Tablets og smartphones
Krav
Miljø
EU GPP kriterier for tablets og smartphones – basis
Publiceret d. 05.03.2021
Reparationsmuligheder, genanvendelighed og opgraderingsmuligheder
Serviceaftale i forbindelse med levering af IKT-udstyr
Tekniske specifikationer (TS)
TS1 Levering af en udvidet serviceaftale
Finder anvendelse på alle kategorier af udstyr undtagen renoveret/genfremstillet udstyr.
For så vidt angår renoveret/genfremstillet udstyr henvises til kriterium TS28.
Tilbudsgiveren skal levere de tjenesteydelser, der er beskrevet i dokumentet om krav til serviceniveau (se nedenstående forklarende note), i X år [mindst 2, skal fastlægges nærmere].
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge en skriftlig erklæring om, at de leverede produkter overholder kontraktspecifikationerne og den tilhørende serviceleveranceaftale.
Forklarende note (TS1): Eksempler på krav til serviceniveau
Et dokument om krav til serviceniveau beskriver, hvordan tjenesten skal leveres til kunden. Eksempler på mulige krav til serviceniveau, der skal medtages, er anført nedenfor:
- Adgang til fabrikantens garanti: registrering af fabrikantens garanti, forvaltning af eventuel dokumentation eller beviser, der er nødvendige for at påberåbe sig producentens garanti, påberåbelse af fabrikantens garanti på vegne af en offentlig myndighed (under fabrikantens garanti), opfølgning med fabrikanten for at sikre, at betingelserne for fabrikantens garanti er opfyldt.
- Afhentning og returnering: afhentning af produktet/produkterne fra et nærmere angivet sted i den offentlige forvaltnings lokaler og returnering af det/dem til et bestemt sted i den offentlige forvaltnings lokaler (der kan også angives alternative muligheder for at returnere produkterne).
- Håndtering af fejl og mangler: etablering af et effektivt fælles kontaktpunkt for tekniske spørgsmål og eskalering af problemer, en person, der er ansvarlig for at følge sagens forløb, rapportere om fremskridt, åben adgang til en garantidatabase (uanset hvem der forvalter disse garantidata) for at verificere garantistatus og hændelsesstatus for åbne hændelser.
- Adgang til fejlfindings- og reparationsværktøjer: adgang til alle tekniske værktøjer, der er nødvendige for at udføre hardwarediagnosticering og - korrektioner, adgang til enhver form for teknisk uddannelse, der kræves for at blive certificeret reparationstekniker, mulighed for gennem ikke- eksklusivitet at blive certificeret teknisk partner (udføre garantireparationer).
- Dækning af batterier: Tjenesten omfatter udtrykkeligt batteridefekter for relevante produkter med genopladelige batterier, f.eks. manglende opladning eller fejlbehæftet batteriforbindelse. Et gradvist fald i batterikapaciteten som følge af brug må ikke betragtes som en defekt, medmindre det er omfattet af politikken for batteriudskiftning i punktet nedenfor.
- Politik for udskiftning af batterier: Tjenesten omfatter udskiftning af batterier, der ikke opfylder mindstekrav til ydeevne med hensyn til holdbarhed i form af antal cyklusser.
- Levering af fejlstatistikker: levering af aggregerede, anonyme og ikke-sporbare statistikker på højt niveau om hændelsestyper (art og mængde), problemer og diagnosticering vedrørende de produkter, der er omfattet af kontrakten.
- Hændelsesstyring/problemstyring/forebyggende vedligeholdelse: Denne tjeneste omfatter alle de operationer, der er nødvendige for at holde IKT-produkterne i fuld funktionsdygtig stand eller for at genoprette et defekt produkt eller en af dets komponenter, så de fungerer optimalt, herunder håndtering af hændelser, problemstyring og forebyggende vedligeholdelse. Forebyggende vedligeholdelse i garantiperioden omfatter sikring af operativsystemet og sikkerhedsopdateringer i kontraktens løbetid.
- Opgradering: En scanning af opgraderingsmuligheder og -behov kan finde sted efter en vis periode (f.eks. tre år) og dække præstationsaspekter som f.eks. CPU/hukommelse/disk.
- Reparations-/udskiftningsaktiviteter: reparation eller udskiftning af produkter, der bliver beskadigede eller defekte under normal brug i den forlængede garantiperiode, med produkter med identiske eller bedre ydeevnekarakteristika. Svigt relateret til firmware er også dækket. Hvis en del af et produkt udskiftes, skal udskiftningsdelen være dækket af samme niveau og varighed for den udvidede garanti, som den del, der er blevet udskiftet. Den udvidede garanti gælder både hardware og software, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.
- Tilsagn om at reparere/opgradere som første afhjælpende foranstaltning: I tilfælde af svigt og, når det er teknisk muligt, forpligter tjenesteyderen sig til at give mulighed for reparation/opgradering af udstyret i stedet for at erstatte det.
TS2 Fortsat adgang til reservedele
Finder anvendelse på alle kategorier af udstyr undtagen renoveret/genfremstillet udstyr.
Dette kriterium er ikke relevant, hvis tilgængeligheden af reservedele allerede er sikret under TS1.
Tilbudsgiveren skal garantere tilgængeligheden af reservedele (kritiske komponenter), herunder som minimum 1 dem, der er anført i kriterium TS4, i X år [mindst 2, skal fastlægges nærmere] fra købsdatoen.
Reservedele/udskiftningskomponenter kan være:
- en tilsvarende brugt del
- en ny eller brugt OEM-del (originaludstyrsfabrikant), som er i overensstemmelse med specifikationerne
- en eftersalgsdel (tredjepart), som er i overensstemmelse med specifikationerne.
Alle kritiske komponenter skal:
- kunne købes
- eller udskiftes af et servicenetværk, der varetager reparation og vedligeholdelse.
Tilbudsgiveren skal fremlægge en prisliste for originale eller kompatible reservedele og vejledende arbejdskraftomkostninger til udskiftning heraf, herunder genopladelige batterier (hvis relevant).
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge en erklæring om, at de reservedele, der anmodes om, vil være til rådighed i X år [mindst 2, skal fastlægges nærmere] for hver model, der leveres.
Udstyr med et relevant type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
Forklarende note (TS2): Eksempler på krav til serviceniveau
Et dokument om krav til serviceniveau beskriver, hvordan tjenesten skal leveres til kunden. Eksempler på mulige krav til serviceniveau, der skal medtages, er anført nedenfor:
- Adgang til fabrikantens garanti: registrering af fabrikantens garanti, forvaltning af eventuel dokumentation eller beviser, der er nødvendige for at påberåbe sig producentens garanti, påberåbelse af fabrikantens garanti på vegne af en offentlig myndighed (under fabrikantens garanti), opfølgning med fabrikanten for at sikre, at betingelserne for fabrikantens garanti er opfyldt.
- Afhentning og returnering: afhentning af produktet/produkterne fra et nærmere angivet sted i den offentlige forvaltnings lokaler og returnering af det/dem til et bestemt sted i den offentlige forvaltnings lokaler (der kan også angives alternative muligheder for at returnere produkterne).
- Håndtering af fejl og mangler: etablering af et effektivt fælles kontaktpunkt for tekniske spørgsmål og eskalering af problemer, en person, der er ansvarlig for at følge sagens forløb, rapportere om fremskridt, åben adgang til en garantidatabase (uanset hvem der forvalter disse garantidata) for at verificere garantistatus og hændelsesstatus for åbne hændelser.
- Adgang til fejlfindings- og reparationsværktøjer: adgang til alle tekniske værktøjer, der er nødvendige for at udføre hardwarediagnosticering og - korrektioner, adgang til enhver form for teknisk uddannelse, der kræves for at blive certificeret reparationstekniker, mulighed for gennem ikke- eksklusivitet at blive certificeret teknisk partner (udføre garantireparationer).
- Dækning af batterier: Tjenesten omfatter udtrykkeligt batteridefekter for relevante produkter med genopladelige batterier, f.eks. manglende opladning eller fejlbehæftet batteriforbindelse. Et gradvist fald i batterikapaciteten som følge af brug må ikke betragtes som en defekt, medmindre det er omfattet af politikken for batteriudskiftning i punktet nedenfor.
- Politik for udskiftning af batterier: Tjenesten omfatter udskiftning af batterier, der ikke opfylder mindstekrav til ydeevne med hensyn til holdbarhed i form af antal cyklusser.
- Levering af fejlstatistikker: levering af aggregerede, anonyme og ikke-sporbare statistikker på højt niveau om hændelsestyper (art og mængde), problemer og diagnosticering vedrørende de produkter, der er omfattet af kontrakten.
- Hændelsesstyring/problemstyring/forebyggende vedligeholdelse: Denne tjeneste omfatter alle de operationer, der er nødvendige for at holde IKT-produkterne i fuld funktionsdygtig stand eller for at genoprette et defekt produkt eller en af dets komponenter, så de fungerer optimalt, herunder håndtering af hændelser, problemstyring og forebyggende vedligeholdelse. Forebyggende vedligeholdelse i garantiperioden omfatter sikring af operativsystemet og sikkerhedsopdateringer i kontraktens løbetid.
- Opgradering: En scanning af opgraderingsmuligheder og -behov kan finde sted efter en vis periode (f.eks. tre år) og dække præstationsaspekter som f.eks. CPU/hukommelse/disk.
- Reparations-/udskiftningsaktiviteter: reparation eller udskiftning af produkter, der bliver beskadigede eller defekte under normal brug i den forlængede garantiperiode, med produkter med identiske eller bedre ydeevnekarakteristika. Svigt relateret til firmware er også dækket. Hvis en del af et produkt udskiftes, skal udskiftningsdelen være dækket af samme niveau og varighed for den udvidede garanti, som den del, der er blevet udskiftet. Den udvidede garanti gælder både hardware og software, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.
- Tilsagn om at reparere/opgradere som første afhjælpende foranstaltning: I tilfælde af svigt og, når det er teknisk muligt, forpligter tjenesteyderen sig til at give mulighed for reparation/opgradering af udstyret i stedet for at erstatte det.
Kontraktbestemmelser (CPC)
CPC1 Serviceaftale
Anvendes sammen med kriterium TS1 om levering af en udvidet serviceaftale.
Tilbudsgiveren skal fremlægge periodiske [månedlige/ årlige] rapporter om sin overholdelse af alle parametre, centrale resultatindikatorer (KPI'er) og andre indikatorer, der er defineret i serviceleveranceaftalen.
Forklarende note (CPC1): Eksempler på centrale resultatindikatorer
- Samlet central resultatindikator 1 — Hændelse løst: antal hændelser, der er afhjulpet inden for løsningstiden for hændelsen i løbet af en måned/det samlede antal hændelser, der er oprettet i løbet af den pågældende måned eller oprettet i løbet af en foregående måned, og som stadig er under behandling. Månedligt mål: ≥ 90 %.
- Samlet central resultatindikator 2 — Forpligtelse til reparation som første afhjælpende foranstaltning: antal hændelser, der er afhjulpet i forbindelse med reparation eller opgradering/antal hændelser, der er afhjulpet i forbindelse med udskiftning af et produkt.
Levering af IKT-udstyr
Tekniske specifikationer (TS)
TS3 Fabrikantens garanti
Finder anvendelse på alle kategorier af udstyr undtagen renoveret/genfremstillet udstyr.
For så vidt angår renoveret/genfremstillet udstyr henvises til kriterium TS28.
Tilbudsgiveren skal levere produkter, der er dækket i X år [mindst to, skal fastlægges nærmere] af fabrikantens garanti.
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge skriftlig dokumentation for fabrikantens garanti. Udstyr med et type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
TS4 Design med henblik på reparationsmuligheder
Finder anvendelse på alle kategorier af udstyr undtagen renoveret/genfremstillet udstyr.
Tilbudsgiveren skal sikre, at sammenføjnings- eller forseglingsteknikker for de leverede produkter ikke forhindrer reparation og udskiftning af de nedenfor anførte dele (kritiske komponenter):
- Bærbare computere: Batteri, skærmpanel/skærmenhed, lager (SSD, HDD, RAM), ekstern/intern strømforsyning, tastatur, system/motherboard
- Desktopcomputere: CPU, GPU (PCIe), ekstern/intern strømforsyning, lager (SSD, HDD, ODD, RAM), system/motherboard
- Alt-i-en-pc'er: Ekstern/intern strømforsyning, lager (SSD, HDD, ODD, RAM), system/motherboard
- Tablets: Batteri, skærmpanel/skærmenhed, ekstern/intern strømforsyning
- Smartphones: Batteri, skærmpanel/skærmenhed, oplader
- Computerskærme: Forbindelseskabler, strømkabler, ekstern
- strømforsyning
Note 1: CPU'er, der er loddet fast på motherboardet, er udelukket fra listen over kritiske komponenter.
Note 2: En liste over obligatoriske udskiftelige komponenter til computerskærme findes i bilag II (D. Krav til materialeeffektivitet. Punkt 5. A) i forordning (EU) 2019/2021.
Der skal medfølge en service-/reparationsvejledning med instruktioner om, hvordan delene skal udskiftes. Vejledningen skal indeholde sikkerhedsforanstaltninger til udførelse af en sikker reparation, et eksploderet diagram af enheden, der viser de dele, der kan tilgås og udskiftes (som også kan gives i form af en video), og det nødvendige værktøj. Service-/reparationsvejledningen skal være gratis tilgængelig online.
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge:
- En erklæring om, at de relevante dele kan udskiftes af slutbrugeren og/eller teknikeren.
- Service-/reparationsvejledningen med vejledning i, hvordan delene udskiftes, via et direkte link til dokumentet på fabrikantens websted.
- Reparationsoplysninger i henhold til EN 45559:2019 — Metoder til levering af oplysninger om væsentlige aspekter af energieffektivitet i energirelaterede produkter.
