Ejendomsbyggeri og - service (Facility management)
Under Miljø kan du finde Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøbs (POGI) krav til byggeri og anlæg samt EU's GPP kriterier til ejendomsbyggeri og -service.
Krav
Under Miljø finder du Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøbs (POGI) krav til byggeri og anlæg samt EU's GPP kriterier til ejendomsbyggeri og -service. Under Social kan du se muligheder til specifik kravtekst og under Samfundsansvar er der et udkast til ansvarlighedsbilag.
Miljø
Krav til Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb (POGI)
Kravene er obligatoriske at efterleve for Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøbs medlemmer og kan bruges til inspiration for andre.
POGI indkøbsmål 3, 2012.
Procesmål
I perioden 2012-2016 skal mindst 25 % af nybyggeri (arealmæssigt) opført i perioden som minimum være mindst én lavenergiklasse bedre end det til enhver tid gældende Bygningsreglements standardkrav.
Procesmål
Det skal bestræbes at opnå en reduktion i energiforbrug og miljøbelastning ved renovering af byggeri.
Procesmål
Hvert medlem skal opstille specifikke krav og anbefalinger til nybyggeri og renovering i forhold til:
- Energi (inkl. el, varme og vedvarende energi) (Energistyrelsens indkøbsvejledninger)
- Vand (rent vand, beskidt vand og afvanding)
- Materialer (anvendte materialer ikke må indeholde stoffer fra LOUS, evt. PVC og der må så vidt muligt ikke anvendes trykimprægneret træ)
- Affald
- Indeklima
- Sundhed
- Friarealer
- Udførselsfasen (krav til byggeplads, anlægsmetode, transportmidler etc.)
- Opfølgning/dokumentation
- Brugeradfærd
- Transport
- Genanvendelighed
- Stramning af rentabilitetskrav ved renovering
Indkøbsmål for indkøb af bæredygtig træ fra 2016.
Træ og træbaserede produkter skal leve op til statens regler for bæredygtigt træ, som fastsat i ”Cirkulære om sikring af bæredygtigt træ i statens aftaler om vareindkøb, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder”
Læs cirkulære om sikring af bæredygtigt træ
Miljørigtigt træprodukt
Træbaserede produkter skal leve op til kriterierne for Svanemærket, EU-Blomsten eller tilsvarende, hvori der bl.a. stilles krav om bæredygtig skovdrift og kemikalie-indhold i produktet.
EU GPP-kriterier for design, opførelse og forvaltning af kontorbygninger – basis
Publiceret d. 20.05.2016.
Definition og anvendelsesområde
Disse GPP-kriterier gør sig gældende for indkøbsproceduren for kontorbygninger, herunder deres design, klargørelse af byggepladsen, opførelse, vedligeholdelse og løbende forvaltning. Med henblik på kriterierne består produktgruppen "kontorbygninger" af bygninger, hvor der hovedsageligt udføres administrativt, bureaukratisk og kontorarbejde. Desuden defineres en kontorbygning som:
"En bygning, hvis vigtigste funktion er at give plads til administrative, finansielle eller liberale tjenesteydelser eller tjenesteydelser til kunder. Kontorarealet skal udgøre en væsentlig hovedpart af bygningens samlede bruttoareal. Bygningen kan også indeholde andre former for lokaler, fx møde- og undervisningslokaler, faciliteter til personale eller tekniske lokaler."
Bygninger, der udgør kontorer, vil henhøre under de specifikke kategorier inden for fysisk planlægning i medlemsstaterne. Definitionen af "væsentlig" kan variere medlemsstaterne imellem, men anses generelt for at udgøre mellem 50-80 % af bygningen. GPP-kriterierne omfatter ikke parkeringsarealer, der befinder sig uden for bygningens fysiske aftryk eller område. Større renoveringsarbejder af kontorbygninger er ligeledes omfattet af kriteriernes rækkevidde. Sådanne renoveringsarbejder er defineret i direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne som renovering, der indebærer,
- a) at de samlede renoveringsomkostninger for klimaskærmen eller de tekniske bygningsinstallationer udgør mere end 25 % af bygningens værdi eksklusive værdien af den grund, bygningen står på, eller
- b) at over 25 % af bygningens klimaskærm renoveres.
Disse kriterier indeholder anbefalinger, der gør sig gældende for både renovering af eksisterende bygninger og opførelse af nye bygninger. Kriterierne suppleres af vejledning om proceduren vedrørende udformning og indkøb af en ny eller en renoveret kontorbygning. De vigtigste faser i denne proces, som er fastlagt i vejledningen, er:
- Indledende afgrænsning og gennemførlighed
- Detaljeret design og ansøgning om tilladelser
- Sanering, nedrivning og klargørelse af byggepladsen
- Opførelse af bygningen eller større renoveringsarbejder
- Installation af energisystemer og levering af energitjenester
- Færdiggørelse og overlevering
- Facility management
- Evaluering af bygningen efter ibrugtagning
De specifikke faser i denne proces, hvor den formelle indkøbsprocedure finder sted, og for hvilke der opstilles kriterier i dette dokument, fremgår af afsnit 1.2.
I direktiv 2012/27/EU defineres energitjenester som:
"fysisk gavn, nytteværdi eller gode fremkommet ved at kombinere energi med energieffektiv teknik eller tiltag, der kan omfatte de drifts-, vedligeholdelses- og kontrolaktiviteter, der er nødvendige for at tilvejebringe tjenesten, som leveres på basis af en kontrakt, og som under normale omstændigheder har medført dokumenterede kontrollerbare forbedringer af energieffektiviteten eller primærenergibesparelser, der kan måles eller anslås".
Med henblik på GPP-kriterierne for kontorbygninger er indkøb af energitjenester hovedsageligt rettet mod at sikre forsyning af lav- eller nulemissionsenergi til en kontorbygning fra leverandører af energitjenester som f.eks. energitjenesteselskaber (ESCO'er) eller, som defineret i direktiv 2012/27/EU, gennem kontrakter om energimæssig ydeevne.
I EN 15221 defineres facility management som:
"integrering af processer i en organisation for at opretholde og udvikle de aftalte services, der understøtter og forbedrer effektiviteten af de primære aktiviteter"
Med henblik på disse kriterier forstås "primære aktiviteter" som driften af kontorbygningen. Det vigtigste område inden for EN 15221 er "Arealer & infrastruktur", som omfatter aktiviteter vedrørende forvaltning af boliger, arbejdspladser, teknisk infrastruktur og IKT-systemer.
Der opstilles forslag til miljøkriterier for alle disse aktiviteter. Kriterierne gør sig gældende for de væsentligste miljøpåvirkninger fra kontorbygninger, som er forbundet med drivhusgasemissioner fra energiforbruget i forbindelse med anvendelse af bygningen og ressourceforbruget i forbindelse med fremstillingen af byggematerialer. Disse afhænger omvendt af bygningens forvaltning, levetid og brugsegnethed. Derfor behandles også andre faktorer, der har indvirkning på bygningens levetid og anvendelse, som f.eks. at der skabes et sundt indeklima.
Overordnet set fokuserer kriterierne på en kontorbygning som en helhed frem for på de enkelte elementer. Det bør bemærkes, at der foreligger særskilte GPP-kriterier, der kan anvendes til indkøb af forskellige byggeelementer. I skrivende stund foreligger der europæiske GPP-kriterier for følgende relevante elementer:
- vægplader
- kombinerede kraftvarmeanlæg
- vandbårne varmeforsyningsanlæg
- indendørs belysning
- vandhaner og brusehoveder
- skylletoiletter og urinaler.
Selv om disse kriterier er blevet udformet specifikt til kontorbygninger, kan mange af kravene også anvendes som grundlag for indkøb af andre typer bygninger.
Anvendelse af kriterierne for grønne offentlige indkøb for kontorbygningers design, opførelse og vedligeholdelse
Det er vanskeligt at designe og indkøbe en kontorbygning med færre miljøvirkninger, uanset om der er tale om nybyggeri eller et større renoveringsarbejde. Således som SCI (Sustainable Construction and Innovation through Procurement) understregede i deres vejledning til europæiske offentlige myndigheder, kan indkøbsformen og integreringen af GPP-kriterierne i indkøbsproceduren have en afgørende betydning for slutresultatet.
Opførelsen af en ny kontorbygning eller gennemførelsen af en større renovering af et kontor består af en særlig rækkefølge af indkøbsaktiviteter med dertilhørende kontrakter. Denne indkøbsrækkefølge kan have en afgørende betydning for slutresultatet. Dette skyldes, at hver enkelt type af kontrakt medfører et særligt samspil mellem indkøberen, designteamet, entreprenørerne og de fremtidige brugere og facility managere. Kontrakterne medfører hver især fordele og ulemper i forbindelse med indkøb af en bygning med forbedrede miljøpræstationer.
Afhængig af den valgte indkøbsprocedure kan det ske, at nogle af disse kontrakter bliver tildelt til den samme entreprenør, men i de fleste tilfælde udbydes de særskilt. Nogle kontrakter kan integreres i en ordning vedrørende design og opførelse (DB) eller vedrørende design, opførelse og drift (DBO), hvor den detaljerede designproces, den primære entreprisekontrakt, installation eller levering af energitjenester og endda facility management potentielt koordineres af én entreprenør.
Derfor er det vigtigt at udpege de vigtigste punkter i rækkefølgen af indkøbsaktiviteter, hvori GPP-kriterierne bør indgå. I denne forbindelse opstilles kriterierne med henblik på at afspejle de mest almindelige indkøbsaktiviteter og ledsages af en vejledning, der overordnet forklarer, hvordan og hvornår GPP-kriterierne kan integreres i denne proces. På baggrund af erfaringer fra projekter i hele EU giver den desuden forslag til, hvordan indkøbsrækkefølgen kan forvaltes for at opnå de bedste resultater, overvejelser i forbindelse med vigtige faser i processen og specifikke former for ekspertise, der kan bidrage til at opnå bedre resultater.
Følgende faser i indkøbsproceduren vedrørende nye eller renoverede kontorbygninger er omfattet af de foreslåede kriterier. De anses for at være faser, hvor den formelle indkøbsprocedure finder sted, eller som kræver overvågning:
- A) Udvælgelse af designteamet og entreprenører
- B) Detaljeret design og krav til ydeevne
- C) Sanering, nedrivning og klargørelse af anlægsområdet
- D) Opførelse af bygningen eller større renoveringsarbejder
- E) Installation af energisystemer og levering af energitjenester
- F) Færdiggørelse og overlevering
- G) Facility management
Afhængig af ambitionsniveauet for projektet og den ordregivende myndigheds erfaringer er ikke nødvendigvis alle GPP-kriterier i dette sæt af kriterier relevante. Nogle kriterier er desuden mere relevante i visse faser, hvilket afhænger af den valgte indkøbsrækkefølge. Nogle aktiviteter kan også udbydes som separate kontrakter og dermed kræve særskilte kriterier.
Det anbefales, at de strategiske miljømålsætninger og miljømål for et projekt fastlægges fra projektets begyndelse med henvisning til GPP-kriterierne. De faser, der er optimale for integreringen af GPP-kriterier, bør udpeges, så snart indkøbsproceduren ligger fast. Under alle omstændigheder anbefales det på det kraftigste, at GPP-kriterierne integreres så tidligt som muligt i såvel den interne projektplanlægning som i indkøbsproceduren for at sikre det ønskede resultat og få mest valuta for pengene.
De væsentligste miljøpåvirkninger
De væsentligste miljøvirkninger fra kontorbygninger
Erfaringer fra kontorbygninger i hele Europa viser, at de væsentligste miljøpåvirkninger herfra stammer fra energiforbruget, mens de er i brug. De væsentligste kilder er belysning, opvarmning, køling og ventilation. Deres relative betydning afhænger hovedsageligt af bygningens termiske virkningsgrad og den klimazone, hvori den befinder sig. Dette understreger, at det er vigtigt at tage højde for en bygnings generelle energimæssige ydeevne, som kan omfatte potentialet til at producere renere energi.
Fremstillingen af byggevarer tegner sig for de næstmest væsentlige miljøpåvirkninger. Disse påvirkninger består i de anvendte ressourcer samt emissioner og indvirkninger på økosystemer, der stammer fra udvinding, forarbejdning og transport af råmaterialer. Ressourceforbruget påvirkes af den mængde affald, der fremkommer ved produktfremstillingen, under opførelsen på byggepladsen og nedrivningsfasen, som kan udgøre en væsentlig andel af de generelle materialestrømme på en byggeplads. Dette betoner vigtigheden af at designe og specificere med ressourceeffektivitet for øje. I denne forbindelse er de vigtigste bygningsdele gulve, tag, skelet og ydervægge. I denne henseende kan genanvendelse og genbrug af byggematerialer og -varer samt hele bygningsdele bidrage til at nedbringe miljøpåvirkningerne og til, at der opstår en cirkulær økonomi.
Ved store mængder af tunge byggematerialer skal der ligeledes tages højde for påvirkningen fra transporten af tilslagsmaterialer (naturlige, genanvendte eller sekundære) til produktionssteder. Transporten af disse materialer sker typisk ved hjælp af lastvogn, hvilket medfører brændstofrelaterede emissioner, der er større eller lig med emissionerne fra materialernes fremstilling. Hvis disse materialer transporteres mere end 25 km, kan de deraf følgende emissioner bidrage væsentligt til miljøpåvirkningerne fra de vigtigste bygningsdeles produktionsfase. En reduktion af transportrelaterede emissioner kan bidrage til at fremme anvendelsen af transportformer med mindre miljøpåvirkning, som f.eks. jernbane- eller søtransport, i forbindelse med disse materialer. Endelig kan anvendelsen af genanvendelsesmaterialer, bl.a. tilslagsmaterialer fra bygge- og nedrivningsaffald, bidrage til at skabe et marked for disse materialer i tråd med EU's mål for den cirkulære økonomi og medføre fordele i form af ressourceeffektivitet.
Der bør desuden tages højde for levetiden for bygningen og dens dele, hvilket også kaldes bygningens brugslevetid. Jo længere levetiden er for bygningens vigtigste konstruktionselementer, desto lavere er miljøpåvirkningen fra deres livscyklus som regel. Dette forudsætter imidlertid, at bygningens energimæssige ydeevne i dens levetid som helhed (hvilket også omfatter brugsfasen og fremstillingen af byggevarer) prioriteres som en del af den overordnede tilgang i løbet af dens brugslevetid. Et andet vigtigt element i forhold til at forlænge en bygnings levetid er design, der gør det muligt for den ordregivende myndighed at tilpasse bygningen og dens struktur, når den har nået afslutningen på sin brugslevetid.
Der er også andre faktorer, der kan påvirke brugslevetiden. Bygningens funktion som et sundt og attraktivt arbejdsmiljø kan f.eks. bidrage til en længere brugslevetid og mindske behovet for renovering. Erfaringer viser, at de ansatte er mere produktive og har færre sygdomsrelaterede fraværsdage i sunde bygninger med god indendørs luftkvalitet og dagslys.
Indførelsen af naturbaserede løsninger som f.eks. grønne tage og vægge, opholdsområder i gårde og gårdhaver, bæredygtig afvanding i byområder (Sustainable Urban Drainage Systems, SUDS) og vejtræer kan medføre adskillige fordele (ud over at gavne biodiversiteten), bl.a. begrænsning af regnvandsafstrømningen, en forbedret termisk virkningsgrad ved hjælp af naturlig køling, en forbedret indendørs luftkvalitet og et mere attraktivt og produktivt arbejdsmiljø.
Håndtering af byggematerialernes miljøpåvirkninger i livscyklus
Byggematerialer er som nævnt forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Kriterierne giver indkøbere og tilbudsgivere en række muligheder for at vurdere disse påvirkninger og hjælp til at vælge bygningsdele med en lavere påvirkning.
Kriterierne giver mulighed for at foretage en samlet vurdering af byggematerialernes miljøpåvirkninger i livscyklus, således at tilbudsgivere og deres designteams kan foretage forbedringer. Kriterierne er teknisk krævende og er dermed særligt velegnede til mere avancerede projekter med erfarne designteams. Nogle kriterier vedrører kun specifikke faser i en bygnings livscyklus. De har til formål at fremme foranstaltninger, der tager hånd om kendte specifikke påvirkninger og forbedringsmuligheder for specifikke materialer. Disse kriterier er mindre teknisk krævende og er dermed mere velegnede til mindre avancerede projekter med mindre erfarne designteams.
De tildelingskriterier, som indkøberne råder over, er (rangeret efter det højeste ambitionsniveau og den højeste tekniske kompleksitet og nedefter):
- Livscyklusvurdering (LCA): Gennemførelse af en livscyklusvurdering (LCA) (jf. omfattende kriterium 10.1). Dette kræver, at tilbudsgiveren foretager en vurdering af de vigtigste bygningsdeles miljøpåvirkninger i livscyklus.
