmann Madsen, fagkoordinator og udbudsjurist ved Københavns Kommune. Her fik temagruppens deltagere et indblik i udbudsjuristens rolle, hvilken (sammen med de offentlige indkøbere) spiller en vigtig rolle i forhold til at føre de politiske målsætninger ud i livet. De små ændringer, som kan skrives ind i udbudsmaterialet, kan være den afgørende faktor, der bidrager til, at fødevarekæden begynder at bevæge sig i en mere bæredygtig retning. Desuden præsenterede Betina Bergmann Madsen sit arbejde med et inspirationskatalog til bæredygtige fødevareudbud. Hensigten med kataloget er, at denne skal gå i dybden med forskellige emner og give inspiration til, hvordan de kan indarbejdes i udbud på forskellige måder.

Desuden bød dagen på en workshop, hvor deltagerne kunne dele og lade sig inspirere af hinandens erfaringer samt fortsætte debatten omkring diverse tilgange til at fremme grønne og klimavenlige fødevareindkøb. Mødet var det sidste i rækken af temagruppemøder om grønne og klimavenlige indkøb af fødevarer.