Udstyr med et type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
Forklarende note (TS4): Klassificering af værktøjer i henhold til EN45554:2020
I henhold til EN 45554:2020 kan en del udskiftes med værktøj i klasse A, hvis demonteringen er mulig med:
- Uden brug af værktøj
- Et værktøj eller et værktøjssæt, eller et værktøjssæt, der leveres sammen med produktet eller med reservedelen
- Grundlæggende værktøj som anført i tabel A.3 i standarden: Skruetrækker til hoved med kærv, krydskærv eller indvendig sekskant (ISO2380, ISO8764, ISO10664) Sekskantet topnøgle (ISO2936) Ring- og gaffelnøgle (ISO7738) Universaltang (ISO5746) Halvrund spidstang (ISO5745) Skævbider (ISO5749) Polygriptang (vandpumpetang) (ISO8976) Låsetang Universaltang til afisolering og klemmontering af stik Løftestang Pincet Hammer, stålhoved (ISO15601) Stanley-kniv med "knæk-af"-blad Multimeter Spændingstester Loddekolbe Smeltelimpistol Forstørrelsesglas.
En del kan udskiftes med et klasse B-værktøj, hvis demonteringen er mulig ved hjælp af et værktøj, eller med et produktspecifikt værktøj, der er opført som en del af en metode til vurdering af, om et produkt kan repareres, opgraderes og genanvendes (i mangel af en metode til definition af produktspecifikke værktøjer er denne kategori ugyldig).
En del kan udskiftes med et klasse C-værktøj, hvis demonteringen ikke er mulig ved brug af grundlæggende eller produktspecifikke værktøjer som defineret ovenfor, men kan udføres uden brug af proprietært værktøj.
TS5 Funktionalitet til sikker sletning af data
(samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Finder anvendelse på alle kategorier af udstyr undtagen computerskærme og renoveret/genfremstillet udstyr.
Funktionalitet til sikker datasletning skal stilles til rådighed med henblik på sletning af brugerdata i alle produktets datalagringsenheder (se nedenstående forklarende bemærkning). Vejledning i brugen af denne funktionalitet, de anvendte teknikker og de(n) standard(er) for sikker datasletning, som den understøtter, skal gives i brugervejledningen og/eller via et link til producentens webside.
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge specifikationer for den datasletningsfunktion, der leveres med produktet. En relevant reference for overensstemmelse
Forklarende note (TS5): Tekniske løsninger til sikker sletning af data
Funktionalitet til sikker sletning af data kan implementeres ved hjælp af tekniske løsninger som f.eks., men ikke begrænset til:
- funktionalitet implementeret i firmware, typisk i Basic Input/Output System (BIOS)
- funktionalitet, der er implementeret i softwaren i et selvstændigt bootbart miljø, der leveres på en bootbar compact disc
- en digital versatile disc eller en universal serial bus-hukommelseslagerenhed, der følger med produktet, eller i software, der kan installeres i de understøttede styresystemer, der følger med produktet.
Levetid og holdbarhed for genopladelige batterier
Tekniske specifikationer (TS)
TS6 Holdbarhed for genopladelige batterier
Gælder for bærbart udstyr (bærbare computere, tablets og smartphones).
For så vidt angår renoveret/genfremstillet udstyr henvises til kriterium TS24 og TS25.
Batteriets testede State of Health (sundhedstilstand) efter 300 cyklusser skal være ≥ 80 %.
Testene skal udføres i overensstemmelse med standarden IEC EN 61960- 3:2017. Definitioner findes i den forklarende note nedenfor.
Verifikation: Tilbudsgiverne skal fremlægge testresultater opnået af akkrediterede ISO 17025-testorganer i overensstemmelse med IEC EN 61960-3:2017- standarden eller tilsvarende.
Produkter med et relevant type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
Forklarende note (TS6): Definition af State of Health (SoH)
State of Health: Aktuel fuld opladningskapacitet (i mAh) udtrykt som en procentdel af den konstruktionsmæssige kapacitet (nominel kapacitet).
TS7 Mindstekrav til elektrisk ydeevne
- Ingen specifikation under basis
TS8 Oplysninger om batteriets sundhedstilstand
(samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Gælder for bærbart udstyr (bærbare computere, tablets og smartphones). For så vidt angår renoveret/genfremstillet udstyr henvises til kriterium TS26.
Tilbudsgiveren skal forsyne udstyret med forudinstalleret software til at bestemme og overvåge batteriets/akkumulatorens status og muliggøre aflæsning af batteriets eller akkumulatorens "sundhedstilstand" og "ladestand" samt antallet af "fulde opladningscyklusser", der allerede er udført på batteriet/akkumulatoren, og til at vise disse oplysninger for brugeren. Definitioner findes i den forklarende note nedenfor. Softwaren skal også give brugerne tips til at maksimere batteriets levetid.
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge specifikationerne for og versionen af softwaren.
Udstyr med et relevant type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
Forklarende note (TS8): Definition af opladningscyklus, ladestand (State of Charge, SoC) og sundhedstilstand (State of Health, SOH)
- Opladningscyklus: En opladningscyklus er afsluttet, når batteriet er fuldt opladet fra 0 % op til 100 % og derefter igen aflades til 0 %. Dette kan gøres ved delvis opladning/afladning af batteriet flere gange på forskellige SoC-niveauer, så længe den samlede procentdel af opladning/afladning er omtrent lig med den nominelle kapacitet.
- State of Charge: Den resterende batterikapacitet udtrykt i procent af fuld ladekapacitet (SBS-IF, 1998).
- State of Health: Aktuel fuld opladningskapacitet (i mAh) udtrykt som en procentdel af den konstruktionsmæssige kapacitet (nominel kapacitet).
TS10 Intelligent opladning
- Ingen specifikation under basis
Tildelingskriterier (AC)
AC1 Yderligere holdbarhed for genopladelige batterier
- Intet kriterie under basis
Holdbarhedstest af mobilt udstyr
Tekniske specifikationer (TS)
TS11 Faldtest
(samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Gælder for bærbart udstyr (bærbare computere, tablets og smartphones).
Udstyret skal testes i henhold til følgende standarder:
- IEC 60068 Part 2-31: EC (Freefall, procedure 1), eller
- MIL-STD-810H — Metode 516.8 — Shock (procedure IV) med en faldhøjde på 45 cm.
Bemærk: Test udført efter den tilsvarende metode i den tidligere udgave af den militære standard "MIL-STD-810G" kan accepteres indtil udgangen af 2021 (nærmere oplysninger findes i bilag II).
Kravene til funktionel ydeevne i bilag II til dette dokument skal opfyldes af udstyret, efter at det er blevet udsat for faldtesten.
Alternativt skal enheden være forsynet med cover og beskyttelseshylstre, der er testet eller konstrueret i henhold til en robusthedsstandard som f.eks. US MIL-STD-810 eller tilsvarende testprocedurer.
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge testrapporter, der viser, at modellen er blevet testet og har opfyldt de funktionelle krav til holdbarhed. Testen skal udføres på et testanlæg, der er akkrediteret i henhold til ISO 17025.
Eksisterende test af produktet, der er udført efter samme eller en strengere specifikation, accepteres, uden at en fornyet test er nødvendig. Udstyr med et relevant type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
TS12 Temperaturtest
- Ingen specifikation under basis
TS13 Niveau for beskyttelse mod indtrængning — delvis robuste og robuste anordninger
- Ingen specifikation under basis
Tildelingskriterier (AC)
AC2 Holdbarhedstest af mobilt udstyr
(samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Gælder for bærbart udstyr (bærbare computere, tablets og smartphones).
De test, der skal anvendes, skal specificeres i buddet for at afspejle de anvendelsesbetingelser, der er fastsat for produktet.
Der vil blive tildelt point for tilbud, herunder produkter, der har bestået holdbarhedstest udført i overensstemmelse med IEC 60068, US MIL-810 eller tilsvarende.
Der kan højst tildeles x point [angives nærmere] for:
- Utilsigtet fald (x point)
- Modstandsdygtighed over for stød (x point)
- Modstandsdygtighed over for vibrationer (x point)
- Skærmens modstandsdygtighed (x point)
- Temperaturbelastning (x point)
Krav til funktionsdygtighed og testspecifikationer findes i bilag II til kriteriedokumentet.

AC3 Niveau for beskyttelse mod indtrængning — delvis robuste og robuste anordninger
Gælder for mobile enheder (bærbare computere, tablets og smartphones).
Skal medtages, når den forventede anvendelse er udendørs arbejdsaktiviteter eller andre barske anvendelsesmiljøer og -forhold.
Der gives point, hvis det demonstreres, at produkterne har opnået følgende IP-beskyttelsesniveau i henhold til IEC/EN 60529:2013:
- IP65 — 0,25 X point
- IP66 — 0,5 X point
- IP67 — 0,75 X point
- IP68 — X point
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge testrapporter, der viser, at modellen er blevet testet og har opfyldt de funktionelle krav til niveauet for beskyttelse mod indtrængning.
Testen skal udføres på et testanlæg, der er akkrediteret i henhold til ISO 17025.

Komponenternes interoperabilitet og genanvendelighed
Tekniske specifikationer (TS)
TS14 Standardiseret port

Finder anvendelse på alle enheder undtagen computerskærme og renoveret/genfremstillet udstyr.
Det udstyr, der leveres som led i kontrakten, skal være forsynet med mindst ét standardiseret USB Type-CTM-stik (port) til dataudveksling, som er bagudkompatibelt med USB 2.0 i henhold til standarden IEC 62680-1-3:2018.
Hvis produktet ikke har et indbygget USB Type-C-stik, skal der være en adapter til rådighed, som kan bestilles uden ekstra omkostninger.
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge en produktvejledning for hver model, der skal omfatte et sprængbillede over anordningen, som illustrerer de anvendte konnektortyper.
Udstyr med et relevant type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
Forklarende note (TS14): Standardiseret USB Type-CTM
USB-Type-CTM-stikket er defineret i henhold til standarden IEC 62680-1-3:2018 — Universal serial bus interfaces for data and power — Part 1-3: Common components — USB Type-CTM Cable and Connector Specification.
TS15 Standardiseret ekstern strømforsyning
- Ingen specifikation under basis
TS16 Ekstern strømforsyning: aftagelige kabler
- Ingen specifikation under basis
Tildelingskriterier (AC)
AC4 IKT-udstyr uden tilbehør
- Intet kriterie under basis
Forklarende note: Standardiseret ekstern strømforsyning
Interoperabilitetsretningslinjer for eksterne strømforsyninger er defineret i henhold til IEC 63002:2016 — Identification and communication interoperability method for external power supplies used with portable computing devices.
Ingen relevante kriterier for mobile computere
Udvælgelseskriterier (SC)
SC1 Kontrol med begrænsede stoffer
- Ingen kriterier under basis
Tekniske specifikationer (TS)
TS21 Begrænsning af chlorinat og bromerede stoffer i plastdele
Gælder for alle relevante produktkategorier, undtagen for renoveret/genfremstillet udstyr.
Udstyr, der leveres som led i kontrakten, skal indeholde lavhalogenerede stoffer i plastdele, der vejer over 25 gram (5 gram for smartphones). Hver plastdel i anordningen skal indeholde mindre end 1 000 ppm (0,1 vægtprocent) brom og mindre end 1 000 ppm (0,1 vægtprocent) chlor.
Gældende undtagelser er: trykte kredsløbskort, elektroniske komponenter, kabler og ledningsisolering samt blæsere.
Verifikation:
Tilbudsgiveren skal fremlægge dokumentation for, at kravet er opfyldt, ved hjælp af enten:
- Testdata, der viser, at delen indeholder mindre end 1000 ppm chlor og mindre end 1000 ppm brom (anvendte testmetoder kan være IEC 62321-3-1 eller IEC 62321-3-2), eller
- Dokumentation baseret på IEC 62474 eller lignende (f.eks. dokumenter udarbejdet i henhold til stofkontrolsystemet, såsom analytiske test og leverandørers overensstemmelsesvurderinger).
Hvis der anvendes undtagelser, skal der fremlægges en erklæring fra fabrikanten.
Produkter med et relevant type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
Tildelingskriterier (AC)
AC7 Begrænsninger for særligt problematiske stoffer (SVHC)
- Intet kriterie under basis
AC8 Undgåelse af beklagelig substitution
- Intet kriterie under basis
Håndtering af udtjente produkter
Tekniske specifikationer (TS)
TS23 Sikker indsamling, rensning, genbrug og genanvendelse af computere
(samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Indkøb af tjenester til håndtering af udtjente produkter for alt IKT-udstyr.
Tilbudsgiverne skal levere en tjeneste til genbrug og genanvendelse af hele produktet eller af komponenter, der kræver selektiv behandling i overensstemmelse med bilag VII til WEEE-direktivet, for udtjent udstyr. Tjenesten skal omfatte følgende aktiviteter:
- indsamling (tilbagetagelsesordning)
- fortrolig behandling og sikker sletning af oplysninger (medmindre den foretages internt)
- funktionstest, servicering, reparation og opgradering med henblik på at forberede produkter til genbrug
- fornyet markedsføring af produkter til genbrug
- demontering med henblik på genbrug, genanvendelse og/eller bortskaffelse af komponenter.
I forbindelse med leveringen af tjenesteydelsen skal de indberette, hvor stor en andel af udstyret der er forberedt eller markedsført på ny med henblik på genbrug, og hvor stor en andel af udstyret der er forberedt til genanvendelse.
Forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og bortskaffelse skal udføres i fuld overensstemmelse med kravene i artikel 8 og bilag VII og VIII i (det omarbejdede) WEEE-direktiv 2012/19/EU og med henvisning til listen over komponenter til selektiv behandling [se nedenstående forklarende note].