- Miljøvaredeklarationer (MVD'er): Aggregering af miljøvaredeklarationer (MVD'er) (jf. centralt kriterium 10.1). Hvis MVD-kriteriet anvendes, skal de samlede indeholdte emissioner af CO2-ækvivalenter (globalt opvarmningspotentiale) for de vigtigste bygningsdele ligeledes angives (jf. kriterium 8.2).
- Krav om genanvendelses- og genbrugsmateriale: Dette kræver, at tilbudsgiverne anvender materialer med mindstekrav for andelen af genanvendt og genbrugt materiale til beton og murværk (jf. kriterium 10.2).
- Krav om lavere emissioner fra transport af tunge materialer: Dette belønner lave CO2-emissioner fra transport af tilslagsmaterialer, der anvendes til beton eller murværk (kriterium 10.3).
Hvis den ordregivende myndighed beslutter at belønne genanvendt eller genbrugt materiale (3.) eller lavere transportemissioner (4.), bør den overveje at fastsætte kriterier, der tager højde for de specifikke vilkår på det lokale marked for byggematerialer. Det anbefales at håndtere potentielle kompromisser mellem miljøpåvirkninger ved at kombinere krav om genanvendt og genbrugt materiale med lavere transportemissioner. Den forholdsmæssige vægtning af de to kriterier bør sikre effektiv konkurrence mellem mulige leverandører og samtidig tilskynde tilbudsgivere, der leverer en samlet miljøfordel.
Det valgte ambitionsniveau for udbudsbekendtgørelsen vil afhænge af den ordregivende myndigheds viden og erfaring, projektets omfang samt en vurdering af mulige tilbudsgiveres erfaring. Den ordregivende myndighed må nøje afveje de forskellige miljøbetingede og øvrige tildelingskriterier og meddele dem tydeligt i udbudsbekendtgørelsen.
De vigtigste miljøområder i kontorbygningers livscyklus og de væsentligste miljøpåvirkninger | Forslag til EU's tilgang til grønne offentlige indkøb af kontorbygninger |
---|---|
De vigtigste miljøområder
Væsentlige miljøpåvirkninger i livscyklus og parametre for ressourceforbrug:
|
Designet og opførelsen skal opnå højere energieffektivitetsgrænser og lavere CO2-emissioner
|
Genstand
Opførelse af nye kontorbygninger efter høje energi- og miljøpræstationsstandarder
eller
Gennemførelse af renoveringer af eksisterende kontorbygninger efter høje energi- og miljøpræstationsstandarder
Udvælgelseskriterier
Disse kriterier kan udgøre en del af en forhåndsudvælgelse, hvor den ordregivende myndighed indkøber tjenesteydelser hos en projektleder og/eller et designteam. Antallet og størrelsen af gennemførte projekter, der skal dokumentere erfaringen, bør være forholdsmæssigt afpasset efter det udbudte projekt. Der kan udskrives designkonkurrencer for at tilskynde nye virksomheder med mindre erfaring til at afgive tilbud. For at opveje risikoen kan der anmodes om, at designteamet råder over erfaren tilknyttet ekspertise.
A1. Projektlederens kompetencer
Projektlederen skal have relevante kompetencer og erfaring i hvert af de følgende områder, som han i henhold til kontrakten vil være ansvarlig for (vælg de områder, der er relevante for den specifikke kontrakt):
- Projektledelse på byggekontrakter, der har opfyldt eller overgået kundernes krav til miljøpræstationer
- Vellykket identificering og forvaltning af leveringen af en række miljøteknologier og designinnovationer, der kræves for at skabe en forbedret miljøpræstation og -kvalitet
- Deltagelse i den finansielle bedømmelse af miljøteknologier og designinnovationer som en del af gennemførelsen af projekter.
Verifikation:
Dokumentation i form af oplysninger og referencer vedrørende relevante kontrakter fra de seneste 5 år, hvor ovennævnte elementer er blevet gennemført. Dette skal understøttes af CV'er for personale, der skal arbejde på projektet.
A2. Designteamets kompetencer
Konsortiet bestående af en arkitekt, en konsulent og/eller designteamet skal have relevante kompetencer og relevant erfaring i hvert af de følgende områder, som de i henhold til kontrakten vil være ansvarlige for (vælg de områder, der er relevante for den specifikke kontrakt):
- Forvaltningen af byggekontrakter, der har leveret miljøpræstationer, der går videre end mindstekravene i bygningsreglementerne (angiv, om der er tale om nationale, regionale, lokale eller andre reglementer) vedrørende følgende aspekter (udfyldes med punkter, som den ordregivende myndighed anser for at være vigtige, og som ikke fremgår af nedenstående)
- Energieffektiv klimaskærm og udformning af tjenesteydelser til nybyggeri eller renoveringsprojekter (vælg det relevante projekt), herunder data, hvis de foreligger, for den målte energimæssige ydeevne pr. m2 fra afsluttede projekter, herunder opvarmning, køling, belysning, varmt vand og hjælpeudstyr - Installation af energiledelsessystemer i bygningen (BEMS), forklaring af deres virkemåde til bygningsforvaltere samt deres anvendelse i forbindelse med identificering af energiforbrugsmønstre i bygninger
- Udformning af vandeffektive tjenesteydelser, herunder målt vandbehov pr. medarbejder fra afsluttede projekter
- Specifikation, indkøb og installation af byggematerialer med lav miljøpåvirkning. Dette skal omfatte henvisninger til MVD'er i overensstemmelse med ISO 14025 eller EN 15804.
- Udarbejdelse og indførelse af rejseplaner for personale, herunder infrastruktur til lavemissionskøretøjer og cykler
Projekterfaring og løbende faglig udvikling med relevans for disse områder skal fremhæves.
Den ordregivende myndighed kan kræve et mindsteantal kontrakter afhængig af projektets art.
Verifikation:
Dokumentation i form af oplysninger og referencer vedrørende relevante kontrakter fra de seneste 5 år, hvor ovennævnte elementer er blevet gennemført. Dette skal understøttes af CV'er for personale, der skal arbejde på projektet.
A3. Den primære byggeentreprenør og specialiserede entreprenørers kompetencer
Disse kriterier kan udgøre en del af en forhåndsudvælgelse for hovedentreprenøren eller anvendes i forbindelse med indkøb af bistand fra specialiserede entreprenører, f.eks. nedrivning eller ESCO'er.
Byggeentreprenøren skal have relevante kompetencer og erfaring med færdiggørelse af byggekontrakter, der har leveret dokumenterede forbedrede miljøpræstationer.
For så vidt angår design- og byggekontrakter er kriterium A1 også relevant for det designteam, der benyttes.
Relevant erfaring omfatter (afhængig af projektet og de valgte GPP-kriterier):
- Energieffektiv klimaskærm og udformning af tjenesteydelser til nybyggeri eller renoveringsprojekter (vælg det relevante projekt), herunder data, hvis de foreligger, for det målte energibehov pr. m2 fra afsluttede projekter, herunder opvarmning, køling, belysning, varmt vand og hjælpeudstyr. Dette skal være anvendt i forbindelse med nybyggeri og/eller renoveringsprojekter (vælg det relevante projekt)
- Installation af energiledelsessystemer i bygningen (BEMS) og forklaring af deres virkemåde til bygningsforvaltere
- Installation af vandeffektive tjenesteydelser, herunder eventuelt målt vandbehov pr. medarbejder fra afsluttede projekter
- Indkøb, installation og verifikation af byggematerialer med lav miljøpåvirkning.
- Vellykket gennemførelse af planer for nedrivning og affaldshåndtering på byggepladsen for at mindske affaldsproduktionen. Valg af og viden om muligheder for affaldsbehandling uden for byggepladsen.
Verifikation:
Dokumentation i form af oplysninger og referencer vedrørende relevante kontrakter fra de seneste 5 år, hvor ovennævnte elementer er blevet gennemført. Dette skal også understøttes af CV'er for personale, der skal arbejde på projektet, og af deres relevante projekterfaring.
A4. DBO-entreprenører og bygherrens kompetencer
Disse kriterier kan udgøre en del af en forhåndsudvælgelse for den DBO-entreprenør eller bygherre, der skal stå for driften af bygningen.
Entreprenøren skal have relevante kompetencer og erfaring med forvaltning af opførelse og drift af kontorbygninger, der har leveret dokumenterede forbedrede miljøpræstationer. Kriterium A1 vil også være relevant for det designteam, der benyttes.
Relevant erfaring omfatter (afhængig af projektet og de valgte GPP-kriterier):
- Forvaltning af designteams med henblik på at opnå tilladelser og opførelse af kontorbygninger, der opfyldte kundens kvalitetskrav, også i henhold til DBO-ordninger.
- Forvaltning af hovedentreprenører med henblik på opførelse af kontorbygninger, der har forbedret miljøpræstationerne, også i henhold til DBO-ordninger
- Løbende facility management med henblik på at optimere kontorbygningernes præstationer, herunder brug af systemer som f.eks. BEMS, indgåelse af aftale med energiforvaltere og løbende overvågning/rapportering af resultater
Verifikation:
Dokumentation i form af oplysninger og referencer vedrørende tidligere projekter og kontrakter fra de seneste 5 år, hvor ovennævnte elementer er blevet gennemført. Dette skal også understøttes af CV'er for personale, der skal arbejde på projektet, og af deres relevante projekterfaring.
A5. Energiledelsessystem
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Disse kriterier kan udgøre en del af en forhåndsudvælgelse for en entreprenør og/eller operatør (facility manager) til kontorbygningen.
Den DBO-entreprenør eller bygherre, der skal stå for driften af bygningen, skal kunne dokumentere erfaring med implementering af energiledelsessystemer på byggepladser, f.eks. ISO 50001 eller tilsvarende, som en del af facility management-ordninger.
Verifikation:
DBO-entreprenøren eller bygherren skal forelægge ledelsessystemscertificeringer for byggepladser, som de forvalter eller har forvaltet i løbet af de seneste tre år.
Forklarende noter:
- Evaluering af konsulenter, designteams og entreprenører kræver et erfarent evalueringspanel. Det kan være hensigtsmæssigt at søge ekstern ekspertbistand, som kan omfatte udpegelse af en projektleder og nedsættelse af et panel, der har den fornødne viden og erfaring til at bedømme de konkurrerende entreprenørers erfaring. Listerne under udvælgelseskriterium 1 og 2 er vejledende og bør tilpasses projektet og indkøbsfasen.
- Det fremgår udtrykkeligt af reformen af direktiverne om offentlige indkøb6 7 (offentliggjort i EU-Tidende den 28.3.2014 med krav om, at medlemsstaterne gennemfører dem inden for 24 måneder) (artikel 67 i direktiv 2014/24/EU), at organiseringen af det personale, der skal udføre kontrakten (hvor kvaliteten af det personale, der skal udføre kontrakten, kan påvirke niveauet af kontraktens opfyldelse betydeligt), og dets kvalifikationer og erfaring, kan være et kriterium for tildeling af kontrakter. Ved komplekse kontrakter, såsom byggekontrakter, kan det sædvanligvis forventes, at kvaliteten af projektlederne, designteamet, specialiserede konsulenter og entreprenører kan påvirke resultaterne af projektet i væsentlig grad. Bemærk, at de uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer hos tjenesteyderen eller entreprenøren eller virksomhedens ledende medarbejdere kun må evalueres én gang i løbet af en udbudsprocedure, enten i udvælgelsesfasen eller som et tildelingskriterium (bilag XII, del II, litra f), i direktiv 2014/24/EU).
Tekniske specifikationer
B1. Mindstekrav til energimæssig ydeevne
Det anbefales at drøfte med den lokale kompetente myndighed for byggekontrol, hvem der vil kunne vejlede om de mest hensigtsmæssige benchmarks for ydeevne, der skal anvendes.
En kontorbygnings beregnede energimæssige ydeevne skal leve op til følgende krav, som kan opstilles i forhold til enten energimæssig ydeevne eller omkostninger:
Valgmulighed 1: Energimæssig ydeevne:
- For nybyggerier: en energiattest i klasse C eller tre gange afskæringsværdien8 i kWh/m2 for den bedste klasse eller højst 135 kWh/m2 (alt efter hvilken værdi er lavest)
For større renoveringsarbejder: en energiattest i klasse D eller fire gange afskæringsværdien i kWh/m2 for den bedste klasse eller højst 170 kWh/m2 (alt efter hvilken værdi er lavest))
Valgmulighed 2: Omkostningsoptimal ydeevne
- For nybyggerier og større renoveringsprojekter: det omkostningsoptimale behov for primærenergi for en offentlig kontorbygning udtrykt i kWh/m2, beregnet i henhold til metoden i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 244/2012.
Såfremt det nationale mindstekrav er strengere end disse krav, anvendes tildelingskriterium 8.1 i stedet for dette kriterium for at tilskynde til yderligere omkostningseffektive forbedrede præstationer.
Verifikation:
Designteamet eller design- og byggetilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal indgive dokumentation for, at bygningens design, som skal indsendes til den lokale byggekontrol med henblik på at opnå tilladelse, overholder GPP-kravene.
Denne dokumentation skal bestå af bygningens energimæssige ydeevne beregnet i henhold til EN 15603 eller tilsvarende eller den nationale beregningsmetode, der gør sig gældende for det område, hvor bygningen befinder sig. Der skal ligeledes foretages en beregning af omkostningsoptimum i henhold til den fastlagte metode. Beregningerne skal verificeres af enten en kompetent myndighed eller en byggesagkyndig, der er certificeret i brugen af metoden.
B2. Lysstyringssystemer
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Det anbefales, at lamper og belysningsdesign indkøbes i henhold til EU's GPP-kriterier for indendørs belysning.
Hvis lysstyringssystemer ikke er et mindstekrav i en medlemsstat, eller bidraget herfra ikke indgår i den nationale beregningsmetode, skal der installeres persondetektorer i henhold til teknisk specifikation 3.2.3 i EU's GPP-kriterier for indendørs belysning (offentliggjort i 2012). EU's GPP-kriterier for indendørs belysning.
Desuden skal brugerne have mulighed for at kontrollere eller omgå lyssystemerne i lokale områder eller rum i bygningen.
Verifikation:
Designteamet eller design- og byggetilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal forelægge tekniske specifikationer for de lysstyringssystemer, der skal installeres. Verifikation i forbindelse med idriftsættelse og overlevering behandles i afsnit F3.
B3. Bygningens energiledelsessystem
Der skal installeres og idriftsættes et energiledelsessystem i bygningen (BEMS), der giver brugere og facility managere information i realtid om bygningens energiforbrug ved hjælp af netværkssensorer og forbrugsmåling mindst hver halve time.
Brugergrænsefladen skal give brugere og facility managere mulighed for at analysere og downloade oplysninger om bygningens energiforbrug uden væsentlig instruktion.
Ydeevnen for vigtigste aspekter i bygningen, der kan kontrolleres af systemet, dvs. belysning, opvarmning, køling, skal være let at justere.
Verifikation:
Designteamet eller design- og byggetilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal forelægge specifikationer for BEMS, herunder oplysninger om brugergrænsefladen. De skal desuden dokumentere, hvordan oplysningerne vil blive vist, rapporteret og gjort tilgængelige, som minimum for bygningens facility managere og/eller energiforvaltere.
B4. Energikilder med lavt eller intet kulstofindhold
Hvis bygningens placering gør det muligt at opnå en fordel ved at tilkoble den til højeffektive og omkostningseffektive alternative energisystemer, skal bygningens energisystem udformes således, at det kan kobles til denne infrastruktur.
Verifikation:
Designteamet eller design- og byggetilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal kortlægge eksisterende infrastruktur og afgøre, hvorvidt det ud fra et miljømæssigt synspunkt vil være fordelagtigt at koble bygningen til denne infrastruktur. Der skal foretages en beregning af primærenergibesparelserne.
B5. Rejseplan for personale og infrastruktur
Kriteriet om en rejseplan for personale kan kombineres med et tildelingskriterium, der vurderer planens kvalitet.
Der skal udarbejdes en rejseplan for bygningens personale i samråd med den ordregivende myndighed, den lokale planlægningsmyndighed og relevante leverandører af infrastruktur. I planen skal der identificeres specifikke foranstaltninger, der under hensyntagen til de lokale forhold kan mindske behovet for pendling til bygningen i privatbil og fremme mere bæredygtige transportformer, herunder cykling, gang, offentlig transport, lavemissionskøretøjer og delebiler.
Der skal som minimum integreres sikker, overdækket og lettilgængelig cykelparkering i bygningens design. Antallet af pladser skal fastsættes i henhold til lokale standarder eller ordninger for bygningsvurdering, idet der tages højde for en mulig forventet stigning efter indførelsen af rejseplanen for personalet.
Verifikation:
Designteams eller entreprenører skal forelægge planer over bygningen, der viser parkeringspladser til elektriske køretøjer og cykler og tilhørende serviceområder, der skal etableres. Desuden skal der gøres rede for de antagelser, der ligger til grund for estimatet for pladstildelingen. Designteams eller entreprenører skal forelægge et udkast til en rejseplan for personalet.