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge nærmere oplysninger om indsamlingsordninger, datasikkerhed, forberedelse med henblik på genbrug, fornyet markedsføring med henblik på genbrug og genanvendelse/bortskaffelse. Dette skal i kontraktens løbetid omfatte et gyldigt bevis for, at de faciliteter til håndtering af WEEE, der skal anvendes, overholder kravene.
Forklarende note (TS23): Komponent, der kræver selektiv WEEE-behandling
Følgende komponenter kræver selektiv behandling i henhold til bilag VII til WEEE-direktivet:
- kviksølvholdige komponenter
- batterier
- trykte printplader på mere end 10 cm2
- plast indeholdende bromerede flammehæmmere
- chlorfluorcarboner (CFC), hydrochlorfluorcarboner (HCFC), hydrofluorcarboner (HFC) og carbonhydrider (HC)
- udvendige elektriske kabler
- kondensatorer indeholdende polychlorerede biphenyler (PCB)
- komponenter indeholdende ildfaste keramiske fibre
- elektrolytkondensatorer indeholdende problematiske stoffer
- udstyr indeholdende gasser, der nedbryder ozonlaget eller har et globalt opvarmningspotentiale (GWP) på over 15
- ozonlagsnedbrydende gasser, som skal behandles i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1005/2009.
Kontraktbestemmelser (CPC)
CPC2 Rapportering om slutdestinationen for IKT-udstyr

Anvendes sammen med kriterium TS23.
Kontrahenten skal fremlægge en rapport om status for udstyret i fortegnelsen, når alle produkter er blevet behandlet med henblik på genbrug, genanvendelse eller bortskaffelse. Rapporten skal identificere andelen af genbrugte eller genanvendte produkter, og om de er forblevet i EU eller eksporteret.
For udstyr og komponenter, der genanvendes i EU, skal følgende dokumentation for håndteringsfaciliteterne accepteres:
- en tilladelse udstedt af den nationale kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 23 i direktiv 2008/98/EF, eller
- tredjepartscertificering af overensstemmelse med de tekniske krav i EN 50625-1 eller en tilsvarende overensstemmelsesordning.
Hvis udstyr og komponenter eksporteres med henblik på genbrug eller genanvendelse, skal kontrahenterne fremlægge følgende oplysninger om forsendelse og behandling:
- forsendelsesoplysninger for udstyr bestemt til genbrug i overensstemmelse med bilag VI til WEEE-direktivet 2012/19/EU.
WEEE, der eksporteres med henblik på behandling uden for EU, kræver tredjepartscertificering af overensstemmelse med de minimumskrav til WEEE, der er fastsat i kriteriet, eller med de tekniske krav i EN 50625-1 eller en tilsvarende overensstemmelsesordning.
Levering af renoveret/genfremstillet IKT-udstyr
Udvælgelseskriterier (SC)
SC2 Kvaliteten af renoverings-/genfremstillingsprocessen
(samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Gælder for indkøb af renoverede/genfremstillede produkter. Skal indgå i en særskilt indkøbsprocedure i forhold til den, der anvendes til helt nye produkter.
Tilbudsgiveren skal gennemføre procedurer for kvalitetssikring/kvalitetskontrol for at sikre minimumskvaliteten af det udstyr, der leveres som led i kontrakten (se nedenstående forklarende note). Kvalitetssikrings- og kontrolprocedurerne skal som minimum omfatte følgende trin:
- Inspektion
- Oparbejdning (f.eks. reparation, udskiftning eller opgradering), hvis det er nødvendigt
- Rengøring
- Testning
- Opbevaring
- Emballage og transport
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge nærmere oplysninger om de procedurer for kvalitetssikring/kvalitetskontrol, der er indført for at sikre kvaliteten af det udstyr, der leveres som led i kontrakten.
Tredjepartscertificerede forvaltningssystemer til renovering/genfremstilling i henhold til følgende standarder (eller tilsvarende) kan accepteres som bevis for overensstemmelse:
- Kvalitets- og miljøledelsessystemer i henhold til ISO 9001 og ISO 14001/EMAS, herunder procedurer for kvalitetssikring/kvalitetskontrol for ovennævnte trin.
- BS 8887‐220:2010 — Design for manufacture, assembly, disassembly and end‐of‐life processing (MADE). Genfremstillingsprocessen. Specificering (gælder for genfremstillingsprocesser).
- BS8887-240:2011 — Design for manufacture, assembly, disassembly and end-of-life processing (MADE). Istandsættelse (finder anvendelse på renoveret/istandsat udstyr).
- EN50614:2020, hvis udstyret tidligere er blevet kasseret som WEEE, der er blevet forberedt til genbrug til det samme formål, som det blev udviklet til.
Forklarende note (SC2): Kvalitetssikringsniveauer
Indkøberen bør fastsætte minimumskrav for kvalitet i henhold til nedenstående eksempler:
- Kosmetisk vurdering: Ingen tegn på kosmetiske skader må være synlige på mere end 20 cm afstand.
- Originale fabriksindstillinger: Produkterne skal være gendannet til deres oprindelige fabriksindstillinger og skal være fuldt oplåste til brug.
- Produkterne skal kunne opgraderes til den nyeste firmware, der understøttes af originaludstyrsfabrikanten (hvis det er relevant og teknisk muligt). Der stilles en ajourført håndbog med instrukser til rådighed. Hvis der ikke foreligger fysiske brugsanvisninger, bør der så vidt muligt indsættes et link eller en henvisning til fabrikantens håndbog.
Tekniske specifikationer (TS)
TS24 Garanti på renoverede/genfremstillede produkter

Tilbudsgiveren skal levere produkter, der er omfattet af en garanti på X år [mindst 1 år].
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge skriftlig dokumentation for garantien.
TS25 Holdbarhed for genopladelige batterier
Gælder for renoveret mobilt udstyr (bærbare computere, tablets og smartphones), der er udstyret med et nyt batteri.
Batteriets holdbarhed skal være større end 300 battericyklusser (med SOH ≥ 80 %).
Testene skal udføres i overensstemmelse med standarden IEC EN 61960-3:2017 eller tilsvarende.
Verifikation: Tilbudsgiverne skal fremlægge testresultater opnået af akkrediterede ISO 17025-testorganer i overensstemmelse med IEC EN 61960- 3:2017-standarden.
Produkter med et relevant type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
TS26 Oplysninger om holdbarhed for genopladelige batterier
Gælder for renoveret mobilt udstyr (bærbare computere, tablets og smartphones), der er udstyret med et brugt batteri.
Tilbudsgiveren skal angive minimumsniveauer for det brugte batteris sundhedstilstand (SOH) i tilbuddet (f.eks. SOH > 80 %).
Verifikation: Tilbudsgiverne skal fremlægge oplysninger om batteriets SoH for mobilt udstyr, der leveres som led i kontrakten.
TS27 Mindstekrav til elektrisk ydeevne
- Ingen specifikation under basis
Tildelingskriterier (AC)
AC11 Yderligere holdbarhed for genopladelige batterier
- Intet kriterie under basis
AC12 Standardiseret ekstern strømforsyning
- Intet kriterie under basis
AC13 Ekstern strømforsyning: aftagelige kabler
- Intet kriterie under basis
Serviceaftale i forbindelse med levering af renoveret/genfremstillet IKT-udstyr
Tekniske specifikationer (TS)
TS28 Levering af en udvidet serviceaftale
- Ingen specifikation under basis
Kontraktbestemmelser (CPC)
CPC3 Serviceaftale
- Intet under basis
Beregning af livscyklusomkostninger (Life Cycle Costing, LCC) er en teknik, der kan anvendes til at anslå de samlede omkostninger ved at eje IT-udstyr (og muligvis nogle af miljøomkostningerne). Det er en metode til at træffe effektive langsigtede investeringsbeslutninger, da nogle omkostningsaspekter måske ikke umiddelbart er synlige for beslutningstageren. Eksempelvis kan det være nødvendigt med en højere indledende investering for at opnå lavere livscyklusomkostninger, mere holdbart bærbart udstyr og lavere reparations- og opgraderingsomkostninger. Når der tages hensyn til eksternaliteter, er LCC særligt relevant med henblik på at opnå forbedrede miljøresultater.
Omkostninger, der typisk tages i betragtning i en beregning af livscyklusomkostninger, er:
- Anskaffelsesomkostninger
- Leverings- og installationsomkostninger
- Vedligeholdelses-/serviceomkostninger
- Driftsomkostninger (energiforbrug)
- Gebyrer, skatter og andre omkostninger
- Eksternaliteter (CO2-emissioner knyttet til energiforbrug)
Når energiforbruget som følge af brug indgår i det lokale omkostningsregnskab og dermed betragtes som en del af tildelingskriteriet for omkostninger, bør dette ikke gentages andetsteds i tildelingskriterierne. Det er imidlertid fuldt ud muligt at kombinere LCC med tekniske specifikationer, der fastsætter mindstekrav til energieffektivitet, f.eks. dem, der er omfattet af disse EU-kriterier for grønne offentlige indkøb (TS18, TS19 og TS20).
Det er også muligt at kombinere livscyklusomkostninger med tildelingskriterier baseret på andre aspekter af miljøpræstationer, såsom holdbarhed, genanvendelighed og håndtering af udtjente produkter.
Strategier for forlængelse af et produkts levetid, såsom reparations- og opgraderingsmuligheder (herunder reservedeles tilgængelighed og omkostningseffektivitet), pålidelige designløsninger, holdbarhed og udskiftning (f.eks. for batterier), er alle relevante elementer set ud fra et LCC-perspektiv. Det er dog sandsynligvis vanskeligt at behandle disse aspekter ved hjælp af en LCC-beregning i tildelingsfasen, da det ikke er muligt at behandle disse omkostninger/fordele som noget givet og kvantificere dem økonomisk. I stedet foreslås det i EU's kriterier for grønne offentlige indkøb at tage disse aspekter op via de tekniske specifikationer og tildelingskriterier, der indgår i dette dokument.
Yderligere oplysninger om LCC og værktøjer til støtte for beregningerne findes på EU's hjemmeside.
EU GPP kriterier for tablets og smartphones – udvidet
Publiceret d. 05.03.2021
Reparationsmuligheder, genanvendelighed og opgraderingsmuligheder
Serviceaftale i forbindelse med levering af IKT-udstyr
Tekniske specifikationer (TS)
TS1 Levering af en udvidet serviceaftale
Finder anvendelse på alle kategorier af udstyr undtagen renoveret/genfremstillet udstyr.
For så vidt angår renoveret/genfremstillet udstyr henvises til kriterium TS28.
Tilbudsgiveren skal levere X år [mindst 3, skal fastlægges nærmere] af tjenesteydelserne som beskrevet i dokumentet om krav til serviceniveau (se nedenstående forklarende note).
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge en skriftlig erklæring om, at de leverede produkter overholder kontraktspecifikationerne og den tilhørende serviceleveranceaftale.
TS2 Fortsat adgang til reservedele
Finder anvendelse på alle kategorier af udstyr undtagen renoveret/genfremstillet udstyr.
Dette kriterium er ikke relevant, hvis tilgængeligheden af reservedele allerede er sikret under TS1.
Tilbudsgiveren skal garantere tilgængeligheden af reservedele (kritiske komponenter), herunder som minimum1 dem, der er anført i kriterium TS4, i X år [mindst tre, skal fastlægges nærmere] fra købsdatoen.
Reservedele/udskiftningskomponenter kan være:
- en tilsvarende brugt del
- en ny eller brugt OEM-del, som er i overensstemmelse med specifikationerne
- en eftersalgsdel (tredjepart), som er i overensstemmelse med specifikationerne.
- Alle kritiske komponenter skal:
- kunne købes
- eller udskiftes af et servicenetværk, der varetager reparation og vedligeholdelse.
Tilbudsgiveren skal fremlægge en prisliste for originale eller kompatible reservedele og vejledende arbejdskraftomkostninger til udskiftning heraf, herunder genopladelige batterier (hvis relevant).
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge en erklæring om, at de reservedele, der anmodes om, vil være til rådighed i X år [mindst tre, skal fastlægges nærmere] for hver model, der leveres.
Udstyr med et relevant type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
Kontraktbestemmelser
CPC1 Serviceaftale
Anvendes sammen med kriterium TS1 om levering af en udvidet serviceaftale.
Tilbudsgiveren skal fremlægge periodiske [månedlige/årlige] rapporter om sin overholdelse af alle parametre, centrale resultatindikatorer (KPI'er) og andre indikatorer, der er defineret i serviceleveranceaftalen.
Forklarende note (CPC1): Eksempler på centrale resultatindikatorer
- Samlet central resultatindikator 1 — Hændelse løst: antal hændelser, der er afhjulpet inden for løsningstiden for hændelsen i løbet af en måned/det samlede antal hændelser, der er oprettet i løbet af den pågældende måned eller oprettet i løbet af en foregående måned, og som stadig er under behandling. Månedligt mål: ≥ 90 %.
- Samlet central resultatindikator 2 — Forpligtelse til reparation som første afhjælpende foranstaltning: antal hændelser, der er afhjulpet i forbindelse med reparation eller opgradering/antal hændelser, der er afhjulpet i forbindelse med udskiftning af et produkt.
Levering af IKT-udstyr
Tekniske specifikationer
TS3 Fabrikantens garanti
Finder anvendelse på alle kategorier af udstyr undtagen renoveret/genfremstillet udstyr.
For så vidt angår renoveret/genfremstillet udstyr henvises til kriterium TS24.
Tilbudsgiveren skal levere produkter, der er dækket i X år [mindst tre, skal fastlægges nærmere] af fabrikantens garanti.
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge skriftlig dokumentation for fabrikantens garanti. Udstyr med et type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
TS4 Design med henblik på reparationsmuligheder
Finder anvendelse på alle kategorier af udstyr undtagen renoveret/genfremstillet udstyr.