B5. Oplagring af genanvendeligt affald
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Der skal etableres særskilt lagerplads i bygningen eller inden for bygningens område for at sikre, at brugere kan sortere genanvendeligt materiale og udtjente produkter (i henhold til kravene i afsnit F5).
Størrelsen på affaldsindsamlingsområderne skal baseres på det forventede antal af brugere for at sikre, at der er nok containere til at optimere genanvendelsen og samtidig håndtere restaffald.
Verifikation:
Designteams eller entreprenører skal forelægge planer over bygningen, der viser de områder, der er tiltænkt affaldssortering og -indsamling, og gøre rede for de antagelser, der ligger til grund for estimatet for pladstildelingen.
B6. Vandbesparende installationer
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Alle sanitets- og køkkenvandarmaturer skal udstyres med vandeffektivt udstyr, der overholder kriterierne for sanitetsarmaturer og skylletoiletter og urinaler:
EU's GPP-kriterier for sanitetsarmaturer.
EU's GPP-kriterier for toiletter og urinaler.
Verifikation:
Jf. de respektive dokumenter vedrørende EU's GPP-kriterier
B7.1 Termisk indeklima
Designværdierne for kontorbygningens indetemperatur (minimumstemperatur om vinteren, maksimumtemperatur om sommeren) skal som minimum være i overensstemmelse med kategori II i henhold til EN 15251 eller tilsvarende. Bilag A1 gør sig gældende for mekanisk afkølede bygninger og bilag A2 for passivt afkølede bygninger.
Verifikation:
Designteamet eller design- og byggeentreprenøren eller DBO-entreprenøren skal forelægge modelberegningsdata for omgivelsestemperaturerne.
B7.2 Dagslys og beskyttelse mod blænding
Anvendelig kontorplads skal for 80 % af nyttearealet opnå en gennemsnitlig dagslysfaktor på 1,5 % for udadvendte facader og 0,7 % for indadvendte facader. Begge skal måles ved arbejdspladsens højde, som skal bestemmes af den ordregivende myndighed.
Der skal udpeges områder i bygningen, der er følsomme over for blænding, og fastlægges kontrolforanstaltninger, der begrænser direkte eller indirekte blænding på disse områder.
Verifikation:
Designteamet eller design- og byggeentreprenøren eller DBO-entreprenøren skal forelægge modelberegningsdata om dagslysforhold og identificering af blænding samt en strategi for beskyttelse mod blænding.
B7.3 Ventilation og luftkvalitet
Ventilationssystemet skal konfigureres således, at det leverer indeluft med kvalitetskarakteren IDA 2 i henhold til EN 15251 eller tilsvarende.
På placeringer med dårlig udendørs luftkvalitet skal bygningens ventilationssystemer udformes til at sikre, at kontorerne tilføres ren luft i overensstemmelse med følgende kriterium:
- Ingen luftkanaler må placeres på en facade eller facader, der vender mod stærkt trafikerede veje (som defineret i udbudsbekendtgørelsen). Såfremt dette ikke er muligt, skal åbningen placeres så højt over jorden som muligt. Designet skal desuden være i overensstemmelse med vejledning A2.2 i EN 13779
- Ventilationssystemets filtre skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tabel A.5 i EN 13779 eller tilsvarende.
Dårlig luftkvalitet defineres som udeluft i klasse 2 eller 3 i henhold til EN 13779.
Verifikation:
Designteamet eller DBO-entreprenøren skal påvise, at bygningen overholder IDA- kvalitetskarakterkriterierne i EN 15251 eller tilsvarende. Der skal forelægges tegninger og planer over ventilationsfaciliteterne, der angiver placeringen af luftkanaler. Disse skal forelægges i forbindelse med designfasen og ved færdiggørelsen. De skal desuden indhente lokale overvågningsdata om luften fra den lokale offentlige myndighed, som gør det muligt at klassificere placeringen i henhold til EN 13779.
Tildelingskriterier
B8.1 Mindstekrav til energimæssig ydeevne
Dette kriterium supplerer og tilskynder til yderligere forbedringer af ydeevnen, der er mere vidtgående end kravene i kriterium B1.
Indkøberen skal uddele point i henhold til den modelberegnede forbedring i bygningens energimæssige ydeevne i kriterium B1. Dette kan være baseret på karakteren i energiattesten eller gradvise forbedringer på 15 kWh/m2.
Verifikation:
Jf. kriterium B1.
B8.2 Det globale opvarmningspotentiale (GWP) for bygningens livscyklus
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Der gives point, hvis tildelingskriterium B10.1 for MVD'er også indgår i udbudsbekendtgørelsen. Det globale opvarmningspotentiale (GWP) for bygningens forventede energimæssige ydeevne skal
beregnes ud fra brugslevetiden i B10.1. GWP-resultaterne for B1 og B10.1 skal lægges sammen. Der gives point til de tilbudsgivere, der har den laveste samlede GWP.
Verifikation:
Data om ydeevne fra verifikationen af kriterium B1 og B10.1 skal anvendes til beregningen af GWP. Dataene og beregningerne skal forelægges i oversigtsform.
B10.1 De vigtigste bygningsdeles energimæssige ydeevne: Aggregering af miljøvaredeklarationer (MVD):
Dette kriterium skal anvendes sammen med centralt tildelingskriterium B8. Mindstekrav til energimæssig ydeevne for at tage højde for bygningens brugsfase.
Dette kriterium må kun anvendes, hvis tilbudsgiverne forelægges en mængdefortegnelse12 for en referencebygning som grundlag for sammenligning, eller hvis design, der er indsendt af forskellige tilbudsgivere, skal sammenlignes i en konkurrenceproces.
Yderligere teknisk vejledning skal følges i løbet af indkøbsproceduren, jf. bilag 1 (MVD- tilgangen).
En teknisk sagkyndig med speciale i LCA skal bistå i arbejdet med udarbejdelse af udbudsbekendtgørelsen og skal foretage en kritisk gennemgang af tilbuddene.
Indkøberen skal uddele point på grundlag af forbedringen i livscyklusydeevnen for de vigtigste bygningsdele, der fremgår af Tabel a sammenlignet med en referencebygning eller andre konkurrerende design. Dette skal være i overensstemmelse med tilgang 1 (på grundlag af MVD'er) som nedenfor. Grundlaget for sammenligningen og den tilgang, der skal anvendes, skal fremgå af udbudsbekendtgørelsen.
Nybyggeri | Renovering |
|
Såfremt der er planlagt yderligere etager eller udvidelser af bygningen, der udgør >25 % af det eksisterende nytteareal, gør listen over bygningsdele i nybyggeri sig også gældende. |
Ydeevnen skal vurderes ved hjælp af miljøvaredeklarationer (MVD'er), der er i overensstemmelse med ISO 14025 eller EN 15804. I udbudsbekendtgørelsen skal det angives, hvilken af de tre følgende metoder der skal anvendes til vurderingen.
- (i) Forenklet tilgang: Aggregering af indikatorresultaterne for det globale opvarmningspotentiale (GWP) for hver enkelt bygningsdel, angivet som emissioner af CO2-ækvivalenter
- (ii) Tilgang med indikatorresultater: Aggregering af resultaterne af MVD- specifikationen (LCA-indikatorresultaterne) for hver bygningsdel, eller
- (iii) Tilgang med score eller karakter: Aggregering af de vægtede MVD-scorer eller - karakterer (oftest en numerisk score eller en bogstavkarakter) for hver bygningsdel.
Produktkategorireglerne for MVD'er skal specificeres i udbudsbekendtgørelsen, og alle tilbudsgivere skal aggregere MVD'er fra produktkategorireglerne, hvilket skal ske i overensstemmelse med ISO 14025 eller EN 15804. Kun produktkategoriregler, der er verificeret af tredjepart, må anvendes. Dette skal omfatte verificering af primære data.
I nogle medlemsstater kan der allerede være tilladelseskrav og tilhørende regler om, at bygninger skal angive GWP. I sådanne tilfælde skal tilbudsgivere angive GWP i henhold til disse regler. Det skal være tilladt at anvende normalisering eller vægtning for at give en score eller karakter for bygningsdele, når der er etableret nationale produktkategoriregler til støtte for byggetilladelseskrav eller en ordning for bygningsvurdering og -certificering.
Hvis der gennemføres analyser ved hjælp af MVD'er forud for udbuddet vedrørende hovedentreprenøren, skal designteamet forelægge den ordregivende myndighed en oversigt over de vigtigste tekniske antagelser, der er blevet anvendt, således at de kan indgå i udbudsbetingelserne.
Verifikation:
Designteamet eller design- og byggetilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal forelægge en materialeliste for det foreslåede design og MVD-resultaterne, som skal rapporteres i henhold til ISO 14025 eller EN 15804. Sammenligningen med referencebygningen skal nedskrives i en kortfattet teknisk rapport, der sammenligner de foreslåede designforslag og beregner forbedringspotentialet. Den tekniske rapport skal beskrive, hvordan de "vigtige tekniske punkter" (som fastlagt i bilag 1) er blevet håndteret.
Når der anvendes resultater fra en ordning for bygningsvurdering og -certificering, skal tilbudsgiverens godkendte byggesagkyndige foretage verifikation i overensstemmelse med den metode, der anvendes under ordningen.
Den tekniske LCA-sagkyndige, som den ordregivende myndighed har udpeget, skal foretage en kritisk gennemgang af den tekniske rapport. Den kritiske gennemgang skal følge retningslinjerne i bilag 3.
B10.2 Inkorporering af genanvendt materiale i beton og murværk
Dette kriterium skal anvendes, når en strukturel løsning i beton og murværk skal designes af alle tilbudsgivere. Det anbefales at overveje at kombinere det med kriterium B10.3, men det bør ikke anvendes, hvis kriterium B10.1 er valgt.
Dette kriterium gør sig gældende for kontorbygninger med betonskelet, murstensbeklædte mure og udfyldning samt indvendige og ydervægge af murværk.
Indkøberen skal uddele point til tilbudsgivere, der opnår en værdi for genanvendt materiale og/eller biprodukter på mindst 15 % af summen af de vigtigste bygningsdele i Tabel c.
Der kan fastsættes et højere krav til mindsteindhold, hvis der er enighed herom med designteamet forud for udbuddet vedrørende hovedentreprisen.
Nybyggeri | Renovering |
|
|
Det genanvendte materiale skal beregnes ud fra den gennemsnitlige massebalance af genanvendt materiale og/eller biprodukter, alt efter hvordan de fremstilles og leveres til byggepladsen (vælg den relevante metode):
- For hvert færdigblandet parti, hvorfra der sendes leverancer til byggepladsen, i overensstemmelse med EN 12620 (tilslag til beton) og EN 206 (beton) eller tilsvarende
- På årsbasis for fabriksfremstillede plader, søjler, blokke og elementer med de påståede indholdsniveauer, i overensstemmelse med EN 12620 (tilslag til beton) og EN 206 (beton) eller tilsvarende
Verifikation:
Tilbudsgiverne til hovedentreprisen, design- og byggeentreprisen eller DBO- entreprisen skal foreslå det samlede genanvendte materiale og kvantificere det samlede genanvendte materiales forholdsmæssige bidrag til det samlede værdi for de angivne bygningsdele på baggrund af oplysninger fra byggevareproducenterne.
Tilbudsgiverne til hovedentreprisen, design- og byggeentreprisen eller DBO-entreprisen skal beskrive, hvordan den samlede værdi beregnes og verificeres, herunder, som minimum, dokumentation for partierne, dokumentation for fabrikkens produktionskontrol og dokumentation for levering, samt for hvordan der vil blive foretaget tredjepartsverifikation i løbet af opførelsesfasen.
Bestillingen og leveringen af disse bygningsdele til byggepladsen skal senere verificeres af den primære byggeentreprenør (jf. afsnit D6).
B10.3 Præstationskrav for CO2-emissioner fra transport af tilslagsmaterialer
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Dette kriterium bør ikke anvendes, når kriterium B10.1 anvendes. Det anbefales at overveje at kombinere dette kriterium med kriterium B10.2 for at opnå en samlet miljøfordel. Dette bør altid ske på grundlag af viden om de lokale markedsforhold og ved i udbudsbekendtgørelsen at fastlægge og tydeligt angive vægtningen af de to kriterier, hvilket vil sikre effektiv konkurrence og belønne tilbud, der tilbyder den bedste generelle miljøpræstation.
Der gives point i forhold til nedbringelsen af CO2-emissioner/ton tilslagsmateriale16, der anvendes i fremstillingen af de vigtigste bygningsdele i Tabel e. Metoden og værktøjet, der anvendes til beregning af CO2-emissioner fra transporten, skal angives i udbudsbekendtgørelsen. I visse medlemsstater er der allerede byggetilladelseskrav og lignende værktøjer til beregning af transportrelaterede emissioner af CO2-ækvivalenter. I disse tilfælde skal tilbudsgiverne angive emissionerne i henhold til disse regler.
Den ordregivende myndighed kan fastsætte et maksimumsmål for CO2-emissioner/ton transporteret tilslagsmateriale på baggrund af oplysninger fra designteamet. Dette skal sammen med deres antagelser og regler indgå i udbudsbekendtgørelsen for hovedentreprisen.
Nybyggeri | Renovering |
|
Ydervægge Indvendige vægge Udskiftning af tag Såfremt der er planlagt yderligere etager eller udvidelser af bygningen, der udgør >25 % af det eksisterende nytteareal, gør listen over bygningsdele i nybyggeri sig også gældende. |
Verifikation:
Design- og byggetilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal forelægge et skøn over CO2-emissioner/ton tilslagsmateriale, der anvendes i de angivne bygningsdele ved hjælp af det beregningsværktøj, der er angivet i udbudsbekendtgørelsen. Transportformerne skal angives, og emissionsfaktoren for hver transportform skal multipliceres med de relevante materialemængder i henhold til mængdefortegnelsen.
Tekniske specifikationer
C1. Revisions- og forvaltningsplan for nedrivningsaffald
Mindst 55 % af vægten af det ikke-farlige affald, der fremkommer ved nedrivning og sanering, med undtagelse af udgravninger og opfyldning, skal klargøres til genbrug, genanvendelse og andre former for materialegenvinding. Heriblandt:
- (i) Træ, glas, metal, mursten, sten, keramiske og betonmaterialer, der indsamles fra de primære bygningskonstruktioner
- (ii) Indretning og ikke-konstruktionselementer, herunder døre og karme, gulve, loftsplader, gipsplader, plastprofiler, isoleringsmaterialer, vinduesrammer, vinduesglas, mursten, beton i form af blokke og færdigstøbte elementer, armeringsstål.
Entreprenøren skal foretage en revision forud for nedrivning eller sanering for at fastlægge, hvad der kan genbruges, genanvendes eller genvindes. Revisionen skal omfatte:
- (i) Identificering og risikovurdering af farligt affald (herunder WEEE), der eventuelt kræver håndtering og behandling af en specialist, eller emissioner, der kan forekomme ved nedrivning
- (ii) En mængdefortegnelse med en opgørelse over de forskellige byggematerialer og -produkter
- (iii) Et procentvist skøn over genbrugs- og genanvendelsespotentialet på grundlag af forslag til ordninger for særskilt indsamling i løbet af nedrivningsfasen
De identificerede materialer, produkter og elementer skal specificeres i en mængdefortegnelse for nedrivningen.
Verifikation:
Den ledende byggeentreprenør, design- og byggeentreprenøren eller DBO-entreprenøren skal forelægge en revision forud for nedrivningen/saneringen, der indeholder de angivne oplysninger.
Der skal anvendes et system til overvågning og registrering af affaldsproduktion. Destinationen for affaldsleverancer og materialer, der ophører med at være affald, skal spores ved hjælp af ledsagedokumenter og fakturaer. Overvågningsdataene skal forelægges den ordregivende myndighed.
Tekniske specifikationer
D1. Den ledende byggeentreprenørs indkøb af lovligt træ
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Alt træ eller alle træprodukter, der skal indkøbes under kontrakten, skal være lovligt fældet i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 995/2010 ("EU's forordning om træ"). Denne tekniske specifikation bør kombineres med kontraktbestemmelsen under D7.
Verifikation:
Den ledende entreprenør skal senest på tidspunktet for tildelingen af kontrakten forelægge oplysninger om:
- De virksomheder eller forhandlere (som defineret i forordning (EU) nr. 995/2010), som vil levere træ og træprodukter til opførelse af bygningen
- Dokumentation for risikovurderings- og risikobegrænsende procedurer, der er indført hos de virksomheder, som først har bragt det træ og de træprodukter, der skal anvendes til opførelse af bygningen, i omsætning i EU, i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) nr. 995/2010, samt, hvor dette er relevant, de midler, hvormed forhandlere længere nede i forsyningskæden sikrer sporbarhed, i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU) nr. 995/2010.
D2. Installation og idriftsættelse af energisystemer i bygningen
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier. Dette kan afhængig af indkøbsproceduren også gøre sig gældende for systemer, som installeres af en leverandør af energitjenester (jf. afsnit E).
Følgende systemer skal udformes, installeres og idriftsættes i overensstemmelse med de aftalte design og specifikationer:
- Varme-, ventilations- og klimaanlæg (HVAC)
- Energiteknologier med lavt eller intet kulstofindhold - Bygningens energiledelsessystem (BEMS)
- Lysstyring
De enkelte systemer skal undergå prøvning af deres funktionelle præstation, herunder præstationsmåling.
HVAC-systemer skal være i overensstemmelse med EN 12599 eller tilsvarende og, for så vidt som de er relevante for andre installerede systemer, andre gældende EN-, ISO- eller nationale standarder eller tilsvarende.
Verifikation:
Den primære byggeentreprenør eller DBO-entreprenøren skal beskrive og forpligte sig til at gennemføre en testrutine af den funktionelle præstation med henblik på at sikre, at systemerne præsterer inden for rammerne af designparametrene.
D3. Affaldshåndtering på byggepladsen
Affaldsproduktionen i forbindelse med opførelse og renovering, med undtagelse af nedrivningsaffald, skal være mindre end 11 ton pr. 100 m2 internt nytteareal til kontorer.
Der skal udarbejdes en plan for affaldshåndtering på byggepladsen forud for påbegyndelsen af arbejdet på pladsen. I planen skal der fastlægges ordninger for særskilt indsamling af materialer på byggepladsen med henblik på genbrug, genanvendelse og andre former for genvinding. Planen for affaldshåndtering på byggepladsen skal omfatte:
- (i) Byggevarer, der udgør de vigtigste bygningsdele, herunder træ, glas, metal, mursten, keramik, beton og inert affald samt tilhørende emballagemateriale.
- (ii) Byggevarer, der udgør en del af bygningens indretning, herunder gulve, loftsplader, gipsplader, plastprofiler og isoleringsmaterialer samt tilhørende emballagemateriale.
Særskilt affaldsindsamling med henblik på genbrug, genanvendelse og genvinding skal ske i henhold til affaldshierarkiet i direktiv 2008/98/EF.
Verifikation:
Den ledende byggeentreprenør, design- og byggeentreprenøren eller DBO-entreprenøren skal forelægge en plan for affaldshåndtering på byggepladsen, som indeholder:
- (i) En materialeliste med skøn over affaldsproduktionen på grundlag af god praksis
- (ii) Et procentvist skøn over genbrugspotentialet baseret på særskilt indsamling i løbet af opførelsesfasen
- (iii) Et skøn over det procentvise genanvendelses- og genvindingspotentiale baseret på særskilt indsamling
Der skal anvendes en ordning til overvågning og registrering af affaldsproduktionen samt til sporing af destinationen for affaldsleverancer. Overvågningsdataene skal forelægges den ordregivende myndighed.
D4. Valg af indretningsmaterialer og færdigbehandling
Al materiale og færdigbehandling, der vælges til indretning af kontorerne, skal overholde følgende emissionsgrænser i tabel e nedenfor. Dette krav gør sig gældende for:
- Loftsplader
- Malinger og lakker
- Gulvbelægning og vægbeklædning af tekstil
- Gulvbelægning af laminat og fleksibel gulvbelægning
- Gulvbelægning af træ
Alle prøvninger skal foretages på produktet i dets færdige stand.
Produkt | Emissionsgrænser (μg/m3) | |
3 dage | 28 dage | |
TVOC | 10.000 | < 2.000 |
Formaldehyd | - | < 120 |
Verifikation
Den ledende byggeentreprenør eller DBO-entreprenøren skal forelægge godkendte prøvningsresultater for de enkelte anvendte materialer eller færdigbehandlinger. Bestemmelsen af emissioner skal ske i overensstemmelse med CEN/TS 16516 eller tilsvarende prøvningsstandarder eller mærkninger for produkter, der anvender det europæiske "referencelokale" som grundlag for prøvning.
Kontraktopfyldelsesbestemmelse
D5. Installation og idriftsættelse af energisystemer i bygningen
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Dette kan afhængig af indkøbsproceduren også gøre sig gældende for systemer, som installeres af en leverandør af energitjenester (jf. afsnit E). Følgende systemer skal installeres og idriftsættes i overensstemmelse med de aftalte design og specifikationer:
- Varme-, ventilations- og klimaanlæg (HVAC)
- Energiteknologier med lavt eller intet kulstofindhold
- Bygningens energiledelsessystem (BEMS)
- Lysstyring
De enkelte systemer skal undergå prøvning af deres funktionelle præstation som beskrevet i det valgte bud, herunder præstationsmåling.
Den primære byggeentreprenør eller DBO-entreprenøren skal forelægge en kopi af besigtigelsesrapporten eller -certifikatet, der bekræfter, at prøvningen af bygningstjenesterne er blevet gennemført, og som indeholder data, der dokumenterer, at tjenesterne præsterer inden for rammerne af designparametrene.
D6. Inkorporering af genanvendt materiale
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
I takt med at materialer bestilles og leveres til byggepladsen, skal den angivne genanvendelsesprocent verificeres for hvert enkelt vareparti.
Den primære byggeentreprenør eller DBO-entreprenøren skal verificere angivelserne ved at indhente oplysninger fra leverandørerne af de anvendte byggevarer. Dette skal omfatte beregninger af massebalancen understøttet af prøvningsresultater fra partiet, dokumentation for levering og/eller dokumentation for fabrikkens produktionskontrol. I begge tilfælde skal dataene verificeres af en revision ved tredjepart.
D7. Indkøb af lovligt træ
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier. Når det er muligt, anbefales det at gennemføre kontroller på stedet i samarbejde med den kompetente myndighed, der er ansvarlig for at gennemføre forordning (EU) nr. 995/2010)
Den ordregivende myndighed har ret til at gennemføre kontroller på stedet vedrørende overholdelsen af teknisk specifikation D1 for alle eller en specifik underenhed af de træprodukter, der anvendes i forbindelse med kontrakten. Entreprenøren skal på anmodning forelægge dokumentation for, at EU's forordning om træ overholdes:
I de fleste tilfælde, når entreprenøren ikke er den virksomhed, der først bringer træet eller træprodukterne i omsætning på EU's marked, men derimod erhverver sådanne produkter fra andre (defineret som en "forhandler"19 i forordning 995/2010), skal entreprenøren forelægge følgende oplysninger vedrørende træ og træprodukter, som skal verificeres i forbindelse med kontrollen på stedet:
- De virksomheder eller forhandlere, som har leveret træ og træprodukter til opførelse af bygningen
- Dokumentation eller andre oplysninger, der bekræfter, at disse træprodukter overholder gældende lovgivning
- Dokumentation for risikovurderings- og risikobegrænsende procedurer, der er indført i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) nr. 995/2010.
I de tilfælde, hvor entreprenøren bringer træet eller træprodukterne i omsætning for første gang på EU's marked med henblik på anvendelse i byggeprojektet (defineret som en "virksomhed" i forordning 995/2010), skal entreprenøren forelægge følgende oplysninger om træ og træprodukter, som er omfattet af kontrollen på stedet:
- En beskrivelse af de typer træ, der anvendes, herunder handelsnavnet, produkttypen, den almindelige betegnelse for træarten og, hvor det er relevant, den fulde videnskabelige betegnelse
- Navn og adresse på leverandøren af træet og træprodukterne
- Hugstland og, hvor det er relevant:
- den region i landet, hvor træet er fældet
- hugstrettigheder
- mængde (udtrykt i rumfang, vægt eller antal enheder)
- Dokumentation eller andre oplysninger, der bekræfter, at disse træprodukter overholder gældende lovgivning
- Dokumentation for risikovurderings- og risikobegrænsende procedurer, der er indført i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) nr. 995/2010. Dette kan omfatte certificering eller andre tredjepartscertificerede ordninger.
Træ, der er omfattet af gyldige FLEGT- eller CITES-licenser betragtes som værende lovligt fældet i henhold til forordning (EU) nr. 995/2010.
Baggrundsnote: Bæredygtigt indkøb af træ
Disse GPP-kriterier indeholder ikke et forslag til indkøb af træ fra bæredygtige skovbrug af følgende årsager:
Adskillige medlemsstater anvender deres egne GPP-/SPP-kriterier til at definere bæredygtig forvaltning af skove og har indført forskellige processer til at afgøre, hvorvidt certificeringsordningerne giver tilstrækkelig sikkerhed. På denne baggrund har det ikke været muligt inden for rammerne af denne opstilling af kriterier at tilvejebringe en harmoniseret definition af bæredygtigt forvaltet skovbrug.
Der hersker i øjeblikket konsensus blandt de ovennævnte medlemsstater om, at FSC og PEFC generelt giver tilstrækkelig sikkerhed for, at de nationale kriterier overholdes. Selv om 100 % certificeret bæredygtigt træ er ønskværdigt, kan dette være vanskeligt at opnå på grund af potentielle udsving i markedets efterspørgsel, navnlig for SMV'er, der er vant til at arbejde med et begrænset antal leverandører. I stedet burde det være let at opnå minimum 25 % bæredygtigt træ, og mere ambitiøse offentlige myndigheder kan indføre et mindstekrav på 70 % med en anbefaling om at indhente feedback fra markedet forud for offentliggørelsen af udbudsbekendtgørelsen.
D8. Affaldshåndtering på byggepladsen
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Forvaltningen af den aftalte plan for affaldshåndtering på byggepladsen skal overvåges og rapporteres i løbet af opførelsesfasen på byggepladsen. Dette skal omfatte data, der dokumenterer vægten af materialer, der indsamles ved den særskilte indsamling af materialer på pladsen til genbrug og genanvendelse i overensstemmelse med det omfang, der er beskrevet i de tekniske specifikationer.
Der skal anvendes en ordning til overvågning og kvantificering af affaldsproduktionen og af materialer, der frasorteres til genanvendelse og genbrug. Den skal desuden spore og verificere destinationen for affaldsleverancer. Overvågnings- og sporingsdata skal indsendes til den ordregivende myndighed regelmæssigt efter aftale.
Note til ordregivende myndigheder vedrørende lovligt indkøb af træ:
Der bør indføres passende foranstaltninger i kontrakten i tilfælde af tilsidesættelse af ovennævnte bestemmelse. Vejledning om anvendelsen af disse krav og om de overvågningsorganer, der kan kontrollere overholdelsen, kan indhentes fra de kompetente nationale myndigheder.
Tekniske specifikationer
E1. Varmeanlæg, herunder kombinerede kraftvarmeanlæg
Alle varmeanlæg, herunder de anlæg, der leveres af kombinerede kraftvarmeanlæg, der leverer varme til en kontorbygnings vand- eller luftbaserede varmedistributionssystemer, skal overholde de relevante centrale GPP-kriterier, der dokumenterer effektiviteten af den pågældende teknologi:
- For vandbårne varmeforsyningsanlæg, som omfatter kedler og varmepumper med en nytteeffekt på højst 400 KW og kombinerede kraftvarmeanlæg med en elkapacitet på maksimalt 50 kWe, skal teknisk specifikation 3.1 og 3.2 overholdes. Kriterierne for vandbårne varmeforsyningsanlæg.
- For kombinerede kraftvarmeanlæg, som omfatter kraftmaskiner med en elkapacitet på over 50 kWe skal teknisk specifikation 3.1.1, som fastsætter en samlet årlig effektivitet på mindst 75 %, og 3.2.2, som fastlægger krav til "højeffektiv" kraftvarmeproduktion, overholdes.
Verifikation:
Tilbudsgivere skal forelægge data om teknisk ydeevne for de produkter, der forventes installeret, og vise, hvordan de vil leve op til de relevante GPP-kriterier.
Tekniske specifikationer
F1. Kvaliteten af den færdiggjorte klimaskærm
Klimaskærmen og dens konstruktion skal udformes således, at den sikrer en høj standard for lufttæthed. Designets lufttæthed skal være 4 m3/(h.m2) ved 50 pascal for nybyggeri og
8 m3/(h.m2) ved 50 pascal for større renoveringsarbejder.
Ved færdiggørelsen af bygningen skal den ledende entreprenør afprøve kvaliteten af den færdige bygnings klimaskærm og dens konstruktion i henhold til EN 13829 eller tilsvarende for at sikre, at ydeevnen i designet er opnået.
Verifikation:
Tilbudsgiveren skal forpligte sig til ved færdiggørelsen at gennemføre en prøvning af lufttætheden af klimaskærmen og udbedre eventuelle mangler.
Tildelingskriterier
F2. Installation og idriftsættelse af energikilder med lavt eller intet kulstofindhold
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Der gives yderligere point til tilbudsgivere, der tilbyder efterfølgende vedligeholdelse ud over mindstekravene i garantien for at sikre, at systemerne fungerer korrekt.
Verifikation:
Den primære byggeentreprenør eller DBO-entreprenøren skal gøre rede for omfanget af den efterfølgende vedligeholdelse, udtrykt i personaletimer og teknisk omfang.
Kontraktopfyldelsesbestemmelse
F3. Kvaliteten af den færdiggjorte klimaskærm
Den ledende entreprenør skal afprøve kvaliteten af den færdige bygnings klimaskærm og dens konstruktion for at sikre, at den opfylder designets specifikationer for lufttæthed. Såfremt der er mangler, skal der foreslås foranstaltninger til udbedring.
Der skal udføres en trykprøvning med ventilator for mindst 20 % af bygningens indendørs nytteareal, der viser, at designets lufttæthed er 4 m3/(h.m2) ved 50 pascal for nybyggeri og 8 m3/(h.m2) ved 50 pascal for større renoveringsarbejder.
Prøvningen skal gennemføres i overensstemmelse med EN 13829 eller tilsvarende standarder, der er godkendt af den pågældende byggekontrol, hvor bygningen befinder sig.
Prøvningen skal gennemføres efter den praktiske færdiggørelse af bygningen. Entreprenøren skal forelægge en kopi af besigtigelsesrapporten eller -certifikatet, der bekræfter, at bygningen opfylder kravet til lufttæthed efter en prøvning, der er gennemført i henhold til EN 13829 eller tilsvarende.
F4. Lysstyringssystemer
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Systemerne skal idriftsættes i overensstemmelse med kontraktbestemmelse 3.3.1 fra samme kriterium. Hovedentreprenøren skal tilvejebringe en driftshåndbog for systemerne i overensstemmelse med GPP-kriterium 3.3.1 (teknisk specifikation) for design af indendørs belysning.
Brugerne eller (hvor dette er relevant) den udpegede leverandør af facility management skal vejledes i, hvordan systemerne anvendes. Brugergrænsefladen med BEMS (kriterium F2) skal ligeledes indgå.
Designteamet eller design- og byggeentreprenøren eller DBO-entreprenøren skal forelægge en kopi af besigtigelsesrapporten eller -certifikatet, der bekræfter, at prøvningen af lyssystemerne er blevet gennemført, og som indeholder data, der dokumenterer, at systemerne præsterer inden for rammerne af designparametrene. De skal ligeledes bekræfte, at de påkrævede materialer og den nødvendige vejledning er blevet tilvejebragt.
F5. Bygningens energiledelsessystem
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Bygningens energiledelsessystem (BEMS) skal idriftsættes i overensstemmelse med de gældende tekniske specifikationer. Hovedentreprenøren skal forelægge en driftshåndbog for bygningens energiledelsessystem (BEMS). Brugerne eller (hvor dette er relevant) den udpegede leverandør af facility management skal vejledes i, hvordan BEMS anvendes. Dette skal omfatte anvendelse af brugergrænsefladen med henblik på analyse og download af energidata ved hjælp af tilgængelige softwareværktøjer.
Den primære byggeentreprenør eller DBO-entreprenøren skal forelægge:
- En kopi af besigtigelsesrapporten eller -certifikatet, der bekræfter, at prøvningen af BEMS er blevet gennemført
- Data, der dokumenterer, at systemerne præsterer inden for rammerne af designparametrene
- Bekræftelse på, at de påkrævede materialer og den nødvendige vejledning er blevet tilvejebragt.
F6. Installation og idriftsættelse af energikilder med lavt eller intet kulstofindhold
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Energisystemer med lavt eller intet kulstofindhold skal idriftsættes i overensstemmelse med de gældende tekniske specifikationer.
Den primære byggeentreprenør eller DBO-entreprenøren skal forelægge en kopi af besigtigelsesrapporten eller -certifikatet, der bekræfter, at prøvningen af energisystemerne er blevet gennemført, og som indeholder data, der dokumenterer, at systemerne præsterer inden for rammerne af designparametrene.
F7. Oplagring af genanvendeligt affald
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Ved byggeriets færdiggørelse skal det bekræftes, at der er etableret særskilt lagerplads i bygningen eller inden for bygningens område for at sikre, at brugere kan sortere genanvendeligt materiale og udtjente produkter (i henhold til kravene i kriterium B6).