Tilbudsgiveren skal sikre, at følgende dele (kritiske komponenter) er let tilgængelige, kan repareres og udskiftes ved hjælp af kommercielt tilgængelige værktøjer (klasse A, B eller C som defineret i EN 45554:2020 — se nedenstående forklarende bemærkning):
- Bærbare computere: Batteri, skærmpanel/skærmenhed, lager (SSD, HDD, RAM), ekstern/intern strømforsyning, tastatur, system/motherboard
- Desktopcomputere: CPU, GPU (PCIe), ekstern/intern strømforsyning, lager (SSD, HDD, ODD, RAM), system/motherboard
- Alt-i-en-pc'er: Ekstern/intern strømforsyning, lager (SSD, HDD, ODD, RAM), system/motherboard
- Tablets: Batteri, skærmpanel/skærmenhed, ekstern/intern strømforsyning
- Smartphones: Batteri, skærmpanel/skærmenhed, oplader
- Computerskærme: Skærmenhed og LED-baggrundsbelysning, strøm- og styrekredsløbskort
Note 1: CPU'er, der er loddet fast på motherboardet, er udelukket fra listen over kritiske komponenter.
Note 2: En liste over obligatoriske udskiftelige komponenter til computerskærme findes i bilag II (D. Krav til materialeeffektivitet, punkt 5. a), i forordning (EU) 2019/2021.
Der skal medfølge en service-/reparationsvejledning med instruktioner om, hvordan delene skal udskiftes. Vejledningen skal indeholde sikkerhedsforanstaltninger til udførelse af en sikker reparation, et eksploderet diagram af enheden, der viser de dele, der kan tilgås og udskiftes (som også kan gives i form af en video), og det nødvendige værktøj. Service-/reparationsvejledningen skal være gratis tilgængelig online.
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge:
- En erklæring om, at de relevante dele kan udskiftes af slutbrugeren og/eller teknikeren.
- Service-/reparationsvejledningen med vejledning i, hvordan delene udskiftes, via et direkte link til dokumentet på fabrikantens websted.
- Reparationsoplysninger skal gives i henhold til EN 45559:2019 — Metoder til levering af oplysninger om væsentlige aspekter af energieffektivitet i energirelaterede produkter.
Udstyr med et type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
Forklarende note (TS4): Klassificering af værktøjer i henhold til EN45554:2020
I henhold til EN 45554:2020 kan en del udskiftes med værktøj i klasse A, hvis demonteringen er mulig med: o Uden brug af værktøj
- Et værktøj eller et værktøjssæt, eller et værktøjssæt, der leveres sammen med produktet eller med reservedelen
- Grundlæggende værktøj som anført i tabel A.3 i standarden: Skruetrækker til hoved med kærv, krydskærv eller indvendig sekskant (ISO2380, ISO8764, ISO10664) Sekskantet topnøgle (ISO2936) Ring- og gaffelnøgle (ISO7738) Universaltang (ISO5746) Halvrund spidstang (ISO5745) Skævbider (ISO5749) Polygriptang (vandpumpetang) (ISO8976) Låsetang Universaltang til afisolering og klemmontering af stik Løftestang Pincet Hammer, stålhoved (ISO15601) Stanley-kniv med "knæk-af"-blad Multimeter Spændingstester Loddekolbe Smeltelimpistol Forstørrelsesglas.
En del kan udskiftes med et klasse B-værktøj, hvis demonteringen er mulig ved hjælp af et værktøj, eller med et produktspecifikt værktøj, der er opført som en del af en metode til vurdering af, om et produkt kan repareres, opgraderes og genanvendes (i mangel af en metode til definition af produktspecifikke værktøjer er denne kategori ugyldig).
En del kan udskiftes med et klasse C-værktøj, hvis demonteringen ikke er mulig ved brug af grundlæggende eller produktspecifikke værktøjer som defineret ovenfor, men kan udføres uden brug af proprietært værktøj.
TS5 Funktionalitet til sikker sletning af data
(samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Finder anvendelse på alle kategorier af udstyr undtagen computerskærme og renoveret/genfremstillet udstyr.
Funktionalitet til sikker datasletning skal stilles til rådighed med henblik på sletning af brugerdata i alle produktets datalagringsenheder (se nedenstående forklarende bemærkning). Vejledning i brugen af denne funktionalitet, de anvendte teknikker og de(n) standard(er) for sikker datasletning, som den understøtter, skal gives i brugervejledningen og/eller via et link til producentens webside.
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge specifikationer for den datasletningsfunktion, der leveres med produktet. En relevant reference for overensstemmelse
Forklarende note (TS5): Tekniske løsninger til sikker sletning af data
Funktionalitet til sikker sletning af data kan implementeres ved hjælp af tekniske løsninger som f.eks., men ikke begrænset til:
- funktionalitet implementeret i firmware, typisk i Basic Input/Output System (BIOS)
- funktionalitet, der er implementeret i softwaren i et selvstændigt bootbart miljø, der leveres på en bootbar compact disc
- en digital versatile disc eller en universal serial bus-hukommelseslagerenhed, der følger med produktet, eller i software, der kan installeres i de understøttede styresystemer, der følger med produktet.
Levetid og holdbarhed for genopladelige batterier
Tekniske specifikationer (TS)
TS6 Holdbarhed for genopladelige batterier
Gælder for bærbart udstyr (bærbare computere, tablets og smartphones).
For så vidt angår renoveret/genfremstillet udstyr henvises til kriterium TS25 og TS26.
Batteriets testede State of Health skal være:
- ≥ 90 % efter 300 cyklusser3, eller
- ≥ 80 % efter 500 cyklusser.
Testene skal udføres i overensstemmelse med standarden IEC EN 61960- 3:2017 eller tilsvarende. Definitioner findes i den forklarende note nedenfor.
Verifikation: Tilbudsgiverne skal fremlægge testresultater opnået af akkrediterede ISO 17025-testorganer i overensstemmelse med IEC EN 61960-3:2017- standarden.
Produkter med et relevant type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
TS7 Mindstekrav til elektrisk ydeevne
Gælder for bærbart udstyr (bærbare computere, tablets og smartphones).
For så vidt angår renoveret/genfremstillet udstyr henvises til kriterium TS27.
Batteriet skal opfylde godkendelseskriterierne for elektriske test i henhold til standarden IEC EN 61960-3:2017 (se nærmere i bilag I til dette dokument).
Verifikation: Tilbudsgiverne skal fremlægge testresultater opnået af akkrediterede ISO 17025-testorganer i overensstemmelse med IEC EN 61960-3:2017.
TS8 Oplysninger om batteriets sundhedstilstand
(samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Gælder for bærbart udstyr (bærbare computere, tablets og smartphones). For så vidt angår renoveret/genfremstillet udstyr henvises til kriterium TS26.
Tilbudsgiveren skal forsyne udstyret med forudinstalleret software til at bestemme og overvåge batteriets/akkumulatorens status og muliggøre aflæsning af batteriets eller akkumulatorens "sundhedstilstand" og "ladestand" samt antallet af "fulde opladningscyklusser", der allerede er udført på batteriet/akkumulatoren, og til at vise disse oplysninger for brugeren. Definitioner findes i den forklarende note nedenfor. Softwaren skal også give brugerne tips til at maksimere batteriets levetid.
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge specifikationerne for og versionen af softwaren.
Udstyr med et relevant type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
Forklarende note (TS8): Definition af opladningscyklus, ladestand (State of Charge, SoC) og sundhedstilstand (State of Health, SOH)
Opladningscyklus: En opladningscyklus er afsluttet, når batteriet er fuldt opladet fra 0 % op til 100 % og derefter igen aflades til 0 %. Dette kan gøres ved delvis opladning/afladning af batteriet flere gange på forskellige SoC-niveauer, så længe den samlede procentdel af opladning/afladning er omtrent lig med den nominelle kapacitet.
State of Charge: Den resterende batterikapacitet udtrykt i procent af fuld ladekapacitet (SBS-IF, 1998).
State of Health: Aktuel fuld opladningskapacitet (i mAh) udtrykt som en procentdel af den konstruktionsmæssige kapacitet (nominel kapacitet).
TS10 Intelligent opladning
Gælder for tablets og smartphones.
Tilbudsgiveren skal forsyne udstyret med et præinstalleret batteristyringssystem, der omfatter intelligent opladningssoftware, der gør det muligt at identificere brugerens almindelige opladningsvaner/-mønster, standse opladningsprocessen, før den når op på 100 % (f.eks. 80 %), og kun oplade udstyret fuldt ud, når brugeren har behov for det.
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge en skriftlig erklæring om, at de leverede produkter har forudinstalleret software med de ønskede funktioner. Specifikationerne og versionen af softwaren skal også oplyses.
Udstyr med et relevant type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
Tildelingskriterier (AC)
AC1 Yderligere holdbarhed for genopladelige batterier
Gælder for bærbart udstyr (bærbare computere, tablets og smartphones).
For så vidt angår renoveret/genfremstillet udstyr henvises til kriterium AC11.
Der tildeles yderligere point, hvis batteriets holdbarhed er større end 500 cyklusser (med ≥ 80 % kapacitetsbevarelse i forhold til den oprindelige nominelle kapacitet) i forhold til det ekstra antal cyklusser, der er sikret.
Verifikation: Testene skal udføres i overensstemmelse med standarden IEC EN 61960- 3:2017. Tilbudsgiverne skal fremlægge testresultater opnået af akkrediterede ISO 17025-testorganer.
Holdbarhedstest af mobilt udstyr
Tekniske specifikationer (TS)
TS11 Faldtest
(samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Gælder for bærbart udstyr (bærbare computere, tablets og smartphones).
Udstyret skal testes i henhold til følgende standarder:
- IEC 60068 Part 2-31: EC (Freefall, procedure 1), eller
- MIL-STD-810H — Metode 516.8 — Shock (procedure IV) med en faldhøjde på 45 cm.
Bemærk: Test udført efter den tilsvarende metode i den tidligere udgave af den militære standard "MIL-STD-810G" kan accepteres indtil udgangen af 2021 (nærmere oplysninger findes i bilag II).
Kravene til funktionel ydeevne i bilag II til dette dokument skal opfyldes af udstyret, efter at det er blevet udsat for faldtesten. Alternativt skal enheden være forsynet med cover og beskyttelseshylstre, der er testet eller konstrueret i henhold til en robusthedsstandard som f.eks. US MIL-STD-810 eller tilsvarende testprocedurer.
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge testrapporter, der viser, at modellen er blevet testet og har opfyldt de funktionelle krav til holdbarhed. Testen skal udføres på et testanlæg, der er akkrediteret i henhold til ISO 17025.
Eksisterende test af produktet, der er udført efter samme eller en strengere specifikation, accepteres, uden at en fornyet test er nødvendig. Udstyr med et relevant type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
TS12 Temperaturtest
Gælder for bærbart udstyr (bærbare computere, tablets og smartphones).
Udstyret skal testes i henhold til følgende standarder:
- IEC 60068 Part 2-1: A Cold Part 2-2: B Dry Heat eller
- MIL-STD-810H metode 501.7 — High temperature — Basic Hot (A2) og metode 502.7 — Low temperature — Basic Cold (C1), med de ændrede opbevarings-/driftstemperaturer, der er beskrevet i bilag II.
Kravene til funktionel ydeevne i bilag II til dette dokument skal opfyldes af udstyret, efter at det er blevet udsat for temperaturtesten.
Bemærk: Test udført efter den tilsvarende metode i den tidligere udgave af den militære standard "MIL-STD-810G" kan accepteres indtil udgangen af 2021 (nærmere oplysninger findes i bilag II).
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge testrapporter, der viser, at modellen er blevet testet og har opfyldt de funktionelle krav til temperaturtest. Testen skal udføres på et testanlæg, der er akkrediteret i henhold til ISO 17025. Eksisterende test af produktet, der er udført efter samme eller en strengere specifikation, accepteres, uden at en fornyet test er nødvendig.
Udstyr med et relevant type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
TS13 Niveau for beskyttelse mod indtrængning — delvis robuste og robuste anordninger
Gælder for bærbart udstyr (bærbare computere, tablets og smartphones).
Skal medtages, når den forventede anvendelse er udendørs arbejdsaktiviteter eller andre barske anvendelsesmiljøer og -forhold.
Det udstyr, der leveres som led i kontrakten, skal have bestået holdbarhedstest udført i henhold til:
- IEC/EN 60529:2013, Degrees of Protection Provided by Enclosures (IP Code), eller
- MIL-STD-810H 510.7 — Procedure I — Sand and Dust — Blowing Dust og MIL-STD-810H 506.6 — Procedure I Rain.
Kravene til funktionel ydeevne i bilag II til dette dokument skal opfyldes af udstyret, efter at det er blevet udsat for temperaturtesten.
Indkapslingers beskyttelsesgrad skal klassificeres som niveau IP54 eller højere.
Bemærk: Test udført efter den tilsvarende metode i den tidligere udgave af den militære standard "MIL-STD-810G" kan accepteres indtil udgangen af 2021 (nærmere oplysninger findes i bilag II).
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge testrapporter, der viser, at modellen er blevet testet og har opfyldt de funktionelle krav til niveauet for beskyttelse mod indtrængning. Testen skal udføres på et testanlæg, der er akkrediteret i henhold til ISO 17025.
Eksisterende test af produktet, der er udført efter samme eller en strengere specifikation, accepteres, uden at en fornyet test er nødvendig.
Udstyr med et relevant type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
Tildelingskriterier (AC)
AC2 Holdbarhedstest af mobilt udstyr
(samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Gælder for bærbart udstyr (bærbare computere, tablets og smartphones).
De test, der skal anvendes, skal specificeres i buddet for at afspejle de anvendelsesbetingelser, der er fastsat for produktet.