Byggeentreprenøren, design- og byggeentreprenøren eller DBO-entreprenøren skal forelægge de endelige detaljerede planer over genanvendelsesanlæggene, således som de er opført.
Tekniske specifikationer
G1. Bygningens energiledelsessystem
Facility manageren skal udarbejde månedlige rapporter til brugeren ved hjælp af data fra bygningens energiledelsessystem (BEMS). Ordningen skal tages op til fornyet overvejelse hvert år. Rapporten skal opgøre energiforbruget til opvarmning, køling, ventilation og belysning på sæsonbasis.
Verifikation:
Eventuelle facility management-leverandører eller DBO-entreprenører skal forelægge deres foreslåede format for rapporterne som en del af deres svar på udbudsbekendtgørelsen.
G2. Kontrakt om energimæssig ydeevne
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Bygningsforvalteren eller facility manageren (alt efter hvad der er relevant) skal på baggrund af den indledende modelberegning af bygningens energiforbrug (jf. kriterium A1) fastsætte grænser for energiforbruget for belysning, opvarmning, køling, ventilation og hjælpestrømforsyning. Dette skal omfatte forventede brugerrelaterede belastninger som f.eks. servere og mindre strømbelastninger.
Kontrakten skal være baseret på gennemsnitlige vejr- og graddagedata for placeringen for en periode på mindst ti år. Kontrakten skal desuden fastsætte tilpasninger for at tage højde for mulige fremtidige variationer i brugsforhold, ekstreme vejrforhold og markedspriserne på energi.
Såfremt energiforbruget overstiger disse grænser, er bygningsforvalteren eller facility manageren (alt efter hvad der er relevant) forpligtet til at betale de yderligere omkostninger. Såfremt energiforbruget ligger under disse grænser, deles besparelsen 50:50 (eller i et andet aftalt størrelsesforhold af besparelsen) med den ordregivende myndighed. Ordningen skal tages op til fornyet overvejelse hvert år.
Verifikation:
Bygningsforvalteren eller facility manageren skal indgå en kontraktlig forpligtelse om den aftalte ordning, herunder rækkevidden og energigrænserne. Der skal udarbejdes en procedure for uafhængig bearbejdning og præsentation af de årlige data.
G3. Affaldshåndteringssystem
Bygningsforvalteren skal indføre systemer, der gør det muligt for brugerne at sortere papir, pap, emballage fra mad og drikkevarer (glas, plast og andre materialer, for hvilke der er etableret særskilte lokale indsamlingsordninger) i forskellige affaldsstrømme med henblik på genanvendelse. Batterier, blækpatroner og tonerkassetter, it-udstyr og møbler skal også indsamles og klargøres til genbrug eller genanvendelse, når dette er muligt.
Verifikation:
Facility managere eller DBO-entreprenørerne skal forelægge et forslag til, hvilket systemer der skal anvendes, herunder oplysninger om affaldsstrømme, sorteringssystemer, arbejdsordninger og de entreprenører, der skal benyttes.
Kontraktopfyldelsesbestemmelse
G4. Kontrakt om energimæssig ydeevne
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Energidata skal bearbejdes af en uafhængig part, således at bygningens energimæssige ydeevne kan overvåges på årsbasis i forhold til de aftale grænser for energiforbruget. Bygningsforvalteren eller facility manageren skal tilvejebringe data fra forbrugsregninger/-målere og bygningens energiledelsessystem med henblik på den uafhængige parts bearbejdning heraf.
Disse data skal gennemgås årligt af både operatøren og den ordregivende myndighed for at fastlægge bygningens energiforbrug og det månedlige overskud/underskud for operatøren og den offentlige myndighed.
G5. Affaldshåndteringssystem
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Bygningsforvalteren skal på en løbende og aftalt basis overvåge og kvantificere den samlede affaldsproduktion og genanvendelsesprocent for bygningen/bygningerne. Facility managere eller DBO-entreprenørerne skal forelægge den ordregivende myndighed månedlige data, der kvantificerer affaldsproduktionen som en andel af den samlede affaldsproduktion fra bygning og i kg pr. affaldsfraktion.
Overvejelser vedrørende livscyklusomkostninger (LCC) har bidraget til udviklingen af EU's GPP-kriterier for kontorbygninger. Livscyklusomkostninger (LCC) kan anvendes til at vurdere de samlede omkostninger ved ejerskab af en kontorbygning i løbet af dens planlagte levetid eller brugslevetid. De gør det navnlig muligt "at foretage komparative omkostningsvurderinger i løbet af et specifikt tidsrum under hensyntagen til alle relevante økonomiske faktorer, både i form af startkapitalomkostninger, fremtidige driftsomkostninger og aktivets udskiftningsomkostninger"
Baggrunden for og omfanget af vurderingen af livscyklusomkostninger
Livscyklusomkostninger (LCC) er især relevante for at opnå forbedrede miljøpræstationer, fordi det kan kræve højere startkapitalomkostninger at opnå lavere driftsomkostninger i løbet af bygningens livscyklus, højere restværdi for ejendommen og en forbedret produktivitet i arbejdsstyrken. Det er derfor en metode til at træffe effektive og langsigtede investeringsbeslutninger. Det skønnes, at 80-90 % af en bygnings driftsomkostninger bestemmes i designfasen. Det er realistisk at opnå vejledende omkostningsoptimale forbrugsbesparelser på op til 35 % for nybyggerier og 30 % for renoveringer med et omfattende ambitionsniveau, hvis der indkøbes et godt design. Hvis personaleomkostninger indgår i en LCC, kan der opnås endnu større besparelser, idet en besparelse på 1 % har en værdi, der svarer til ca. halvdelen af et normalt kontors forbrugsomkostninger.
Dermed er livscyklusomkostninger et vigtigt værktøj i forbindelse med fastlæggelsen af projektet, konceptudformningen og den detaljerede designfase, hvor de kan anvendes til at udvælge og værdianalysere det design, der medfører de laveste samlede omkostninger (og højeste restværdi) i løbet af aktivets livscyklus. I omarbejdningen af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne blev der indført en forenklet "omkostningsoptimal" LCC-metode, som der henvises til i EU's GPP-energikriterier. Der kan gennemføres en fuld beregning af livscyklusomkostninger i henhold til ISO 15685-5 eller tilsvarende.
Sådan kan GPP-kriterierne nedbringe livscyklusomkostningerne
EU's GPP-kriterier for kontorbygninger vil have en positiv indvirkning på nogle af de vigtigste faktorer, der påvirker en bygningens samlede livscyklusomkostninger. Disse faktorer gengives kort nedenfor med en henvisning til de vigtigste LCC-omkostningsvariabler. Det bør bemærkes, at de potentielle fordele altid vil afhænge af det enkelte projekts særlige kendetegn (dvs. placering, vejrforhold, lokal tilgængelighed, byggepraksis):
- Erhvervelse (forventeligt 20 % af livscyklusomkostningerne):
- Udvælgelseskriterierne kan anvendes til at få fat på kvalificerede og erfarne projektledere, designteams, omkostningskonsulenter og entreprenører, hvilket som regel vil nedbringe risikoen for budgetoverskridelser og forbedre resultaterne af innovative projekter.
- Potentialet for at anskaffe "energitjenester" for at nedbringe de indledende anskaffelsesomkostninger ved nye og mere effektive energiteknologier eller endda forbedringer af bygningens klimaskærm underbygges af en række kriterier: Offentlige myndigheder kan forvente at spare op til 30 % på forbedringer af bygningens klimaskærm (f.eks. isolering, vinduer) og op til 80 % på energiteknologier (f.eks. kombinerede kraftvarmeanlæg, opvarmning med biomasse).
- Den medfølgende GPP-vejledning understreger, hvordan omkostningsbesparelser kan identificeres gennem en tidlig vurdering af mulighederne, f.eks. ved at sammenligne omkostningerne ved renovering og nybyggeri. Offentlige myndigheder kan forvente at spare 10- 40 % ved at renovere eksisterende bygninger.
- Kriterierne for ressourceeffektive byggerier tilskynder til at nedbringe affaldsmængden fra byggepladser, nedbringe transportomkostningerne for de vigtigste konstruktionsmaterialer (f.eks. beton) og genbruge konstruktionselementer, hvilket alt sammen kan bidrage til lavere byggeomkostninger.
- Drift, vedligeholdelse og udskiftning (forventeligt 75 % af livscyklusomkostningerne):
- Kriterierne for energi- vandeffektivitet har til formål at nedbringe forbrugsomkostningerne til et omkostningsoptimalt niveau, eftersom forbruget udgør størstedelen af en bygnings driftsomkostninger. På baggrund af modelberegninger skønnes det, at der kan opnås besparelser på opvarmning, køling, ventilation og belysning på 53-74 % for nye kontorer og 25-53 % for renoverede kontorer, hvilket tager hensyn til de klimatiske variationer i EU.
- Kriterierne omfatter også kvaliteten i byggearbejdet for at sikre, at ydeevnen i designet opnås, samt korrekt installation og idriftsættelse af varme-, ventilations- og klimaanlæg (HVAC) og vedvarende energiteknologier for at sikre, at de præsterer i henhold til designets specifikationer. Erfaringer tyder på, at problemer kan føre til et højere energiforbrug på op til 30 % i gennemsnit.
- Overvågningen af energiforbruget i en bygning er en vigtig faktor for optimering af effektiviteten og identificering af områder, hvor der potentielt kan opnås yderligere besparelser. Bygningens energiledelsessystem (BEMS) og forvaltning af andre systemer, f.eks. belysning, indeholder værktøjer til denne opgave og håndteres ved hjælp af specifikke kriterier. Erfaringer tyder på, at sådanne systemer kan bidrage til energibesparelser på 15-30 %.
- Et kriterium for omkostnings- og overskudsdeling for projekter vedrørende design, opførelse og drift (DBO) kan anvendes til at tilskynde leverandører af energitjenester og leverandører af facility management til at nedbringe de langsigtede driftsomkostninger, herunder energi- vand- og affaldshåndteringsomkostninger, til fordel for begge parter.
- Kriterierne omfatter muligheden for at gennemføre en livscyklusvurdering (LCA) af en bygning, hvilket giver mulighed for modelberegning og optimering af bygningens levetid som helhed samt af individuelle elementer på baggrund af skøn over udskiftningsomkostninger og forventet brugslevetid.
- Restværdi:
- Anvendelse af GPP-kriterierne vil vise, at bygningen har forbedrede miljøpræstationer, som kan bidrage til at bevare eller forøge dens fremtidige værdi på ejendomsmarkedet, eftersom dette nedbringer omkostningerne og viser, at der er tale om en ansvarlig investering. Den årlige nedskrivning kan forbedres fra det vejledende gennemsnit på markedet på 0,8 %.
- Kriterier for design, idriftsættelse, overvågning og løbende forvaltning af bygningstjenester vil ofte forlænge teknologi- systemlevetiden.
- Kriterier for udarbejdelse af revisions- og forvaltningsplaner for nedrivningsaffald har vist sig at nedbringe omkostningerne ved bortskaffelse af affald og inddrive værdi fra nedrivningen af en bygning.
- Den medfølgende GPP-vejledning understreger de potentielle fordele ved at designe med henblik på efterfølgende tilpasningsevne, hvilket kan bidrage yderligere til at opretholde sunde fremtidige ejendomsværdier.
Kriterierne tager ligeledes højde for immaterielle fordele, som har indvirkning på brugernes komfort, bekvemmelighed og effektivitet. F.eks. viser erfaringer, at sunde bygninger kan bidrage til en mere produktiv arbejdsstyrke og nedbringe tidstabet på grund af sygefravær, selv om det er vanskeligt at kvantificere disse fordele. Det menneskelige aspekt af bygninger er meget vigtigt, eftersom lønninger som regel udgør en væsentligt højere omkostning end driftsomkostninger for bygningen, såsom energi eller vand, og tegner sig for over 90 % af livscyklusomkostningerne, hvis de indgår i beregningerne.
- Derfor omfatter GPP-kriterierne data vedrørende "den miljømæssige kvalitet" af dagslys, indendørs luftkvalitet og termisk komfort, som alle er faktorer, der dokumenterbart bidrager til brugernes velbefindende og produktivitet i væsentlig grad. F.eks. tyder erfaringer på, at dårlig termisk komfort kan nedbringe produktiviteten med 4-6%, mens god indendørs luftkvalitet kan medføre en produktivitetsstigning på 8-11%. Godt dagslys har vist sig at forbedre søvnmønstre og opmærksomheden.
EU GPP-kriterier for design, opførelse og forvaltning af kontorbygninger – udvidet
Publiceret d. 20.05.2016.
Definition og anvendelsesområde
Disse GPP-kriterier gør sig gældende for indkøbsproceduren for kontorbygninger, herunder deres design, klargørelse af byggepladsen, opførelse, vedligeholdelse og løbende forvaltning. Med henblik på kriterierne består produktgruppen "kontorbygninger" af bygninger, hvor der hovedsageligt udføres administrativt, bureaukratisk og kontorarbejde. Desuden defineres en kontorbygning som:
"En bygning, hvis vigtigste funktion er at give plads til administrative, finansielle eller liberale tjenesteydelser eller tjenesteydelser til kunder. Kontorarealet skal udgøre en væsentlig hovedpart af bygningens samlede bruttoareal. Bygningen kan også indeholde andre former for lokaler, f.eks. møde- og undervisningslokaler, faciliteter til personale eller tekniske lokaler."
Bygninger, der udgør kontorer, vil henhøre under de specifikke kategorier inden for fysisk planlægning i medlemsstaterne. Definitionen af "væsentlig" kan variere medlemsstaterne imellem, men anses generelt for at udgøre mellem 50-80 % af bygningen. GPP-kriterierne omfatter ikke parkeringsarealer, der befinder sig uden for bygningens fysiske aftryk eller område. Større renoveringsarbejder af kontorbygninger er ligeledes omfattet af kriteriernes rækkevidde. Sådanne renoveringsarbejder er defineret i direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne som renovering, der indebærer,
- a) at de samlede renoveringsomkostninger for klimaskærmen eller de tekniske bygningsinstallationer udgør mere end 25 % af bygningens værdi eksklusive værdien af den grund, bygningen står på, eller
- b) at over 25 % af bygningens klimaskærm renoveres.
Disse kriterier indeholder anbefalinger, der gør sig gældende for både renovering af eksisterende bygninger og opførelse af nye bygninger. Kriterierne suppleres af vejledning om proceduren vedrørende udformning og indkøb af en ny eller en renoveret kontorbygning. De vigtigste faser i denne proces, som er fastlagt i vejledningen, er:
- Indledende afgrænsning og gennemførlighed
- Detaljeret design og ansøgning om tilladelser
- Sanering, nedrivning og klargørelse af byggepladsen
- Opførelse af bygningen eller større renoveringsarbejder
- Installation af energisystemer og levering af energitjenester
- Færdiggørelse og overlevering
- Facility management
- Evaluering af bygningen efter ibrugtagning
De specifikke faser i denne proces, hvor den formelle indkøbsprocedure finder sted, og for hvilke der opstilles kriterier i dette dokument, fremgår af afsnit 1.2.
I direktiv 2012/27/EU defineres energitjenester som:
"fysisk gavn, nytteværdi eller gode fremkommet ved at kombinere energi med energieffektiv teknik eller tiltag, der kan omfatte de drifts-, vedligeholdelses- og kontrolaktiviteter, der er nødvendige for at tilvejebringe tjenesten, som leveres på basis af en kontrakt, og som under normale omstændigheder har medført dokumenterede kontrollerbare forbedringer af energieffektiviteten eller primærenergibesparelser, der kan måles eller anslås".
Med henblik på GPP-kriterierne for kontorbygninger er indkøb af energitjenester hovedsageligt rettet mod at sikre forsyning af lav- eller nulemissionsenergi til en kontorbygning fra leverandører af energitjenester som f.eks. energitjenesteselskaber (ESCO'er) eller, som defineret i direktiv 2012/27/EU, gennem kontrakter om energimæssig ydeevne.
I EN 15221 defineres facility management som:
"integrering af processer i en organisation for at opretholde og udvikle de aftalte services, der understøtter og forbedrer effektiviteten af de primære aktiviteter"
Med henblik på disse kriterier forstås "primære aktiviteter" som driften af kontorbygningen. Det vigtigste område inden for EN 15221 er "Arealer & infrastruktur", som omfatter aktiviteter vedrørende forvaltning af boliger, arbejdspladser, teknisk infrastruktur og IKT-systemer.
Der opstilles forslag til miljøkriterier for alle disse aktiviteter. Kriterierne gør sig gældende for de væsentligste miljøpåvirkninger fra kontorbygninger, som er forbundet med drivhusgasemissioner fra energiforbruget i forbindelse med anvendelse af bygningen og ressourceforbruget i forbindelse med fremstillingen af byggematerialer. Disse afhænger omvendt af bygningens forvaltning, levetid og brugsegnethed. Derfor behandles også andre faktorer, der har indvirkning på bygningens levetid og anvendelse, som f.eks. at der skabes et sundt indeklima.