Der vil blive tildelt point for tilbud, herunder produkter, der har bestået holdbarhedstest udført i overensstemmelse med IEC 60068, US MIL-810 eller tilsvarende.
Der kan højst tildeles x point [angives nærmere] for:
- Utilsigtet fald (x point)
- Modstandsdygtighed over for stød (x point)
- Modstandsdygtighed over for vibrationer (x point)
- Skærmens modstandsdygtighed (x point)
- Temperaturbelastning (x point)
Krav til funktionsdygtighed og testspecifikationer findes i bilag II til kriteriedokumentet.
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge testrapporter, der viser, at modellen er blevet testet og har opfyldt de funktionelle krav til holdbarhed. Testen skal udføres på et testanlæg, der er akkrediteret i henhold til ISO 17025.
Eksisterende test af produktet, der er udført efter samme eller en strengere specifikation, accepteres, uden at en fornyet test er nødvendig. Udstyr med et relevant type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
AC3 Niveau for beskyttelse mod indtrængning — delvis robuste og robuste anordninger
Gælder for mobile enheder (bærbare computere, tablets og smartphones).
Skal medtages, når den forventede anvendelse er udendørs arbejdsaktiviteter eller andre barske anvendelsesmiljøer og -forhold.
Der gives point, hvis det demonstreres, at produkterne har opnået følgende IP-beskyttelsesniveau i henhold til IEC/EN 60529:2013:
- IP65 — 0,25 X point
- IP66 — 0,5 X point
- IP67 — 0,75 X point
- IP68 — X point
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge testrapporter, der viser, at modellen er blevet testet og har opfyldt de funktionelle krav til niveauet for beskyttelse mod indtrængning.
Testen skal udføres på et testanlæg, der er akkrediteret i henhold til ISO 17025.
Eksisterende test af produktet, der er udført efter samme eller en strengere specifikation, accepteres, uden at en fornyet test er nødvendig. Udstyr med et relevant type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
Komponenternes interoperabilitet og genanvendelighed
Tekniske specifikationer (TS)
TS14 Standardiseret port
(samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Finder anvendelse på alle enheder undtagen computerskærme og renoveret/genfremstillet udstyr. Det udstyr, der leveres som led i kontrakten, skal være forsynet med mindst ét standardiseret USB Type-CTM-stik (port) til dataudveksling, som er bagudkompatibelt med USB 2.0 i henhold til standarden IEC 62680-1-3:2018. Hvis produktet ikke har et indbygget USB Type-C-stik, skal der være en adapter til rådighed, som kan bestilles uden ekstra omkostninger.
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge en produktvejledning for hver model, der skal omfatte et sprængbillede over anordningen, som illustrerer de anvendte konnektortyper.
Udstyr med et relevant type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
TS15 Standardiseret ekstern strømforsyning
Gælder for alt bærbart udstyr med en strømforsyning på op til 100 W.
For så vidt angår renoveret/genfremstillet udstyr henvises til kriterium AC12.
Dette gælder ikke for produkter med mulighed for Qi (trådløs) opladning (f.eks. for stærk modstandsevne over for nedsænkning i vand eller over for støv, såsom industrielle computere).
Det udstyr, der leveres som led i kontrakten, skal være forsynet med et USB Type-C TM-standardstik (port) til USB Power Delivery (PD) i henhold til standarden EN/IEC 63002:2017.
Hvis produktet ikke har et indbygget USB PD-stik, skal der være en adapter til rådighed, som kan bestilles uden ekstra omkostninger.
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge en produktvejledning for hver model, der skal omfatte et sprængbillede over anordningen, som illustrerer de typer stik, der anvendes til strømforsyningen.
TS16 Ekstern strømforsyning: aftagelige kabler
Gælder for alt bærbart udstyr med en strømforsyning på op til 100 W, bortset fra renoveret/genfremstillet udstyr.
For så vidt angår renoveret/genfremstillet udstyr henvises til kriterium AC13.
Konfigurationen for en ekstern strømforsyning (EPS) skal bestå af en USB EPS med et aftageligt indgangskabel (eller et, der er integreret i EPS- indkapslingen) og et aftageligt udgangskabel til IKT-udstyret.
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge produktdokumentation for hver model, som skal omfatte et sprængbillede over anordningen, der viser de vigtigste egenskaber ved USB EPS'en.
Tildelingskriterier (AC)
AC4 IKT-udstyr uden tilbehør
Gælder for bærbare computere, tablets og smartphones.
Der vil blive tildelt yderligere point, hvis følgende tilbehør kan indkøbes separat:
- Ekstern strømforsyning (EPS)
- Hovedtelefoner
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge et tilbud på modellen med og uden sådant tilbehør og et særskilt tilbud for hvert enkelt stykke tilbehør. Tilbuddet skal også beskrive proceduren for bestilling af tilbehøret.
Se basis for kriterier til energiforbrug for tablets
Udvælgelseskriterier (SC)
Levering af IKT-udstyr
SC1 Kontrol med begrænsede stoffer
Gælder for alle relevante produktkategorier, undtagen for renoveret/genfremstillet udstyr.
Tilbudsgiveren skal dokumentere, at der er anvendt en ramme for kontrol med begrænsede stoffer i forsyningskæden for de produkter, der skal leveres.
Produktevalueringer i henhold til rammen for kontrol med begrænsede stoffer bør som minimum omfatte følgende områder:
- produktplanlægning/produktdesign
- leverandørens overholdelse
- analytisk test.
Rammen for kontrol med begrænsede stoffer skal som minimum beskrive de stoffer, der er underlagt begrænsninger i henhold til RoHS og, hvor det er relevant, i henhold til REACH (bilag XVII) og stoffer på REACH-kandidatlisten (se nedenstående forklarende bemærkning). Gennemførelsen bør følge retningslinjerne i IEC 62476 eller tilsvarende og anvende IEC 62474-databasen for materialeerklæringer som grundlag for at identificere, spore og angive specifikke oplysninger om sammensætningen af de produkter, der skal leveres. Alternativt kan IPC1752 bruges til at indsamle angivelser fra forsyningskæden.
Leverandørerklæringer om overensstemmelse med rammerne for kontrol med begrænsede stoffer skal indsamles og ajourføres for relevante materialer, dele og delkomponenter i de produkter, der skal leveres. Disse kan i givet fald understøttes af leverandørrevisioner og analytiske test.
Procedurerne i forbindelse med rammerne for kontrol med begrænsede stoffer skal sikre, at produktets og leverandørens overholdelse af kravene tages op til fornyet vurdering, når:
- kravene til begrænsede stoffer ændres
- leverede materialer, dele og delkomponenter ændres
- produktions- og samleprocesser ændres.
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge dokumentation, der beskriver systemet og dets procedurer, og som dokumenterer dets gennemførelse.
Forklarende note (SC1): Liste over stoffer, der er omfattet af RoHS og REACH
Den nuværende liste over stoffer, der er underlagt begrænsninger i henhold til RoHS, er defineret i bilag II til Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2015/863 af 31. marts 2015 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU for så vidt angår listen over stoffer, der er underlagt begrænsninger.
Bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH- forordningen) indeholder en liste over stoffer, der ikke må fremstilles, markedsføres eller anvendes, medmindre de opfylder betingelserne i denne begrænsning. Listen over stoffer, der er underlagt begrænsninger, offentliggøres og ajourføres regelmæssigt på ECHA's websted.
Kandidatlisten over særligt problematiske stoffer med henblik på godkendelse offentliggøres i overensstemmelse med REACH-forordningens artikel 59, stk. 10, og ajourføres regelmæssigt på ECHA's websted.
For stoffer, der er identificeret som særligt problematiske stoffer, og som er opført på kandidatlisten, gælder der en særlig pligt til at meddele indholdet af stofferne i produkter i henhold til REACH-forordningens artikel 33. Denne kommunikation bør finde sted i hele forsyningskæden, uden at der anmodes herom. De samme oplysninger skal også indsendes til ECHA af alle leverandører i forsyningskæden i henhold til artikel 9, stk. 1, litra i), i affaldsrammedirektivet. Disse oplysninger vil være offentligt tilgængelige i databasen over problematiske stoffer i produkter (SCIP)."
Tekniske specifikationer (TS)
TS21 Begrænsning af chlorinat og bromerede stoffer i plastdele
Gælder for alle relevante produktkategorier, undtagen for renoveret/genfremstillet udstyr.
Udstyr, der leveres som led i kontrakten, skal indeholde lavhalogenerede stoffer i plastdele, der vejer over 25 gram (5 gram for smartphones). Hver plastdel i anordningen skal indeholde mindre end 1 000 ppm (0,1 vægtprocent) brom og mindre end 1 000 ppm (0,1 vægtprocent) chlor.
Gældende undtagelser er: trykte kredsløbskort, elektroniske komponenter, kabler og ledningsisolering samt blæsere.
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge dokumentation for, at kravet er opfyldt, ved hjælp af enten:
- Testdata, der viser, at delen indeholder mindre end 1000 ppm chlor og mindre end 1000 ppm brom (anvendte testmetoder kan være IEC 62321-3-1 eller IEC 62321-3-2), eller
- Dokumentation baseret på IEC 62474 eller lignende (f.eks. dokumenter udarbejdet i henhold til stofkontrolsystemet, såsom analytiske test og leverandørers overensstemmelsesvurderinger).
Hvis der anvendes undtagelser, skal der fremlægges en erklæring fra fabrikanten.
Produkter med et relevant type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
Tildelingskriterier (AC)
AC7 Begrænsninger for særligt problematiske stoffer (SVHC)
Gælder for alle relevante produktkategorier, undtagen for renoveret/genfremstillet udstyr.
Der skal tildeles point, når ingen stoffer på REACH-kandidatlisten tilsættes forsætligt i mængder på mere end 0,1 vægtprocent i hver af følgende delkomponenter:
- Udfyldt bundkort (herunder CPU, RAM, grafikenheder)
- Skærmenhed (inkl. baggrundsbelysning)
- Casings og rammer
- Eksternt tastatur, mus og/eller trackpad
- Eksterne vekselstrøms- og jævnstrømsledninger (herunder adaptere og strømforsyningsenheder).
Der skal sikres overensstemmelse med den seneste udgave af REACH- kandidatlisten, der forelå på tidspunktet for udbuddet (se nedenstående forklarende note).
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt. Der kan bruges dokumentation baseret på IEC 62474 eller lignende (f.eks. dokumenter udarbejdet i henhold til stofkontrolsystemet, såsom analytiske test og overensstemmelsesvurderinger foretaget af leverandøren).
Produkter med et relevant type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
Forklarende note (AC7): Kandidatlisten over særligt problematiske stoffer med henblik på godkendelse
Kandidatlisten over særligt problematiske stoffer med henblik på godkendelse offentliggøres i overensstemmelse med REACH-forordningens artikel 59, stk. 10, og ajourføres regelmæssigt på ECHA's websted.
For stoffer, der er identificeret som særligt problematiske stoffer, og som er opført på kandidatlisten, gælder der en særlig pligt til at meddele indholdet af stofferne i produkter i henhold til REACH-forordningens artikel 33. Denne kommunikation bør finde sted i hele forsyningskæden, uden at der anmodes herom.
AC8 Undgåelse af beklagelig substitution
Dette kriterium finder anvendelse på relevante produkter, der indeholder blødgørere og flammehæmmere, bortset fra renoveret/genfremstillet udstyr.
Der tildeles point, hvis substitutionen af blødgørere, der er underlagt begrænsninger i henhold til RoHS (begrænsning af farlige stoffer) og halogenerede flammehæmmere, er baseret på metoder og værktøjer til sammenlignende farevurdering som angivet af Det Europæiske Kemikalieagentur eller OECD's værktøj til vurdering af substitution og alternativer.
Denne farevurdering skal (som minimum) gælde for flammehæmmere og blødgørere, der anvendes i plastdele, der vejer over 25 g.
Verifikation: De alternative blødgørere og flammehæmmere skal angives med navn og CAS-nummer.
Tilbudsgiveren skal dokumentere, at de(t) valgte alternativ(er) er blevet vurderet ved hjælp af metoder eller værktøjer til sammenlignende farevurdering som angivet af Det Europæiske Kemikalieagentur eller OECD's værktøj til vurdering af substitution og alternativer.
Produkter med et relevant type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
Design med henblik på genanvendelse
Tekniske specifikationer (TS)
TS22 Mærkning af plastcasings, -indkapslinger og -rammer
Gælder for stationære computere og computerskærme.
Udvendige casings, indkapslinger og rammer af plast med en vægt på over 25 g skal mærkes i overensstemmelse med ISO 11469 og ISO 1043, afsnit 1 og 4. Plastdele er undtaget fra mærkning under de omstændigheder, der er beskrevet i nedenstående forklarende bemærkning.
Verifikation: Tilbudsgiveren skal identificere plastdelene efter vægt, polymersammensætning og deres ISO 11469- og ISO 1043-mærker. Mærkernes dimensioner og placering skal illustreres visuelt.
Udstyr med et relevant type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
Forklarende note (TS22): Undtagelser for mærkning af plast
Plastkomponenter er undtaget fra kravet om mærkning i følgende tilfælde:
- i) hvis mærkningen ikke er mulig på grund af form eller størrelse
- ii) hvis mærkningen vil påvirke plastkomponentens ydeevne eller funktionalitet og iii) hvis mærkningen teknisk set ikke er mulig på grund af støbningsmetoden. Mærkning er ikke påkrævet for følgende plastkomponenter:
- i) emballage, klæbebånd, mærkater og strækfilm
- ii) ledninger, kabler og forbindelsesdele, gummidele, eller hvis overfladearealet ikke er tilstrækkeligt til, at mærkningen har en læsbar størrelse
- iii) PCB-komponenter, PMMA-kort, optiske komponenter, komponenter relateret til elektrostatisk udladning, komponenter relateret til elektromagnetisk interferens, højttalere
- iv) gennemsigtige dele, hvor mærkningen ville hindre den pågældende dels funktion.
Tildelingskriterier (AC)
AC9 Genanvendelighed af plastcasings, -indkapslinger og -rammer — adskillelige indkapslinger og lukkeanordninger
Gælder for stationære computere og computerskærme.
Der tildeles ekstra point, hvis alle diskrete plastdele > 25 g ikke indeholder en metalindsats eller -befæstelse, der er støbt ind, indsat ved varme eller ultralyd eller limet fast, medmindre metalkomponenten enten kan adskilles fra plastdelen eller kan adskilles ved hjælp af almindeligt tilgængelige værktøjer. Blæsere er ikke omfattet af dette krav.
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge enten:
- 1) dokumentation for, at produktet ikke indeholder en metalindsats eller -lukkeanordning, der er støbt ind, indsat ved varme eller ultralyd eller er limet fast
- 2) hvis metalsatser eller -lukkeanordninger er indstøbt, indsat ved varme eller ultralyd eller limet fast til plastdele, dokumentation for, hvordan de kan adskilles ved at skille dem fra plastdelen eller ved hjælp af almindeligt tilgængeligt værktøj.
eller
- 3) et grundlag for fritagelse(r) fra sikkerhedsmæssige, retlige eller tekniske krav for en metalindsats/lukkeanordning, hvis der påberåbes en sådan undtagelse.
Udstyr med et relevant type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
AC10 Genanvendelighed af plastcasings, -indkapslinger og -rammer — maling og overfladebehandlingsmidler
Gælder for stationære computere og computerskærme.
Der vil blive tildelt yderligere point, hvis tilstedeværelsen af maling og overfladebehandlingsmidler i udstyrets plastkomponenter ikke har en væsentlig indvirkning på modstandsdygtigheden af genanvendte plastmaterialer fremstillet af disse komponenter efter genanvendelse og ved test i henhold til ISO 180 eller tilsvarende (se nedenstående forklarende note).
Særskilte plastdele > 25 g må ikke være forsynet med klæbemiddel, overfladebehandling, maling eller finish, der er uforenelig med genanvendelse.
Følgende er undtaget fra dette krav:
- printplader og blæsere
- ledninger og kabler, konnektorer, elektroniske komponenter, optiske komponenter, akustiske komponenter, ESD-komponenter og EMI-komponenter
- metalindsatser/lukkeanordninger, der er nødvendige af hensyn til sikkerheden, retlige eller tekniske krav.
Verifikation: Foreneligheden af en eller flere overfladebelægninger (klæbemidler, overfladebehandlingsmidler, maling eller finish) med genanvendelse skal påvises enten ved:
- 1) testresultater, der viser, at overfladebelægningen/-belægningerne ikke medfører en reduktion på mere end 25 % i Izod- eller Charpy- kærvanslag ved stuetemperatur, målt ved hjælp af ASTM D256, ASTM E23, ISO 180 eller ISO 179-1. Et testresultat kan være repræsentativt for flere dele, hvis det samme materiale anvendes i delene, og den værst tænkelige anvendelse prøves
eller
- 2) en erklæring fra mindst tre individuelle plastgenanvendelsesvirksomheder eller mindst én plastgenanvendelsesvirksomhed, der forarbejder plast fra elektronik og arbejder under en uafhængig enhed (som f.eks. ikke har indgået kontrakt med producenten eller har indgået kontrakt med en brancheorganisation), og som bekræfter, at disse overfladebelægninger ikke påvirker genanvendeligheden af plasten negativt
eller
- 3) testresultater fra et uafhængigt laboratorium.
Udstyr med et relevant type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
Forklarende note (AC10): Indvirkning på modstandsdygtigheden af genanvendte plastmaterialer
I forbindelse med dette kriterium defineres en signifikant virkning som en reduktion på > 25 % af Izod-kærvvirkningen på genanvendt resin som målt ved hjælp af ISO 180:2019 Plastics — Determination of Izod impact strength.
Håndtering af udtjente produkter
Tekniske specifikationer (TS)
TS23 Sikker indsamling, rensning, genbrug og genanvendelse af computere
(samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Indkøb af tjenester til håndtering af udtjente produkter for alt IKT-udstyr.
Tilbudsgiverne skal levere en tjeneste til genbrug og genanvendelse af hele produktet eller af komponenter, der kræver selektiv behandling i overensstemmelse med bilag VII til WEEE-direktivet, for udtjent udstyr. Tjenesten skal omfatte følgende aktiviteter:
- indsamling (tilbagetagelsesordning)
- fortrolig behandling og sikker sletning af oplysninger (medmindre den foretages internt)
- funktionstest, servicering, reparation og opgradering med henblik på at forberede produkter til genbrug
- fornyet markedsføring af produkter til genbrug
- demontering med henblik på genbrug, genanvendelse og/eller bortskaffelse af komponenter.
I forbindelse med leveringen af tjenesteydelsen skal de indberette, hvor stor en andel af udstyret der er forberedt eller markedsført på ny med henblik på genbrug, og hvor stor en andel af udstyret der er forberedt til genanvendelse.
Forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og bortskaffelse skal udføres i fuld overensstemmelse med kravene i artikel 8 og bilag VII og VIII i (det omarbejdede) WEEE-direktiv 2012/19/EU og med henvisning til listen over komponenter til selektiv behandling [se nedenstående forklarende note].
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge nærmere oplysninger om indsamlingsordninger, datasikkerhed, forberedelse med henblik på genbrug, fornyet markedsføring med henblik på genbrug og genanvendelse/bortskaffelse. Dette skal i kontraktens løbetid omfatte et gyldigt bevis for, at de faciliteter til håndtering af WEEE, der skal anvendes, overholder kravene.
Forklarende note (TS23): Komponent, der kræver selektiv WEEE-behandling
Følgende komponenter kræver selektiv behandling i henhold til bilag VII til WEEE-direktivet:
- kviksølvholdige komponenter
- batterier
- trykte printplader på mere end 10 cm2
- plast indeholdende bromerede flammehæmmere
- chlorfluorcarboner (CFC), hydrochlorfluorcarboner (HCFC), hydrofluorcarboner (HFC) og carbonhydrider (HC)
- udvendige elektriske kabler
- kondensatorer indeholdende polychlorerede biphenyler (PCB)
- komponenter indeholdende ildfaste keramiske fibre
- elektrolytkondensatorer indeholdende problematiske stoffer
- udstyr indeholdende gasser, der nedbryder ozonlaget eller har et globalt opvarmningspotentiale (GWP) på over 15
- ozonlagsnedbrydende gasser, som skal behandles i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1005/2009.
Kontraktbestemmelser (CPC)
CPC2 Rapportering om slutdestinationen for IKT-udstyr
(samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Anvendes sammen med kriterium TS23.
Kontrahenten skal fremlægge en rapport om status for udstyret i fortegnelsen, når alle produkter er blevet behandlet med henblik på genbrug, genanvendelse eller bortskaffelse. Rapporten skal identificere andelen af genbrugte eller genanvendte produkter, og om de er forblevet i EU eller eksporteret.
For udstyr og komponenter, der genanvendes i EU, skal følgende dokumentation for håndteringsfaciliteterne accepteres:
- en tilladelse udstedt af den nationale kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 23 i direktiv 2008/98/EF, eller
- tredjepartscertificering af overensstemmelse med de tekniske krav i EN 50625-1 eller en tilsvarende overensstemmelsesordning.
Hvis udstyr og komponenter eksporteres med henblik på genbrug eller genanvendelse, skal kontrahenterne fremlægge følgende oplysninger om
forsendelse og behandling:
- forsendelsesoplysninger for udstyr bestemt til genbrug i overensstemmelse med bilag VI til WEEE-direktivet 2012/19/EU.
WEEE, der eksporteres med henblik på behandling uden for EU, kræver tredjepartscertificering af overensstemmelse med de minimumskrav til WEEE, der er fastsat i kriteriet, eller med de tekniske krav i EN 50625-1 eller en tilsvarende overensstemmelsesordning.
Levering af renoveret/genfremstillet IKT-udstyr
Udvælgelseskriterier (SC)
SC2 Kvaliteten af renoverings-/genfremstillingsprocessen
(samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Gælder for indkøb af renoverede/genfremstillede produkter. Skal indgå i en særskilt indkøbsprocedure i forhold til den, der anvendes til helt nye produkter.
Tilbudsgiveren skal gennemføre procedurer for kvalitetssikring/kvalitetskontrol for at sikre minimumskvaliteten af det udstyr, der leveres som led i kontrakten (se nedenstående forklarende note). Kvalitetssikrings- og kontrolprocedurerne skal som minimum omfatte følgende trin:
- Inspektion
- Oparbejdning (f.eks. reparation, udskiftning eller opgradering), hvis det er nødvendigt
- Rengøring
- Testning
- Opbevaring
- Emballage og transport
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge nærmere oplysninger om de procedurer for kvalitetssikring/kvalitetskontrol, der er indført for at sikre kvaliteten af det udstyr, der leveres som led i kontrakten.
Tredjepartscertificerede forvaltningssystemer til renovering/genfremstilling i henhold til følgende standarder (eller tilsvarende) kan accepteres som bevis for overensstemmelse:
- Kvalitets- og miljøledelsessystemer i henhold til ISO 9001 og ISO 14001/EMAS, herunder procedurer for kvalitetssikring/kvalitetskontrol for ovennævnte trin.
- BS 8887‐220:2010 — Design for manufacture, assembly, disassembly and end‐of‐life processing (MADE). Genfremstillingsprocessen. Specificering (gælder for genfremstillingsprocesser).
- BS8887-240:2011 — Design for manufacture, assembly, disassembly and end-of-life processing (MADE). Istandsættelse (finder anvendelse på renoveret/istandsat udstyr).
- EN50614:2020, hvis udstyret tidligere er blevet kasseret som WEEE, der er blevet forberedt til genbrug til det samme formål, som det blev udviklet til.
Forklarende note (SC2): Kvalitetssikringsniveauer
Indkøberen bør fastsætte minimumskrav for kvalitet i henhold til nedenstående eksempler:
- Kosmetisk vurdering: Ingen tegn på kosmetiske skader må være synlige på mere end 20 cm afstand.
- Originale fabriksindstillinger: Produkterne skal være gendannet til deres oprindelige fabriksindstillinger og skal være fuldt oplåste til brug.
- Produkterne skal kunne opgraderes til den nyeste firmware, der understøttes af originaludstyrsfabrikanten (hvis det er relevant og teknisk muligt). Der stilles en ajourført håndbog med instrukser til rådighed. Hvis der ikke foreligger fysiske brugsanvisninger, bør der så vidt muligt indsættes et link eller en henvisning til fabrikantens håndbog.
Tekniske specifikationer (TS)
TS24 Garanti på renoverede/genfremstillede produkter
Gælder for indkøb af renoverede/genfremstillede produkter. Skal indgå i en særskilt indkøbsprocedure i forhold til den, der anvendes til helt nye produkter
Tilbudsgiveren skal levere produkter, der er omfattet af en garanti på X år [mindst 2 år].
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge skriftlig dokumentation for garantien.
TS25 Holdbarhed for genopladelige batterier
Gælder for renoveret mobilt udstyr (bærbare computere, tablets og smartphones), der er udstyret med et nyt batteri.
- Batteriets holdbarhed skal være: over 500 cyklusser (med SOH ≥ 80 %) eller
- Batteriets holdbarhed skal være: over 300 cyklusser (med SOH ≥ 90 %).
Testene skal udføres i overensstemmelse med standarden IEC EN 61960-3:2017 eller tilsvarende.
Verifikation: Tilbudsgiverne skal fremlægge testresultater opnået af akkrediterede ISO 17025-testorganer i overensstemmelse med IEC EN 61960- 3:2017-standarden.
Produkter med et relevant type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
TS26 Oplysninger om holdbarhed for genopladelige batterier
Gælder for renoveret mobilt udstyr (bærbare computere, tablets og smartphones), der er udstyret med et brugt batteri.
Tilbudsgiveren skal angive minimumsniveauer for det brugte batteris sundhedstilstand (SOH) i tilbuddet (f.eks. SOH > 80 %).
Verifikation: Tilbudsgiverne skal fremlægge oplysninger om batteriets SoH for mobilt udstyr, der leveres som led i kontrakten.
TS27 Mindstekrav til elektrisk ydeevne
Gælder for renoveret mobilt udstyr (bærbare computere, tablets og smartphones), der er udstyret med et nyt batteri.
Batteriet skal opfylde de elektriske testkriterier i henhold til standarden IEC EN 61960-3:2017.
Verifikation: Tilbudsgiverne skal fremlægge testresultater opnået af akkrediterede ISO 17025-testorganer.
Produkter med et relevant type I-miljømærke, der opfylder de specificerede krav, anses for at opfylde kravene.
Tildelingskriterier (AC)
AC11 Yderligere holdbarhed for genopladelige batterier
Gælder for renoveret mobilt udstyr (bærbare computere, tablets og smartphones), der er udstyret med et nyt batteri.
Der tildeles yderligere point, hvis batteriets holdbarhed er større end 500 cyklusser (med ≥ 80 % kapacitetsbevarelse i forhold til den oprindelige nominelle kapacitet) i forhold til det ekstra antal cyklusser, der er sikret.
Verifikation: Testene skal udføres i overensstemmelse med standarden IEC EN 61960-3:2017. Tilbudsgiverne skal fremlægge testresultater opnået af akkrediterede ISO 17025-testorganer.
AC12 Standardiseret ekstern strømforsyning
Gælder for indkøb af renoverede/genfremstillede produkter. Skal indgå i en særskilt indkøbsprocedure i forhold til den, der anvendes til helt nye produkter.