Overordnet set fokuserer kriterierne på en kontorbygning som en helhed frem for på de enkelte elementer. Det bør bemærkes, at der foreligger særskilte GPP-kriterier, der kan anvendes til indkøb af forskellige byggeelementer. I skrivende stund foreligger der europæiske GPP-kriterier for følgende relevante elementer:
- vægplader
- kombinerede kraftvarmeanlæg
- vandbårne varmeforsyningsanlæg
- indendørs belysning
- vandhaner og brusehoveder
- skylletoiletter og urinaler.
Selv om disse kriterier er blevet udformet specifikt til kontorbygninger, kan mange af kravene også anvendes som grundlag for indkøb af andre typer bygninger.
Anvendelse af kriterierne for grønne offentlige indkøb for kontorbygningers design, opførelse og vedligeholdelse
Det er vanskeligt at designe og indkøbe en kontorbygning med færre miljøvirkninger, uanset om der er tale om nybyggeri eller et større renoveringsarbejde. Således som SCI (Sustainable Construction and Innovation through Procurement) understregede i deres vejledning til europæiske offentlige myndigheder, kan indkøbsformen og integreringen af GPP-kriterierne i indkøbsproceduren have en afgørende betydning for slutresultatet.
Opførelsen af en ny kontorbygning eller gennemførelsen af en større renovering af et kontor består af en særlig rækkefølge af indkøbsaktiviteter med dertilhørende kontrakter. Denne indkøbsrækkefølge kan have en afgørende betydning for slutresultatet. Dette skyldes, at hver enkelt type af kontrakt medfører et særligt samspil mellem indkøberen, designteamet, entreprenørerne og de fremtidige brugere og facility managere. Kontrakterne medfører hver især fordele og ulemper i forbindelse med indkøb af en bygning med forbedrede miljøpræstationer.
Afhængig af den valgte indkøbsprocedure kan det ske, at nogle af disse kontrakter bliver tildelt til den samme entreprenør, men i de fleste tilfælde udbydes de særskilt. Nogle kontrakter kan integreres i en ordning vedrørende design og opførelse (DB) eller vedrørende design, opførelse og drift (DBO), hvor den detaljerede designproces, den primære entreprisekontrakt, installation eller levering af energitjenester og endda facility management potentielt koordineres af én entreprenør.
Derfor er det vigtigt at udpege de vigtigste punkter i rækkefølgen af indkøbsaktiviteter, hvori GPP-kriterierne bør indgå. I denne forbindelse opstilles kriterierne med henblik på at afspejle de mest almindelige indkøbsaktiviteter og ledsages af en vejledning, der overordnet forklarer, hvordan og hvornår GPP-kriterierne kan integreres i denne proces. På baggrund af erfaringer fra projekter i hele EU giver den desuden forslag til, hvordan indkøbsrækkefølgen kan forvaltes for at opnå de bedste resultater, overvejelser i forbindelse med vigtige faser i processen og specifikke former for ekspertise, der kan bidrage til at opnå bedre resultater.
Følgende faser i indkøbsproceduren vedrørende nye eller renoverede kontorbygninger er omfattet af de foreslåede kriterier. De anses for at være faser, hvor den formelle indkøbsprocedure finder sted, eller som kræver overvågning:
- A) Udvælgelse af designteamet og entreprenører
- B) Detaljeret design og krav til ydeevne
- C) Sanering, nedrivning og klargørelse af anlægsområdet
- D) Opførelse af bygningen eller større renoveringsarbejder
- E) Installation af energisystemer og levering af energitjenester
- F) Færdiggørelse og overlevering
- G) Facility management
Afhængig af ambitionsniveauet for projektet og den ordregivende myndigheds erfaringer er ikke nødvendigvis alle GPP-kriterier i dette sæt af kriterier relevante. Nogle kriterier er desuden mere relevante i visse faser, hvilket afhænger af den valgte indkøbsrækkefølge. Nogle aktiviteter kan også udbydes som separate kontrakter og dermed kræve særskilte kriterier.
Det anbefales, at de strategiske miljømålsætninger og miljømål for et projekt fastlægges fra projektets begyndelse med henvisning til GPP-kriterierne. De faser, der er optimale for integreringen af GPP-kriterier, bør udpeges, så snart indkøbsproceduren ligger fast. Under alle omstændigheder anbefales det på det kraftigste, at GPP-kriterierne integreres så tidligt som muligt i såvel den interne projektplanlægning som i indkøbsproceduren for at sikre det ønskede resultat og få mest valuta for pengene.
De væsentligste miljøpåvirkninger
De væsentligste miljøvirkninger fra kontorbygninger
Erfaringer fra kontorbygninger i hele Europa viser, at de væsentligste miljøpåvirkninger herfra stammer fra energiforbruget, mens de er i brug. De væsentligste kilder er belysning, opvarmning, køling og ventilation. Deres relative betydning afhænger hovedsageligt af bygningens termiske virkningsgrad og den klimazone, hvori den befinder sig. Dette understreger, at det er vigtigt at tage højde for en bygnings generelle energimæssige ydeevne, som kan omfatte potentialet til at producere renere energi.
Fremstillingen af byggevarer tegner sig for de næstmest væsentlige miljøpåvirkninger. Disse påvirkninger består i de anvendte ressourcer samt emissioner og indvirkninger på økosystemer, der stammer fra udvinding, forarbejdning og transport af råmaterialer. Ressourceforbruget påvirkes af den mængde affald, der fremkommer ved produktfremstillingen, under opførelsen på byggepladsen og nedrivningsfasen, som kan udgøre en væsentlig andel af de generelle materialestrømme på en byggeplads. Dette betoner vigtigheden af at designe og specificere med ressourceeffektivitet for øje. I denne forbindelse er de vigtigste bygningsdele gulve, tag, skelet og ydervægge. I denne henseende kan genanvendelse og genbrug af byggematerialer og -varer samt hele bygningsdele bidrage til at nedbringe miljøpåvirkningerne og til, at der opstår en cirkulær økonomi.
Ved store mængder af tunge byggematerialer skal der ligeledes tages højde for påvirkningen fra transporten af tilslagsmaterialer (naturlige, genanvendte eller sekundære) til produktionssteder. Transporten af disse materialer sker typisk ved hjælp af lastvogn, hvilket medfører brændstofrelaterede emissioner, der er større eller lig med emissionerne fra materialernes fremstilling. Hvis disse materialer transporteres mere end 25 km, kan de deraf følgende emissioner bidrage væsentligt til miljøpåvirkningerne fra de vigtigste bygningsdeles produktionsfase. En reduktion af transportrelaterede emissioner kan bidrage til at fremme anvendelsen af transportformer med mindre miljøpåvirkning, som f.eks. jernbane- eller søtransport, i forbindelse med disse materialer. Endelig kan anvendelsen af genanvendelsesmaterialer, bl.a. tilslagsmaterialer fra bygge- og nedrivningsaffald, bidrage til at skabe et marked for disse materialer i tråd med EU's mål for den cirkulære økonomi og medføre fordele i form af ressourceeffektivitet.
Der bør desuden tages højde for levetiden for bygningen og dens dele, hvilket også kaldes bygningens brugslevetid. Jo længere levetiden er for bygningens vigtigste konstruktionselementer, desto lavere er miljøpåvirkningen fra deres livscyklus som regel. Dette forudsætter imidlertid, at bygningens energimæssige ydeevne i dens levetid som helhed (hvilket også omfatter brugsfasen og fremstillingen af byggevarer) prioriteres som en del af den overordnede tilgang i løbet af dens brugslevetid. Et andet vigtigt element i forhold til at forlænge en bygnings levetid er design, der gør det muligt for den ordregivende myndighed at tilpasse bygningen og dens struktur, når den har nået afslutningen på sin brugslevetid.
Der er også andre faktorer, der kan påvirke brugslevetiden. Bygningens funktion som et sundt og attraktivt arbejdsmiljø kan f.eks. bidrage til en længere brugslevetid og mindske behovet for renovering. Erfaringer viser, at de ansatte er mere produktive og har færre sygdomsrelaterede fraværsdage i sunde bygninger med god indendørs luftkvalitet og dagslys.
Indførelsen af naturbaserede løsninger som f.eks. grønne tage og vægge, opholdsområder i gårde og gårdhaver, bæredygtig afvanding i byområder (Sustainable Urban Drainage Systems, SUDS) og vejtræer kan medføre adskillige fordele (ud over at gavne biodiversiteten), bl.a. begrænsning af regnvandsafstrømningen, en forbedret termisk virkningsgrad ved hjælp af naturlig køling, en forbedret indendørs luftkvalitet og et mere attraktivt og produktivt arbejdsmiljø.
Håndtering af byggematerialernes miljøpåvirkninger i livscyklus
Byggematerialer er som nævnt forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Kriterierne giver indkøbere og tilbudsgivere en række muligheder for at vurdere disse påvirkninger og hjælp til at vælge bygningsdele med en lavere påvirkning.
Kriterierne giver mulighed for at foretage en samlet vurdering af byggematerialernes miljøpåvirkninger i livscyklus, således at tilbudsgivere og deres designteams kan foretage forbedringer. Kriterierne er teknisk krævende og er dermed særligt velegnede til mere avancerede projekter med erfarne designteams. Nogle kriterier vedrører kun specifikke faser i en bygnings livscyklus. De har til formål at fremme foranstaltninger, der tager hånd om kendte specifikke påvirkninger og forbedringsmuligheder for specifikke materialer. Disse kriterier er mindre teknisk krævende og er dermed mere velegnede til mindre avancerede projekter med mindre erfarne designteams.
De tildelingskriterier, som indkøberne råder over, er (rangeret efter det højeste ambitionsniveau og den højeste tekniske kompleksitet og nedefter):
- Livscyklusvurdering (LCA): Gennemførelse af en livscyklusvurdering (LCA) (jf. omfattende kriterium 10.1). Dette kræver, at tilbudsgiveren foretager en vurdering af de vigtigste bygningsdeles miljøpåvirkninger i livscyklus.
- Miljøvaredeklarationer (MVD'er): Aggregering af miljøvaredeklarationer (MVD'er) (jf. centralt kriterium 10.1). Hvis MVD-kriteriet anvendes, skal de samlede indeholdte emissioner af CO2-ækvivalenter (globalt opvarmningspotentiale) for de vigtigste bygningsdele ligeledes angives (jf. kriterium 8.2).
- Krav om genanvendelses- og genbrugsmateriale: Dette kræver, at tilbudsgiverne anvender materialer med mindstekrav for andelen af genanvendt og genbrugt materiale til beton og murværk (jf. kriterium 10.2).
- Krav om lavere emissioner fra transport af tunge materialer: Dette belønner lave CO2-emissioner fra transport af tilslagsmaterialer, der anvendes til beton eller murværk (kriterium 10.3).
Hvis den ordregivende myndighed beslutter at belønne genanvendt eller genbrugt materiale (3.) eller lavere transportemissioner (4.), bør den overveje at fastsætte kriterier, der tager højde for de specifikke vilkår på det lokale marked for byggematerialer. Det anbefales at håndtere potentielle kompromisser mellem miljøpåvirkninger ved at kombinere krav om genanvendt og genbrugt materiale med lavere transportemissioner. Den forholdsmæssige vægtning af de to kriterier bør sikre effektiv konkurrence mellem mulige leverandører og samtidig tilskynde tilbudsgivere, der leverer en samlet miljøfordel.
Det valgte ambitionsniveau for udbudsbekendtgørelsen vil afhænge af den ordregivende myndigheds viden og erfaring, projektets omfang samt en vurdering af mulige tilbudsgiveres erfaring. Den ordregivende myndighed må nøje afveje de forskellige miljøbetingede og øvrige tildelingskriterier og meddele dem tydeligt i udbudsbekendtgørelsen.
De vigtigste miljøområder i kontorbygningers livscyklus og de væsentligste miljøpåvirkninger | Forslag til EU's tilgang til grønne offentlige indkøb af kontorbygninger |
De vigtigste miljøområder
Væsentlige miljøpåvirkninger i livscyklus og parametre for ressourceforbrug:
|
Designet og opførelsen skal opnå højere energieffektivitetsgrænser og lavere CO2-emissioner
|
Genstand
Opførelse af nye kontorbygninger efter høje energi- og miljøpræstationsstandarder
eller
Gennemførelse af renoveringer af eksisterende kontorbygninger efter høje energi- og miljøpræstationsstandarder
Udvælgelseskriterier
Disse kriterier kan udgøre en del af en forhåndsudvælgelse, hvor den ordregivende myndighed indkøber tjenesteydelser hos en projektleder og/eller et designteam. Antallet og størrelsen af gennemførte projekter, der skal dokumentere erfaringen, bør være forholdsmæssigt afpasset efter det udbudte projekt. Der kan udskrives designkonkurrencer for at tilskynde nye virksomheder med mindre erfaring til at afgive tilbud. For at opveje risikoen kan der anmodes om, at designteamet råder over erfaren tilknyttet ekspertise.
A1. Projektlederens kompetencer
Projektlederen skal have relevante kompetencer og erfaring i hvert af de følgende områder, som han i henhold til kontrakten vil være ansvarlig for (vælg de områder, der er relevante for den specifikke kontrakt):
- Projektledelse på byggekontrakter, der har opfyldt eller overgået kundernes krav til miljøpræstationer
- Vellykket identificering og forvaltning af leveringen af en række miljøteknologier og designinnovationer, der kræves for at skabe en forbedret miljøpræstation og -kvalitet
- Deltagelse i den finansielle bedømmelse af miljøteknologier og designinnovationer som en del af gennemførelsen af projekter.
- Projekter, der omfattede vurdering af bygningens miljøpræstationer ved hjælp af flerkriterieordninger for bygningsvurdering, -rapportering og -certificering
- Anvendelse af helhedsorienterede vurderingsværktøjer i forbindelse med design, bedømmelse og specifikation af miljømæssigt forbedrede bygninger, herunder LCC og LCA.
Verifikation:
Dokumentation i form af oplysninger og referencer vedrørende relevante kontrakter fra de seneste 5 år, hvor ovennævnte elementer er blevet gennemført. Dette skal understøttes af CV'er for personale, der skal arbejde på projektet.
A2. Designteamets kompetencer
Konsortiet bestående af en arkitekt, en konsulent og/eller designteamet skal have relevante kompetencer og relevant erfaring i hvert af de følgende områder, som de i henhold til kontrakten vil være ansvarlige for (vælg de områder, der er relevante for den specifikke kontrakt):
- Forvaltningen af byggekontrakter, der har leveret miljøpræstationer, der går videre end mindstekravene i bygningsreglementerne (angiv, om der er tale om nationale, regionale, lokale eller andre reglementer) vedrørende følgende aspekter (udfyldes med punkter, som den ordregivende myndighed anser for at være vigtige, og som ikke fremgår af nedenstående)
- Energieffektiv klimaskærm og udformning af tjenesteydelser til nybyggeri og/eller renoveringsprojekter (vælg det relevante projekt), herunder data, hvis de foreligger, for den målte energimæssige ydeevne pr. m2 fra afsluttede projekter, herunder opvarmning, køling, belysning, varmt vand og hjælpeudstyr
- Specifikation og design af udstyr til produktion af vedvarende og/eller højeffektiv energi
- Installation af energiledelsessystemer i bygningen (BEMS), forklaring af deres virkemåde til brugere samt deres anvendelse i forbindelse med identificering af energiforbrugsmønstre i bygninger
- Udformning af vandeffektive tjenesteydelser, herunder målt vandbehov pr. medarbejder fra afsluttede projekter
- Bioklimatisk arkitektur og passivt design med henblik på god termisk og optisk komfort, naturlig luftrensning osv.
- Vurdering af bygningens miljøpræstationer ved hjælp af flerkriterieordninger for bygningsvurdering og -certificering
- Specifikation, indkøb og installation af byggematerialer med lav miljøpåvirkning Dette skal omfatte henvisninger til MVD'er i overensstemmelse med ISO 14025 eller EN 15804.
- Anvendelse af helhedsorienterede vurderingsværktøjer i forbindelse med design og specifikation af miljømæssigt forbedrede bygninger, herunder LCC og LCA. Komparative undersøgelser i overensstemmelse med ISO 14040/14044 eller EN 15978
- Design, specifikation og overvågning med henblik på håndtering af dagslys og blænding, termisk komfort og indendørs luftkvalitet
- Udarbejdelse og indførelse af rejseplaner for personale, herunder infrastruktur til lavemissionskøretøjer og cykler
Projekterfaring og løbende faglig udvikling med relevans for disse områder skal fremhæves.
Den ordregivende myndighed kan kræve et mindsteantal kontrakter afhængig af projektets art.
Verifikation:
Dokumentation i form af oplysninger og referencer vedrørende relevante kontrakter fra de seneste 5 år, hvor ovennævnte elementer er blevet gennemført. Dette skal understøttes af CV'er for personale, der skal arbejde på projektet.
A3. Den primære byggeentreprenør og specialiserede entreprenørers kompetencer
Disse kriterier kan udgøre en del af en forhåndsudvælgelse for hovedentreprenøren eller anvendes i forbindelse med indkøb af bistand fra specialiserede entreprenører, f.eks. nedrivning eller ESCO'er.
Byggeentreprenøren skal have relevante kompetencer og erfaring med færdiggørelse af byggekontrakter, der har leveret dokumenterede forbedrede miljøpræstationer.
For så vidt angår design- og byggekontrakter er kriterium A1 også relevant for det designteam, der benyttes.
Relevant erfaring omfatter (afhængig af projektet og de valgte GPP-kriterier):
- Energieffektiv klimaskærm og udformning af tjenesteydelser, herunder data, hvis de foreligger, for det målte energibehov pr. m2 fra afsluttede projekter, herunder opvarmning, køling, belysning, varmt vand og hjælpeudstyr. Dette skal være anvendt i forbindelse med nybyggeri og/eller renoveringsprojekter (vælg det relevante projekt)
- Installation, ibrugtagning og (såfremt det er relevant) løbende drift/vedligeholdelse af udstyr til produktion af vedvarende og/eller højeffektiv energi
- Installation af energiledelsessystemer i bygningen (BEMS) og forklaring af deres virkemåde til bygningsforvaltere
- Installation af vandeffektive tjenesteydelser, herunder eventuelt målt vandbehov pr. medarbejder fra afsluttede projekter
- Fungerende passive designfunktioner til opnåelse af et lavt energiforbrug og god termisk og optisk komfort osv., dokumenteret ved undersøgelser efter ibrugtagning
- Indkøb, installation og verifikation af byggematerialer med lav miljøpåvirkning. Forvaltning af forsyningskæden for at sikre overholdelse af ordninger for bygningsvurdering og -certificering og for at understøtte strategier for ressourceeffektivitet fra modelberegninger
- Vellykket gennemførelse af planer for nedrivning og affaldshåndtering på byggepladsen for at mindske affaldsproduktionen. Valg af og viden om muligheder for affaldsbehandling uden for byggepladsen.
- Installation af funktioner til håndtering af dagslys og blænding, termisk komfort og indendørs luftkvalitet
Verifikation:
Dokumentation i form af oplysninger og referencer vedrørende tidligere kontrakter fra de seneste 5 år, hvor ovennævnte elementer er blevet gennemført. Dette skal understøttes af dokumentation og data fra:
- Kontrol ved tredjepart
- Kontrol efter ibrugtagning
- LCA-/LCC-analyse og/eller
- Dataindsamling fra overvågning
Dette skal også understøttes af CV'er for personale, der skal arbejde på projektet, og af deres relevante projekterfaring.
A4. DBO-entreprenører og bygherrens kompetencer
Disse kriterier kan udgøre en del af en forhåndsudvælgelse for den DBO-entreprenør eller bygherre, der skal stå for driften af bygningen.
Entreprenøren skal have relevante kompetencer og erfaring med forvaltning af opførelse og drift af kontorbygninger, der har leveret dokumenterede forbedrede miljøpræstationer. Kriterium A1 vil også være relevant for det designteam, der benyttes.
Relevant erfaring omfatter (afhængig af projektet og de valgte GPP-kriterier):
- Forvaltning af designteams med henblik på at opnå tilladelser og opførelse af kontorbygninger, der opfyldte kundens kvalitetskrav, også i henhold til DBO-ordninger.
- Forvaltning af hovedentreprenører med henblik på opførelse af kontorbygninger, der har forbedret miljøpræstationerne, også i henhold til DBO-ordninger
- Forvaltning af designteams og/eller hovedentreprenører med henblik på at opnå karakterer i henhold til flerkriterieordninger for bygningsvurdering og -certificering
- Løbende facility management med henblik på at optimere kontorbygningernes præstationer, herunder brug af systemer som f.eks. BEMS, indgåelse af aftale med energiforvaltere og løbende overvågning/rapportering af resultater
Verifikation:
Dokumentation i form af oplysninger og referencer vedrørende tidligere projekter og kontrakter fra de seneste 5 år, hvor ovennævnte elementer er blevet gennemført. Dette skal også understøttes af CV'er for personale, der skal arbejde på projektet, og af deres relevante projekterfaring.
A4. DBO-entreprenører og bygherrens kompetencer
Disse kriterier kan udgøre en del af en forhåndsudvælgelse for den DBO-entreprenør eller bygherre, der skal stå for driften af bygningen.
Entreprenøren skal have relevante kompetencer og erfaring med forvaltning af opførelse og drift af kontorbygninger, der har leveret dokumenterede forbedrede miljøpræstationer. Kriterium A1 vil også være relevant for det designteam, der benyttes.
Relevant erfaring omfatter (afhængig af projektet og de valgte GPP-kriterier):
- Forvaltning af designteams med henblik på at opnå tilladelser og opførelse af kontorbygninger, der opfyldte kundens kvalitetskrav, også i henhold til DBO-ordninger.
- Forvaltning af hovedentreprenører med henblik på opførelse af kontorbygninger, der har forbedret miljøpræstationerne, også i henhold til DBO-ordninger
- Løbende facility management med henblik på at optimere kontorbygningernes præstationer, herunder brug af systemer som f.eks. BEMS, indgåelse af aftale med energiforvaltere og løbende overvågning/rapportering af resultater
Verifikation:
Dokumentation i form af oplysninger og referencer vedrørende tidligere projekter og kontrakter fra de seneste 5 år, hvor ovennævnte elementer er blevet gennemført. Dette skal også understøttes af CV'er for personale, der skal arbejde på projektet, og af deres relevante projekterfaring.
A5. Energiledelsessystem
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Disse kriterier kan udgøre en del af en forhåndsudvælgelse for en entreprenør og/eller operatør (facility manager) til kontorbygningen.
Den DBO-entreprenør eller bygherre, der skal stå for driften af bygningen, skal kunne dokumentere erfaring med implementering af energiledelsessystemer på byggepladser, f.eks. ISO 50001 eller tilsvarende, som en del af facility management-ordninger.
Verifikation:
DBO-entreprenøren eller bygherren skal forelægge ledelsessystemscertificeringer for byggepladser, som de forvalter eller har forvaltet i løbet af de seneste tre år.
Forklarende noter:
- Evaluering af konsulenter, designteams og entreprenører kræver et erfarent evalueringspanel. Det kan være hensigtsmæssigt at søge ekstern ekspertbistand, som kan omfatte udpegelse af en projektleder og nedsættelse af et panel, der har den fornødne viden og erfaring til at bedømme de konkurrerende entreprenørers erfaring. Listerne under udvælgelseskriterium 1 og 2 er vejledende og bør tilpasses projektet og indkøbsfasen.
- Det fremgår udtrykkeligt af reformen af direktiverne om offentlige indkøb6 7 (offentliggjort i EU-Tidende den 28.3.2014 med krav om, at medlemsstaterne gennemfører dem inden for 24 måneder) (artikel 67 i direktiv 2014/24/EU), at organiseringen af det personale, der skal udføre kontrakten (hvor kvaliteten af det personale, der skal udføre kontrakten, kan påvirke niveauet af kontraktens opfyldelse betydeligt), og dets kvalifikationer og erfaring, kan være et kriterium for tildeling af kontrakter. Ved komplekse kontrakter, såsom byggekontrakter, kan det sædvanligvis forventes, at kvaliteten af projektlederne, designteamet, specialiserede konsulenter og entreprenører kan påvirke resultaterne af projektet i væsentlig grad. Bemærk, at de uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer hos tjenesteyderen eller entreprenøren eller virksomhedens ledende medarbejdere kun må evalueres én gang i løbet af en udbudsprocedure, enten i udvælgelsesfasen eller som et tildelingskriterium (bilag XII, del II, litra f), i direktiv 2014/24/EU).
Tekniske specifikationer
B1. Mindstekrav til energimæssig ydeevne
Det anbefales at drøfte med den lokale kompetente myndighed for byggekontrol, hvem der vil kunne vejlede om de mest hensigtsmæssige benchmarks for ydeevne, der skal anvendes.
En kontorbygnings beregnede energimæssige ydeevne skal opfylde følgende krav:
- For nybyggerier: en energiattest i klasse B eller to gange afskæringsværdien i kWh/m2 for den bedste klasse eller højst 100 kWh/m2 (alt efter hvilken værdi er lavest)
- For større renoveringsarbejder: en energiattest i klasse C eller tre gange afskæringsværdien for den bedste klasse eller højst 135 kWh/m2 (alt efter hvilken værdi er lavest)
Hvis det nationale mindstekrav eller det nationale krav til "næsten energineutrale bygninger" pr. 31. december 2018 er strengere end ovennævnte krav, anvendes tildelingskriterium B8.1 i stedet med henblik på at tilskynde til yderligere omkostningseffektive forbedrede præstationer og gennemgribende renoveringer. Teknisk specifikation B9 skal også anvendes til at kræve bidrag fra energiteknologier med lavt eller intet kulstofindhold.
En dynamisk termisk simuleringsmodel, der er i overensstemmelse med timemetoden i ISO 13790 eller tilsvarende, skal anvendes til at validere præstationerne for opvarmning og køling. For større renoveringsarbejder skal der anvendes inddata, der afspejler tilsete konstruktionsdetaljer for bygningen.
Verifikation:
Designteamet eller design- og byggetilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal indgive følgende dokumentation for, at bygningens design, som skal indsendes til den lokale byggekontrol med henblik på at opnå tilladelse, overholder GPP-kravene.
Denne dokumentation skal bestå af bygningens energimæssige ydeevne beregnet i henhold til
EN 15603 eller tilsvarende eller den nationale beregningsmetode, der gør sig gældende for det område, hvor bygningen befinder sig. Dette skal valideres ved hjælp af resultaterne fra modelberegninger i henhold til ISO 13790 eller tilsvarende.
Beregningerne skal verificeres af enten en kompetent myndighed6 eller en byggesagkyndig, der er certificeret i brugen af relevante metoder og beregningsmetoder.
B2. Lysstyringssystemer
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Det anbefales, at lamper og belysningsdesign indkøbes i henhold til EU's GPP-kriterier for indendørs belysning.
Hvis lysstyringssystemer ikke er et mindstekrav i en medlemsstat, eller bidraget herfra ikke indgår i den nationale beregningsmetode, skal der installeres persondetektorer i henhold til teknisk specifikation 3.2.3 i EU's GPP-kriterier for indendørs belysning (offentliggjort i 2012). EU's GPP-kriterier for indendørs belysning.
Desuden skal brugerne have mulighed for at kontrollere eller omgå lyssystemerne i lokale områder eller rum i bygningen.
Verifikation:
Designteamet eller design- og byggetilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal forelægge tekniske specifikationer for de lysstyringssystemer, der skal installeres. Verifikation i forbindelse med idriftsættelse og overlevering behandles i afsnit F3.
B3. Bygningens energiledelsessystem
Der skal installeres og idriftsættes et energiledelsessystem i bygningen (BEMS), der giver brugere og facility managere information i realtid om bygningens energiforbrug ved hjælp af netværkssensorer og forbrugsmåling mindst hver halve time.
Brugergrænsefladen skal give brugere og facility managere mulighed for at analysere og downloade oplysninger om bygningens energiforbrug uden væsentlig instruktion. Brugere skal desuden have mulighed for at justere indeklimaet på områder i bygningen.
Ydeevnen for vigtigste aspekter i bygningen, der kan kontrolleres af systemet, dvs. belysning, opvarmning, køling, skal være let at justere. Systemet skal desuden muliggøre:
- Analyse og kontrol af energiforbruget for forskellige områder i bygningen (som minimum for opvarmning, køling, belysning)
- Optimering af ydeevnen i forhold til omgivelserne i og uden for bygningen
- Identificering af årsagen til eventuelle afvigelser fra ydeevnen i designet.
Verifikation:
Designteamet eller design- og byggetilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal forelægge specifikationer for BEMS, herunder oplysninger om brugergrænsefladen. De skal desuden dokumentere, hvordan oplysningerne vil blive vist, rapporteret og gjort tilgængelige, som minimum for bygningens facility managere og/eller energiforvaltere.
B4. Energikilder med lavt eller intet kulstofindhold
Mindst 10 % af bygningens behov for primærenergi skal leveres/produceres af lokale vedvarende energikilder eller højeffektive og omkostningseffektive alternative systemer, der er etableret inden for bygningens område, eller som deles med andre bygninger.
Mindstekravet kan variere afhængig af de lokale forhold. Dette kan ske i henhold til lokale planlægningspolitikker og/eller en forundersøgelse af byggepladsen.
Verifikation:
Designteamet eller design- og byggetilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal forelægge design og tegninger af de energisystemer, der skal installeres, sammen med modelberegninger af deres energiproduktion og nettobidraget til bygningens primærenergiforbrug.
B5. Rejseplan for personale og infrastruktur
Kriteriet om en rejseplan for personale kan kombineres med et tildelingskriterium, der vurderer planens kvalitet.
Der skal udarbejdes en rejseplan for bygningens personale i samråd med den ordregivende myndighed, den lokale planlægningsmyndighed og relevante leverandører af infrastruktur. I planen skal der identificeres specifikke foranstaltninger, der under hensyntagen til de lokale forhold kan mindske behovet for pendling til bygningen i privatbil og fremme mere bæredygtige transportformer, herunder cykling, gang, offentlig transport, lavemissionskøretøjer og delebiler.
Der skal som minimum etableres plads og infrastruktur til følgende transportformer i bygningens design:
- Elektriske køretøjer: Særskilte parkeringspladser sammen med tilhørende elektriske opladningsstationer
- Cykelparkering: Sikker, overdækket og lettilgængelig cykelparkering med opladningsstationer til elcykler.
Antallet af pladser skal i begge tilfælde fastsættes i henhold til lokale standarder eller krav i ordninger for bygningsvurdering.
Verifikation:
Designteams eller entreprenører skal forelægge planer over bygningen, der viser parkeringspladser til elektriske køretøjer og cykler og tilhørende serviceområder, der skal etableres. Desuden skal der gøres rede for de antagelser, der ligger til grund for estimatet for pladstildelingen. Designteams eller entreprenører skal forelægge et udkast til en rejseplan for personalet.
B5. Oplagring af genanvendeligt affald
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Der skal etableres særskilt lagerplads i bygningen eller inden for bygningens område for at sikre, at brugere kan sortere genanvendeligt materiale og udtjente produkter (i henhold til kravene i afsnit F5).
Størrelsen på affaldsindsamlingsområderne skal baseres på det forventede antal af brugere for at sikre, at der er nok containere til at optimere genanvendelsen og samtidig håndtere restaffald.
Verifikation:
Designteams eller entreprenører skal forelægge planer over bygningen, der viser de områder, der er tiltænkt affaldssortering og -indsamling, og gøre rede for de antagelser, der ligger til grund for estimatet for pladstildelingen.
B6. Vandbesparende installationer
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Alle sanitets- og køkkenvandarmaturer skal udstyres med vandeffektivt udstyr, der overholder kriterierne for sanitetsarmaturer og skylletoiletter og urinaler:
EU's GPP-kriterier for sanitetsarmaturer.
EU's GPP-kriterier for toiletter og urinaler.
Verifikation:
Jf. de respektive dokumenter vedrørende EU's GPP-kriterier
B7.1 Termisk indeklima
Designværdierne for kontorbygningens indetemperatur (minimumstemperatur om vinteren, maksimumtemperatur om sommeren) skal som minimum være i overensstemmelse med kategori II i henhold til EN 15251 eller tilsvarende. Bilag A1 gør sig gældende for mekanisk afkølede bygninger og bilag A2 for passivt afkølede bygninger.
Overholdelsen heraf skal påvises ved hjælp af termiske simuleringsmodeller, der er gennemført i overensstemmelse med timemetoden i EN ISO 13790 eller tilsvarende.
Verifikation:
Designteamet eller design- og byggeentreprenøren eller DBO-entreprenøren skal forelægge modelberegningsdata for omgivelsestemperaturerne.
B7.2 Dagslys og beskyttelse mod blænding
Der skal anvendes dynamiske modelberegninger til at påvise, at den anvendelige kontorplads i løbet af et år i minimum 55 % af brugstimerne opnår:
- Spatial Daylight Autonomy (dagslysautonomi) på >/= 300 lux ved arbejdspladsen og
- En værdi for sandsynlighed for dagslysblænding på </=40 % for placeringer, der overstiger 1000 lux (uden installation af foranstaltninger til beskyttelse mod sollys).
Begge skal måles ved arbejdspladsens højde, som skal bestemmes af den ordregivende myndighed. Sandsynligheden for dagslysblænding skal måles ved udsyn til vinduet i øjenhøjde.
Verifikation:
Designteamet eller design- og byggeentreprenøren eller DBO-entreprenøren skal forelægge en sammenfattende rapport på grundlag af modelberegningsdata for dagslys- og blændingsniveauer.