Gælder for bærbart computerudstyr med en strømforsyning på op til 100 W.
Dette gælder ikke for produkter, hvor der kun er mulighed for Qi (trådløs) opladning (f.eks. for stærk modstandsevne over for nedsænkning i vand eller over for støv, såsom industrielle computere).
Der tildeles yderligere point, hvis det udstyr, der leveres som led i kontrakten, er forsynet med et standardiseret USB Type C-stik til strømforsyning (PD) i henhold til standarden EN/IEC 63002:2017.
Hvis produktet ikke har et indbygget USB PD-stik, skal der være en adapter til rådighed, som kan bestilles uden ekstra omkostninger.
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge en produktvejledning for hver model, der skal omfatte et sprængbillede over anordningen, som illustrerer den type stik, der anvendes til strømforsyningen.
Forklarende note (AC12): Standardiseret ekstern strømforsyning
Interoperabilitetsretningslinjer for eksterne strømforsyninger er defineret i henhold til IEC 63002:2016 — Identification and communication interoperability method for external power supplies used with portable computing devices.
AC13 Ekstern strømforsyning: aftagelige kabler
Gælder for indkøb af renoverede/genfremstillede produkter. Skal indgå i en særskilt indkøbsprocedure i forhold til den, der anvendes til helt nye produkter.
Der tildeles ekstra point, hvis konfigurationen for en ekstern strømforsyning (EPS) består af en EPS med et aftageligt indgangskabel (eller et, der er integreret i EPS-indkapslingen) og et aftageligt udgangskabel til IKT-udstyret.
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge en produktvejledning for hver model, der skal omfatte et sprængbillede over anordningen, som illustrerer de anvendte EPS-typer.
Serviceaftale i forbindelse med levering af renoveret/genfremstillet IKT-udstyr
Tekniske specifikationer (TS)
TS28 Levering af en udvidet serviceaftale
Gælder for indkøb af renoverede/genfremstillede produkter. Skal indgå i en særskilt indkøbsprocedure i forhold til den, der anvendes til helt nye produkter.
Tilbudsgiveren skal levere mindst X år [skal fastlægges nærmere] af tjenesteydelserne som beskrevet i dokumentet om krav til serviceniveau (se nedenstående forklarende note).
Verifikation: Tilbudsgiveren skal fremlægge en skriftlig erklæring om, at de leverede produkter overholder kontraktspecifikationerne og den tilhørende serviceleveranceaftale.
Forklarende note (TS28): Eksempler på krav til serviceniveau
Et dokument om krav til serviceniveau beskriver, hvordan tjenesten skal leveres til kunden. Eksempler på mulige krav til serviceniveau er anført nedenfor:
- Adgang til rekonstruktørens/fabrikantens garanti: registrering af garantien, forvaltning af eventuel dokumentation eller beviser, der er nødvendige for at påberåbe sig garantien, påberåbelse af garantien på vegne af den offentlige myndighed (under garantien), opfølgning med rekonstruktøren for at sikre, at betingelserne for rekonstruktørens garanti er opfyldt.
- Afhentning og returnering: afhentning af produktet/produkterne fra et nærmere angivet sted i den offentlige forvaltnings lokaler og returnering af det/dem til et bestemt sted i den offentlige forvaltnings lokaler. Der kan også anmodes om alternative muligheder for hensigtsmæssig returnering af produkter.
- Håndtering af fejl og mangler: etablering af et effektivt fælles kontaktpunkt for tekniske spørgsmål og eskalering af problemer, en person, der er ansvarlig for at følge sagens forløb, rapportere om fremskridt, åben adgang til en garantidatabase (uanset hvem der forvalter disse garantidata) for at verificere garantistatus og hændelsesstatus for åbne hændelser.
- Adgang til fejlfindings- og reparationsværktøjer: adgang til alle tekniske værktøjer, der er nødvendige for at udføre hardwarediagnosticering og -korrektioner, adgang til enhver form for teknisk uddannelse, der kræves for at blive certificeret reparationstekniker, mulighed for gennem ikke-eksklusivitet at blive certificeret teknisk partner (udføre garantireparationer).
- Dækning af batterier: Tjenesten omfatter udtrykkeligt batteridefekter for relevante produkter med genopladelige batterier, f.eks. manglende opladning eller fejlbehæftet batteriforbindelse. Et gradvist fald i batterikapaciteten som følge af brug må ikke betragtes som en defekt, medmindre det er omfattet af politikken for batteriudskiftning i punktet nedenfor.
- Politik for udskiftning af batterier: Tjenesten omfatter udskiftning af batterier, der ikke opfylder mindstekrav til ydeevne med hensyn til holdbarhed i form af antal cyklusser (se kriterium TS25 og TS26 om holdbarhed for genopladelige batterier).
- Levering af fejlstatistikker: levering af aggregerede, anonyme og ikke-sporbare statistikker på højt niveau om hændelsestyper (art og mængde), problemer og diagnosticering vedrørende de produkter, der er omfattet af kontrakten.
- Hændelsesstyring/problemstyring/forebyggende vedligeholdelse: Denne tjeneste omfatter alle de operationer, der er nødvendige for at holde IKT-produkterne i fuld funktionsdygtig stand eller for at genoprette et defekt produkt eller en af dets komponenter, så de fungerer optimalt, herunder håndtering af hændelser, problemstyring og forebyggende vedligeholdelse. Forebyggende vedligeholdelse i garantiperioden omfatter sikring af operativsystemet og sikkerhedsopdateringer i kontraktens løbetid.
- Opgradering: En scanning af opgraderingsmuligheder kan finde sted efter en vis periode (f.eks. tre år) og dække præstationsaspekter som f.eks. CPU/hukommelse/disk.
- Reparations-/udskiftningsaktiviteter: reparation eller udskiftning af produkter, der bliver beskadigede eller defekte under normal brug i den forlængede garantiperiode, med produkter med identiske eller bedre ydeevnekarakteristika. Svigt relateret til firmware er også dækket. Hvis en del af et produkt udskiftes, skal udskiftningsdelen være dækket af samme niveau og varighed for den udvidede garanti, som den del, der er blevet udskiftet. Den udvidede garanti gælder både hardware og software, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.
- Tilsagn om at reparere/opgradere som første afhjælpende foranstaltning: I tilfælde af svigt og, når det er teknisk muligt, forpligter tjenesteyderen sig til at give mulighed for reparation/opgradering af udstyret i stedet for at erstatte det.
Kontraktbestemmelser (CPC)
CPC3 Serviceaftale
Gælder for indkøb af renoverede/genfremstillede produkter. Skal indgå i en særskilt indkøbsprocedure i forhold til den, der anvendes til helt nye produkter.
Anvendes sammen med kriterium TS28 om levering af en udvidet serviceaftale.
Tilbudsgiveren skal fremlægge periodiske [hyppighed aftales mellem indkøberen og leverandøren] rapporter om deres overholdelse af alle parametre, centrale resultatindikatorer (KPI'er) og andre indikatorer, der er defineret i serviceleveranceaftalen.
Beregning af livscyklusomkostninger (Life Cycle Costing, LCC) er en teknik, der kan anvendes til at anslå de samlede omkostninger ved at eje IT-udstyr (og muligvis nogle af miljøomkostningerne). Det er en metode til at træffe effektive langsigtede investeringsbeslutninger, da nogle omkostningsaspekter måske ikke umiddelbart er synlige for beslutningstageren. Eksempelvis kan det være nødvendigt med en højere indledende investering for at opnå lavere livscyklusomkostninger, mere holdbart bærbart udstyr og lavere reparations- og opgraderingsomkostninger. Når der tages hensyn til eksternaliteter, er LCC særligt relevant med henblik på at opnå forbedrede miljøresultater.
Omkostninger, der typisk tages i betragtning i en beregning af livscyklusomkostninger, er:
- Anskaffelsesomkostninger
- Leverings- og installationsomkostninger
- Vedligeholdelses-/serviceomkostninger
- Driftsomkostninger (energiforbrug)
- Gebyrer, skatter og andre omkostninger
- Eksternaliteter (CO2-emissioner knyttet til energiforbrug)
Når energiforbruget som følge af brug indgår i det lokale omkostningsregnskab og dermed betragtes som en del af tildelingskriteriet for omkostninger, bør dette ikke gentages andetsteds i tildelingskriterierne. Det er imidlertid fuldt ud muligt at kombinere LCC med tekniske specifikationer, der fastsætter mindstekrav til energieffektivitet, f.eks. dem, der er omfattet af disse EU-kriterier for grønne offentlige indkøb (TS18, TS19 og TS20).
Det er også muligt at kombinere livscyklusomkostninger med tildelingskriterier baseret på andre aspekter af miljøpræstationer, såsom holdbarhed, genanvendelighed og håndtering af udtjente produkter.
Strategier for forlængelse af et produkts levetid, såsom reparations- og opgraderingsmuligheder (herunder reservedeles tilgængelighed og omkostningseffektivitet), pålidelige designløsninger, holdbarhed og udskiftning (f.eks. for batterier), er alle relevante elementer set ud fra et LCC-perspektiv. Det er dog sandsynligvis vanskeligt at behandle disse aspekter ved hjælp af en LCC-beregning i tildelingsfasen, da det ikke er muligt at behandle disse omkostninger/fordele som noget givet og kvantificere dem økonomisk. I stedet foreslås det i EU's kriterier for grønne offentlige indkøb at tage disse aspekter op via de tekniske specifikationer og tildelingskriterier, der indgår i dette dokument.
Yderligere oplysninger om LCC og værktøjer til støtte for beregningerne findes på EU's hjemmeside.
Social
Ved at sætte krav om positive sociale resultater i offentlige udbud og kontrakter kan offentlige indkøbere fremme social inklusion og dermed beskæftigelsesmuligheder, opkvalificering omskoling, etisk handel og design m.m. Det kan også være med til at sikre menneskerettigheder eller arbejdstagerrettigheder.
En social klausul fastsætter de krav, som fremmer de ønskede sociale hensyn.
Find muligheder til specifik krav tekst
Samfundsansvar
Krav til samfundsansvar
Man kan vælge at stille overordnede krav til leverandørens samfundsansvarlighed, herunder menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljø.
Disse krav kan fremgå i et særskilt ansvarlighedsbilag, som kan være del af de aftaler, der indgås med leverandørerne. Kravene bør bygge på OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.
Eksempelvis er et ansvarlighedsbilag altid en del af alle SKI-aftaler. Læs SKI’s ansvarlighedsbilag her.
1. Indledning
Ved opfyldelsen af Kontrakten forpligter Leverandøren sig til at vise samfundsansvar. Leverandøren viser samfundsansvar og skaber værdi for både virksomhed og samfund ved i dialog med sin interessenter at håndtere sociale, miljømæssige og etiske udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte retningslinjer og principper for ansvarlig virksomhedsadfærd.
2. Internationalt anerkendte principper
Leverandøren anses ved opfyldelsen af Kontrakten at vise samfundsansvar ved at overholde de nedenfor i punkt 3-5 nævnte krav. Kravene baserer sig på de internationalt anerkendte retningslinjer og principper for ansvarlig virksomhedsadfærd, der er nævnt i punkt 2.1-2.3 og de konventioner, som ligger til grund for principperne.
2.1 FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv
FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv) blev vedtaget af FN’s Menneskerettighedsråd i juni 2011. FN’s Vejledende Principper udstikker vejledende principper for, hvordan stater og virksomheder skal agere for at sikre, at der ikke sker menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med virksomheders aktiviteter.
Principperne kan hentes på OHCHR’s hjemmeside
2.2 OECD Retningslinjer for Multinationale Virksomheder
OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder er en internationalt anerkendt referenceramme for virksomheders globale ansvarlighed, der indarbejder en lang rækker internationale standarder og principper, herunder FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (jf. punkt 2.1) og ILOs trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik.
Retningslinjerne fastlægger, hvad der forventes af virksomheder globalt og nationalt uanset, hvor de opererer, hvad angår at sikre respekt for menneske- og arbejdstagerrettigheder, internationale miljøstandarder og retningslinjer for antikorruption mv.
OECD’s Retningslinjer er ikke begrænset til kun at omfatte multinationale virksomheder, men alle virksomheder uanset størrelse.
Retningslinjerne kan hentes på OECD’s hjemmeside
2.3 OECDs due diligence vejledning for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder
OECD’s due-diligence vejledning for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder giver detaljerede anbefalinger og hjælp til virksomheder med henblik på at respektere menneskerettighederne og undgå at bidrage til konflikt gennem deres aktiviteter.
Vejledningen kan hentes på OECD’s hjemmeside
2.4 Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd
Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Danmark) har til opgave at behandle sager om overtrædelser af 'OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder' (jf. punkt 2.2) og udbrede kendskabet til Retningslinjerne. Institutionen er også OECD’s kontaktpunkt i Danmark. Institutionens virksomhed er reguleret i lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd. (lov nr. 546 af 18/06/2012)
NCP Danmark kan på baggrund af en klage eller af egen drift behandle sager vedrørende mulige overtrædelser af 'OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder', der enten er begået i Danmark eller vedrører en dansk virksomhed (gælder både offentlige og private virksomheder), statslige eller regionale myndigheder.
Læs mere på NCP Danmarks hjemmeside
3. Materielle krav til leverandøren
3.1 Menneskerettigheder
Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Kontrakten at sikre overholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder som fastlagt i FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.
Leverandøren indestår for, at Leverandøren ved opfyldelsen af Kontrakten til enhver tid overholder gældende lovgivning om forbud mod forskelsbehandling på grund af hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap og national, social eller etnisk oprindelse, hvilket blandt andet indebærer:
- At det leverede og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om eliminering af diskrimination er respekteret, således som dette princip bl.a. har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 111 om diskrimination.
- At det leverede og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til ligeløn er respekteret, således som dette princip bl.a. har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 100.
Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Rammeaftalen at sikre overholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder som fastlagt i 'UN Guiding Principles on Business and Human Rights'.
3.2 Arbejdstagerrettigheder
Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Kontrakten at sikre overholdelsen af de grundlæggende arbejdstagerrettigheder som fastlagt i OECD Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og ILOs trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik, hvilket blandt andet indebærer:
- At de leverede Produkter og dele heraf ikke er produceret i strid med det generelle forbud imod tvangsarbejde, således som dette blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 29 og 105.
- At de leverede Produkter og dele heraf ikke er produceret i strid med det generelle forbud imod anvendelse af børnearbejde, således som dette blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 138 og 182.
- At de leverede Produkter er produceret under forhold, hvor de generelle principper om retten til organisationsfrihed og retten til kollektive forhandlinger er sikret, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 87, 98 og 135.
- At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til rimelig aflønning er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 26 og 131 og FN's Menneskerettighedserklærings artikel 23, stk. 3.
- At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til rimelige arbejdstider er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 1 og 30 samt FN's Menneskerettighedserklærings artikel 24.
- At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 155.
3.3 Arbejdsklausul
Leverandøren skal ved udførelse af tjenesteydelser, herunder i form af eventuelle tilknyttede serviceydelser, sikre, at ansatte hos Leverandøren og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde Kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Ved ”medvirker til at opfylde Kontrakten” forstås arbejde udført i Danmark med henblik på Kontraktens opfyldelse.
Leverandøren og eventuelle underleverandører skal sikre, at de ansatte får oplysninger om de vilkår, der følger af arbejdsklausulen.
3.4 Miljø
Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Der sigtes hermed særligt til, at Leverandøren ved produktion og levering af de af Rammeaftalen omfattede Produkter/Ydelser på god vis søger:
- At forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper.
- At anvende hygiejnisk begrundede processer af betydning for miljøet og for mennesker.
- At begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer, at fremme anvendelsen af renere teknologi.
- At fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Der lægges herved vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger.
Leverandøren forpligter sig således til ved opfyldelsen af Kontrakten at medvirke til at værne natur og miljø, som fastlagt i 'OECD Guidelines for Multinational Enterprises'.
3.5 Antikorruption
Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til at afholde sig fra at bestikke eller på anden måde uretmæssigt påvirke offentlige embedsmænd, domstole og/eller private parter.
Leverandøren forpligter sig således ved opfyldelsen af Kontrakten til at afholde sig fra alle former for korruption.
Ved korruption forstås aktiv bestikkelse som defineret i artikel 3 i Konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, og artikel 2, stk. 1 i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (EU-Tidende 2003, nr. L 192, side 54) og bestikkelse som defineret i den nationale ret i Leverandørens medlemsstat eller hjemland eller i det land, hvor Leverandøren er etableret.
4. Krav om risikobaseret due diligence
4.1 Indledning
Kravene om risikobaseret due diligence baserer sig navnlig på FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECDs retningslinjer for Multinationale Virksomheder
Risikobaseret due diligence indebærer, at virksomheden aktivt og systematisk undersøger risikoen for overtrædelser af de internationalt anerkendte retningslinjer i forbindelse med virksomhedens forretningsaktiviteter, både hos virksomheden selv og hos andre virksomheder, som den har indflydelse på, fx leverandører. Endvidere omfatter begrebet due diligence, at virksomheden træffer foranstaltninger til at forebygge risikoen for sådanne overtrædelser.
Virksomhederne skal ifølge retningslinjerne konkret identificere, forebygge, afbøde og redegøre for aktuelle og potentielle overtrædelser og negative påvirkninger på mennesker, miljø og samfund.
Retningslinjerne omfatter både overtrædelser, som virksomheden forårsager eller medvirker til, eller som er direkte forbundet med virksomhedens operationelle aktiviteter, Produkter eller serviceydelser
4.2 Generelt
Leverandøren forpligter sig ved opfyldelse af Kontrakten til at udvise risikobaseret due diligence i relation til kravene i punkt 3. Leverandøren skal således undersøge risikoen for overtrædelse af kravene i punkt 3 i forbindelse med Leverandørens forretningsaktiviteter, både hos Leverandøren selv og hos andre virksomheder, som den har indflydelse på, f.eks. underleverandører, og træffe foranstaltninger til at forebygge risikoen for sådanne overtrædelser ved opfyldelse af Kontrakten.
Ansvaret for at respektere menneskerettighederne gælder for alle virksomheder uanset deres størrelse, sektor, operationel kontekst, ejerskab og struktur. Imidlertid kan virksomhederne have varierende mulighed for at arbejde med menneskerettighederne som følge af ovenfornævnte faktorer.
Leverandørens indsats skal derfor være proportional med blandt andet faktorer som virksomhedens størrelse. Små og mellemstore virksomheder kan have mindre kapacitet såvel som flere uformelle processer og ledelsesstrukturer end større virksomheder. Men nogle små og mellemstore virksomheder vil kunne forårsage stor indvirkning på menneskerettighederne, der vil kunne kræve dertil svarende forholdsregler. Alvoren af en negativ indvirkning skal bedømmes ud fra dens omfang, rækkevidde og ubodelige karakter.
Leverandører, der er større virksomheder, anses under alle omstændigheder for at udvise nødvendig omhu, hvis Leverandøren sikrer følgende fire grundlæggende tiltag i relation til de af Kontrakten omfattede produkter eller dele heraf:
- Politik, der overordnet beskriver Leverandørens holdning til ansvarlig leverandørstyring.
- Risikovurdering, der omfatter løbende vurdering af aktuelle og potentielle indvirkninger relateret til Leverandørens aktiviteter og relationer til det under Kontrakten leverede.
- Implementering af politik for ansvarlig leverandørstyring, der bl.a. med udgangspunkt i risikovurderingen omfatter monitorering af udvalgte underleverandørers aktiviteter og løbende forbedringer. Leverandøren bør skride til øjeblikkelig handling, hvis der konstateres grove krænkelser af grundlæggende rettigheder og internationale miljøstandarder.
- Rapportering om indsatsen og dens resultater.
Leverandøren kan udvise nødvendig omhu på anden vis, som er tilpasset Leverandørens indsats set ud fra en pragmatisk tilgang og under hensyntagen til de konkrete forhold og Leverandørens ressourcer.
4.3 Mineraler og metaller fra konfliktramte og højrisikoområder
Leverandørens indsats skal derfor være proportional med blandt andet faktorer som virksomhedens størrelse. Små og mellemstore virksomheder kan have mindre kapacitet såvel som flere uformelle processer og ledelsesstrukturer end større virksomheder. Men nogle små og mellemstore virksomheder vil kunne forårsage stor indvirkning på menneskerettighederne, der vil kunne kræve dertil svarende forholdsregler. Alvoren af en negativ indvirkning skal bedømmes ud fra dens omfang, rækkevidde og ubodelige karakter.
Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til i sine forretningsmæssige systemer at integrere OECDs due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområde i form af den i guiden nævnte "Five-Step Framework for Risk-Based Due Diligence in the Mineral Supply Chain", jf. annex I til guiden.
Disse forpligtelser medfører, at Leverandøren for de af Kontrakten omfattede Produkter eller dele heraf i overensstemmelse med OECDs due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområde skal:
- Etablere stærke forretningsmæssige systemer, som understøtter retningslinjerne,
- Identificere og håndtere risici i leverandørkæden,
- Udarbejde og implementere en strategi som svar på identificerede risici,
- Understøtte uafhængige tredjeparts audits i leverandørkæden, og
- Foretage offentlig rapportering om Leverandørens due diligence
- Dokumentation
Ud over dokumentation for opfyldelse af de i Kontraktens fastlagte specifikke krav til Produktets egenskaber vil [jeres organisation] som hovedregel ikke anmode om nærmere dokumentation for, at Leverandøren ved opfyldelsen af Rammeaftalen lever op til kravene i dette bilag.
5. Dokumentation
5.1 Dokumentation – særligt om arbejdsklausuler
[Jeres organisation] kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til den forpligtelse, som arbejdsklausulen i punkt 3.3. fastsætter.
[Jeres organisation] kan kræve, at Leverandøren – efter skriftligt påkrav herom – inden for 10 arbejdsdage fremskaffer relevant dokumentation såsom løn- og timesedler, lønregnskab og ansættelseskontrakter fra såvel egne som eventuelle underleverandørers arbejdstagere.
[Jeres organisation] kan til brug for sin vurdering af, om Leverandøren eller underleverandører har overholdt klausulen søge rådgivning hos relevante arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerorganisationer.
5.2 Dokumentation – i øvrigt
Leverandøren skal til hver en tid, og senest 30 Dage efter [jeres organisation]’s skriftlige anmodning herom, opfylde dokumentationskravene jf. punkt 5.2.1-5.2.3.
5.2.1 Erklæring fra Leverandørens ledelse
Heri erklæres det, at Leverandøren ved opfyldelse af Kontrakten løbende sikrer overholdelsen af ovennævnte krav til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø, antikorruption og due diligence.
5.2.2 Beskrivelse af praktiske tiltag
Heri beskrives de tiltag, som Leverandøren har gennemført med henblik på at sikre overholdelsen af de nævnte krav. Denne beskrivelse kan omfatte en beskrivelse af påtagne forpligtelser, implementerede systemer og andre iværksatte tiltag.
5.2.3 Beskrivelse af resultatmålinger
Heri beskrives, hvorledes resultatet af iværksatte tiltag måles. Dette kan ske ved brug af standarder så som Global Reporting Initiative's standarder for rapportering eller de standarder, der er fastlagt i EU’s Non-Financial Reporting Directive (NFRD), som forventeligt snart bliver erstattet af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).
[Jeres organisation] accepterer naturligvis også andre bevistyper, der opfylder de i nærværende punkt 5 fastlagte dokumentationskrav.
6. Leverandørens ansvar
Som anført ovenfor er Leverandøren efter Kontrakten alene forpligtet til at sikre overholdelsen af de i punkt 3, 4 og 5 nævnte krav "ved opfyldelsen af Kontrakten". Leverandørens ansvar angår således alene det under Kontrakten leverede.
Ved vurderingen af, hvorvidt en Leverandør kan holdes ansvarlig for en opfyldelse af Kontrakten, som strider mod de nævnte krav, lægges der bl.a. vægt på, om Leverandøren har udvist ”due diligence” i forhold til, hvad der med rimelighed kan forventes af Leverandøren ud fra den kontekst, Leverandøren opererer i. Due diligence afhænger af den pågældende Leverandørs størrelse, forretningsmæssige sammenhæng og kompleksitet, overtrædelsens alvor, om årsagen til overtrædelsen er uden for evt. kontrol og indflydelse, om der består en afhængighed af de pågældende varer eller tjenesteydelser og endelig perspektivet i forhold til den pågældende overtrædelse ved afbrydelse af et samarbejde eller indkøb, dvs. om en afbrydelse af samarbejdet forværrer eller forbedrer situationen.
7. Procedure ved konkret begrundet mistanke
Såfremt der opstår konkret begrundet mistanke om, at Leverandørens opfyldelse af Kontrakten strider mod de i punkt 3 og 4 nævnte krav, skal Leverandøren straks efter [jeres organisation]’s anmodning herom fremsende en skriftlig redegørelse indeholdende følgende punkter:
- Afvisning eller bekræftelse af den konkret begrundede mistanke.
- Redegørelse for de omhandlede forhold samt ved bekræftelse af mistanken en handlingsplan for, hvorledes der kan rettes op på situationen, herunder hvilke foranstaltninger Leverandøren sætter i værk for at påvirke forholdet, herunder at mindske risikoen for, at tilsvarende situationer opstår.
Redegørelsen kan i relevant omfang omfatte dokumentation for, under hvilke produktionsprocesser og/eller -metoder de varer og/eller tjenesteydelser, der indgår til opfyldelsen af Kontrakten, er tilvirket, samt fornøden dokumentation for hvilke materialer, der indgår i Produkterne .Derudover skal der være en angivelse af hvorledes en part har mulighed for at søge genoprejsning og udbedring af eventuelle skader, såfremt en sag om negativ indvirkning af menneskerettighederne måtte opstå (jf. FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv nr. 29). Endvidere skal Leverandøren redegøre for, hvorvidt årsagen til mistanken er uden for evt. kontrol og indflydelse, om der består en afhængighed af de pågældende varer eller tjenesteydelser og endelig perspektivet i forhold til den pågældende overtrædelse ved afbrydelse af et samarbejde eller indkøb, dvs. om en afbrydelse af samarbejdet forværrer eller forbedrer situationen.
Konkret begrundet mistanke kan bl.a. anses at foreligge, såfremt Leverandøren indbringes for Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Danmark), jf. lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, eller et andet nationalt kontaktpunkt i et andet land, eller i øvrigt gøres til genstand for retsforfølgning for overtrædelser af de i punkt 3 og 4 nævnte krav ved Leverandørens opfyldelse af Kontrakten, uanset i hvilket land retsforfølgelsen finder sted.
Leverandøren skal derfor af egen drift straks kontakte [jeres organisation], hvis Leverandøren bliver opmærksom på, at der foreligger overtrædelse af punkt 3 og 4, eller hvis Leverandøren indbringes for NCP Danmark, jf. lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, eller et andet nationalt kontaktpunkt i et andet land, eller i øvrigt gøres til genstand for retsforfølgning for overtrædelser af de i punkt 3 og 4 nævnte krav ved Leverandørens opfyldelse af Kontrakten og i den forbindelse af egen drift fremsende redegørelse og dokumentation som ovenfor anført.
[Jeres organisation] vil på baggrund af overnævnte skriftlige redegørelse og dokumentation mv. foretage en konkret vurdering af den enkelte sag, hvorunder alle relevante forhold vil blive taget i betragtning.