B7.3 Ventilation og luftkvalitet
Ventilationssystemet skal konfigureres således, at det leverer luft med kvalitetskarakteren IDA 1 i henhold til EN 15251 eller tilsvarende.
På placeringer med dårlig udendørs luftkvalitet skal bygningens ventilationssystemer udformes til at sikre, at kontorerne tilføres ren luft i overensstemmelse med følgende kriterium:
- Luftkanaler skal være placeret mindst 20 meter fra kilder til dårlig luftkvalitet (som defineret nedenfor). Såfremt dette ikke er muligt, skal åbningen placeres så højt over jorden som muligt. Designet skal desuden være i overensstemmelse med vejledning A2.2 i EN 13779
- Ventilationssystemets filtre skal være i overensstemmelse med specifikationerne i tabel A.5 i EN 13779 eller tilsvarende. Dårlig luftkvalitet defineres som udeluft i klasse 2 eller 3 i henhold til EN 13779.
Verifikation:
Designteamet eller DBO-entreprenøren skal påvise, at bygningen overholder IDA- kvalitetskarakterkriterierne i EN 15251 eller tilsvarende. Der skal forelægges tegninger og planer over ventilationsfaciliteterne, der angiver placeringen af luftkanaler. Disse skal forelægges i forbindelse med designfasen og ved færdiggørelsen. De skal desuden forelægge lokale overvågningsdata om luften fra den lokale offentlige myndighed, som gør det muligt at klassificere placeringen i henhold til EN 13779.
Tildelingskriterier
B8.1 Mindstekrav til energimæssig ydeevne
Dette kriterium supplerer og tilskynder til yderligere forbedringer af ydeevnen, der er mere vidtgående end kravene i kriterium B1.
Indkøberen skal uddele point i henhold til den modelberegnede forbedring i bygningens energimæssige ydeevne enten:
- I forhold til det foreslåede designs overensstemmelse med medlemsstaternes nationale krav til næsten energineutrale bygninger i kWh/m2, eller, hvis disse krav ikke er defineret,
- På grundlag af en sammenligning af designforslag, der – afhængig af de gældende nationale mindstekrav – har et behov for primærenergi:
- Renoveringsarbejder: på højst 100 kWh/m2
- Nybyggeri: på højst 60 kWh/m2
Pointene kan tildeles efter gradvise forbedringer på 15 kWh/m2. Under alle omstændigheder skal den kombination af foranstaltninger, der anvendes til at opnå denne ydeevne, munde ud i en positiv nettonutidsværdi, når det omkostningsoptimale niveau for en kontorbygning i den offentlige sektor beregnes i henhold til metoden i Kommissionens delegerede forordning nr. 244/2012.
Verifikation:
Jf. kriterium B1.
B8.2 Det globale opvarmningspotentiale (GWP) for bygningens livscyklus
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Der gives point, hvis tildelingskriterium B10.1 for MVD'er også indgår i udbudsbekendtgørelsen. Det globale opvarmningspotentiale (GWP) for bygningens forventede energimæssige ydeevne skal
beregnes ud fra brugslevetiden i B10.1. GWP-resultaterne for B1 og B10.1 skal lægges sammen. Der gives point til de tilbudsgivere, der har den laveste samlede GWP.
Verifikation:
Data om ydeevne fra verifikationen af kriterium B1 og B10.1 skal anvendes til beregningen af GWP. Dataene og beregningerne skal forelægges i oversigtsform.
B9. Energikilder med lavt eller intet kulstofindhold
Dette kriterium supplerer og tilskynder til forbedringer af ydeevnen, der er mere vidtgående end kravene i kriterium B4.
Indkøberen skal uddele point i forhold til bygningens yderligere behov for primærenergi, der skal
leveres/produceres af lokale vedvarende energikilder eller højeffektive alternative systemer, der er etableret inden for bygningens område, eller som deles med andre bygninger.
Verifikation:
Designteamet (i tilfælde af en designkonkurrence) eller design- og byggeentreprenøren eller DBO- entreprenøren skal forelægge design og tegninger af de energisystemer, der skal installeres, sammen med modelberegninger af deres energiproduktion og nettobidraget til bygningens primærenergiforbrug.
B10.1 De vigtigste bygningsdeles energimæssige ydeevne
Gennemførelse af en livscyklusvurdering (LCA)
Når dette kriterium anvendes, skal centralt tildelingskriterium B8. Mindstekrav til energimæssig ydeevne ikke anvendes for at undgå dobbelttælling af bygningens brugsfase.
Dette kriterium må kun anvendes, hvis tilbudsgiverne forelægges en mængdefortegnelse8 for en referencebygning som grundlag for sammenligning, eller hvis design, der er indsendt af forskellige tilbudsgivere, skal sammenlignes i en konkurrenceproces.
Yderligere teknisk vejledning skal følges i løbet af indkøbsproceduren, jf. bilag 2 (LCA-tilgangen).
En teknisk sagkyndig med speciale i LCA skal bistå i arbejdet med udarbejdelse af udbudsbekendtgørelsen og skal foretage en kritisk gennemgang af tilbuddene.
Indkøberen skal uddele point på grundlag af forbedringen i livscyklusydeevnen for de vigtigste bygningsdele, der fremgår af Tabel a sammenlignet med en referencebygning eller andre konkurrerende design. Dette skal være i overensstemmelse med tilgang 2 (på grundlag af en LCA) som nedenfor. Grundlaget for sammenligningen og den tilgang, der skal anvendes, skal fremgå af udbudsbekendtgørelsen.
Nybyggeri | Renovering |
|
|
Ydeevnen skal vurderes ved hjælp af en livscyklusvurdering (LCA) af bygningen i overensstemmelse med ISO 14040/14044 eller EN 15978. I udbudsbekendtgørelsen skal det angives, hvilken af de følgende metoder der skal anvendes til vurderingen.
- (i) Påvirkningskategoriresultater: De aggregerede resultater af specifikationen for hver indikator, opnået ved hjælp af den fastlagte LCA-metode
- (ii) Scoren for LCA-værktøjet: En enkelt score, opnået ved hjælp af et nationalt eller regionalt LCA-værktøj, der anvendes af offentlige myndigheder
- (iii) LCA-score for ordningen for bygningsvurdering: En normaliseret og vægtet score ud fra et LCA-baseret kriterium inden for en national eller regional ordning for bygningsvurdering og - certificering, der anvendes af offentlige myndigheder.
I hvert tilfælde skal metoden som minimum omfatte påvirkningskategoriindikatorerne for livscyklussens miljøaftryk, som er fastlagt i bilag 2.
Hvis der gennemføres en LCA-analyse forud for udbuddet vedrørende hovedentreprenøren, skal designteamet forelægge den ordregivende myndighed en oversigt over de vigtigste tekniske antagelser, der er blevet anvendt, således at de kan indgå i udbudsbetingelserne.
Verifikation:
Designteamet eller design- og byggetilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal forelægge en materialeliste for det foreslåede design og LCA-resultaterne, som skal rapporteres i henhold til ISO 14044 eller EN 15978.
Sammenligningen med referencebygningen skal nedskrives i en kortfattet teknisk rapport, der sammenligner de foreslåede designforslag og beregner forbedringspotentialet. Den tekniske rapport skal beskrive, hvordan de "vigtige tekniske punkter" (som fastlagt i bilag 2) er blevet håndteret.
Når der anvendes resultater fra en ordning for bygningsvurdering og -certificering, skal tilbudsgiverens godkendte byggesagkyndige foretage verifikation i overensstemmelse med den metode, der anvendes under ordningen.
Den tekniske LCA-sagkyndige, som den ordregivende myndighed har udpeget, skal foretage en kritisk gennemgang af den tekniske rapport. Den kritiske gennemgang skal følge retningslinjerne i bilag 3.
B10.2 Inkorporering af genanvendt materiale i beton og murværk
Dette kriterium skal anvendes, når en strukturel løsning i beton og murværk skal designes af alle tilbudsgivere. Det anbefales at overveje at kombinere det med kriterium B10.3, men det bør ikke anvendes, hvis kriterium B10.1 er valgt.
Dette kriterium gør sig gældende for kontorbygninger med betonskelet, murstensbeklædte mure og udfyldning samt indvendige og ydervægge af murværk.
Indkøberen skal uddele point til tilbudsgivere, der opnår en værdi for genanvendt materiale, genbrugt materiale og/eller biprodukter11 på mindst 30 % af summen af de vigtigste bygningsdele i Tabel d.
Der kan fastsættes et højere krav til mindsteindhold, hvis der er enighed herom med designteamet forud for udbuddet vedrørende hovedentreprisen.
Den ordregivende myndighed kan vælge at give flere point til genanvendt materiale i overensstemmelse med de lokale forhold. Dette kan omfatte belønning af design, der genbruger den primære bærende konstruktion fra en eksisterende bygning.
Nybyggeri | Renovering |
|
|
Det genanvendte eller genbrugte materiale skal beregnes ud fra den gennemsnitlige massebalance af genanvendt materiale og/eller biprodukter, alt efter hvordan det fremstilles og leveres til byggepladsen (vælg den relevante metode):
- For hvert færdigblandet parti, hvorfra der sendes leverancer til byggepladsen, i overensstemmelse med EN 12620 (tilslag til beton) og EN 206 (beton) eller tilsvarende
- På årsbasis for fabriksfremstillede plader, søjler, blokke og elementer med de påståede indholdsniveauer, i overensstemmelse med EN 12620 (tilslag til beton) og EN 206 (beton) eller tilsvarende
- Hele genbrugte produkter, herunder bekræftelse af deres oprindelse.
Verifikation: Tilbudsgiverne til hovedentreprisen eller design- og byggeentreprisen eller DBO- entreprisen skal foreslå det samlede genanvendte materiale og kvantificere det genanvendte eller genbrugte materiales forholdsmæssige bidrag til det samlede værdi for de angivne bygningsdele på baggrund af oplysninger fra byggevareproducenterne.
Tilbudsgiverne til hovedentreprisen, design- og byggeentreprisen eller DBO-entreprisen skal beskrive, hvordan den samlede værdi beregnes og verificeres, herunder, som minimum, dokumentation for partierne, dokumentation for fabrikkens produktionskontrol og dokumentation for levering, samt for hvordan der vil blive foretaget tredjepartsverifikation i løbet af opførelsesfasen.
Bestillingen og leveringen af disse bygningsdele til byggepladsen skal senere verificeres af den primære byggeentreprenør (jf. afsnit D6).
B10.3 Præstationskrav for CO2-emissioner fra transport af tilslagsmaterialer
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Dette kriterium bør ikke anvendes, når kriterium B10.1 anvendes. Det anbefales at overveje at kombinere dette kriterium med kriterium B10.2 for at opnå en samlet miljøfordel. Dette bør altid ske på grundlag af viden om de lokale markedsforhold og ved i udbudsbekendtgørelsen at fastlægge og tydeligt angive vægtningen af de to kriterier, hvilket vil sikre effektiv konkurrence og belønne tilbud, der tilbyder den bedste generelle miljøpræstation.
Der gives point i forhold til nedbringelsen af CO2-emissioner/ton tilslagsmateriale16, der anvendes i fremstillingen af de vigtigste bygningsdele i Tabel e. Metoden og værktøjet, der anvendes til beregning af CO2-emissioner fra transporten, skal angives i udbudsbekendtgørelsen. I visse medlemsstater er der allerede byggetilladelseskrav og lignende værktøjer til beregning af transportrelaterede emissioner af CO2-ækvivalenter. I disse tilfælde skal tilbudsgiverne angive emissionerne i henhold til disse regler.
Den ordregivende myndighed kan fastsætte et maksimumsmål for CO2-emissioner/ton transporteret tilslagsmateriale på baggrund af oplysninger fra designteamet. Dette skal sammen med deres antagelser og regler indgå i udbudsbekendtgørelsen for hovedentreprisen.
Nybyggeri | Renovering |
|
|
Verifikation:
Design- og byggetilbudsgiveren eller DBO-tilbudsgiveren skal forelægge et skøn over CO2-emissioner/ton tilslagsmateriale, der anvendes i de angivne bygningsdele ved hjælp af det beregningsværktøj, der er angivet i udbudsbekendtgørelsen. Transportformerne skal angives, og emissionsfaktoren for hver transportform skal multipliceres med de relevante materialemængder i henhold til mængdefortegnelsen.
Tekniske specifikationer
C1. Revisions- og forvaltningsplan for nedrivningsaffald
Mindst 80 % af vægten af det ikke-farlige affald, der fremkommer ved nedrivning og sanering, med undtagelse af udgravninger og opfyldning, skal klargøres til genbrug og genanvendelse. Heriblandt:
- (i) Træ, glas, metal, mursten, keramiske og betonmaterialer, der indsamles fra de primære bygningskonstruktioner
- (ii) Indretning og ikke-konstruktionselementer, herunder døre og karme, gulve, loftsplader, gipsplader, plastprofiler, isoleringsmaterialer, vinduesrammer, vinduesglas, mursten, beton i form af blokke og færdigstøbte elementer, armeringsstål.
Entreprenøren skal foretage en revision forud for nedrivning eller sanering for at fastlægge, hvad der kan genbruges eller genanvendes. Revisionen skal omfatte:
- (i) Identificering og risiko vurdering af farligt affald (herunder WEEE), der eventuelt kræver håndtering eller behandling af en specialist, eller emissioner, der kan forekomme ved nedrivning
- (ii)En mængdefortegnelse med en opgørelse over de forskellige bestanddeles byggematerialer og -produkter
- (iii)Et procentvist skøn over genbrugs- og genanvendelsespotentialet på grundlag af forslag til ordninger for særskilt indsamling i løbet af nedrivningsfasen
De identificerede materialer, produkter og elementer skal specificeres i en mængdefortegnelse
for nedrivningen.
Verifikation:
Den ledende byggeentreprenør, design- og byggeentreprenøren eller DBO-entreprenøren skal forelægge en revision forud for nedrivningen/saneringen, der indeholder de angivne oplysninger.
Der skal anvendes et system til overvågning og registrering af affaldsproduktion. Destinationen for affaldsleverancer og materialer, der ophører med at være affald, skal spores ved hjælp af ledsagedokumenter og fakturaer. Overvågningsdataene skal forelægges den ordregivende myndighed.
Tekniske specifikationer
D1. Den ledende byggeentreprenørs indkøb af lovligt træ
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Alt træ eller alle træprodukter, der skal indkøbes under kontrakten, skal være lovligt fældet i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 995/2010 ("EU's forordning om træ").
Denne tekniske specifikation bør kombineres med kontraktbestemmelsen under D7.
Verifikation:
Den ledende entreprenør skal senest på tidspunktet for tildelingen af kontrakten forelægge oplysninger om:
- De virksomheder eller forhandlere (som defineret i forordning (EU) nr. 995/2010), som vil levere træ og træprodukter til opførelse af bygningen
- Dokumentation for risikovurderings- og risikobegrænsende procedurer, der er indført hos de virksomheder, som først har bragt det træ og de træprodukter, der skal anvendes til opførelse af bygningen, i omsætning i EU, i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) nr. 995/2010, samt, hvor dette er relevant, de midler, hvormed forhandlere længere nede i forsyningskæden sikrer sporbarhed, i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU) nr. 995/2010.
D2. Installation og idriftsættelse af energisystemer i bygningen
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Dette kan afhængig af indkøbsproceduren også gøre sig gældende for systemer, som installeres af en leverandør af energitjenester (jf. afsnit E).
Følgende systemer skal udformes, installeres og idriftsættes i overensstemmelse med de aftalte design og specifikationer:
- Varme-, ventilations- og klimaanlæg (HVAC)
- Energiteknologier med lavt eller intet kulstofindhold - Bygningens energiledelsessystem (BEMS)
- Lysstyring
De enkelte systemer skal undergå prøvning af deres funktionelle præstation, herunder præstationsmåling.
HVAC-systemer skal være i overensstemmelse med EN 12599 eller tilsvarende og, for så vidt som de er relevante for andre installerede systemer, andre gældende EN-, ISO- eller nationale standarder eller tilsvarende.
Verifikation:
Den primære byggeentreprenør eller DBO-entreprenøren skal beskrive og forpligte sig til at gennemføre en testrutine af den funktionelle præstation med henblik på at sikre, at systemerne præsterer inden for rammerne af designparametrene.
D3. Affaldshåndtering på byggepladsen
Affaldsproduktionen i forbindelse med opførelse og renovering, med undtagelse af nedrivningsaffald, skal være mindre end 7 ton pr. 100 m2 internt nytteareal til kontorer.
Der skal udarbejdes en plan for affaldshåndtering på byggepladsen forud for påbegyndelsen af arbejdet på pladsen. I planen skal der identificeres muligheder for forebyggelse af affald, fastlægges ordninger for særskilt indsamling af materialer på byggepladsen med henblik på genbrug, genanvendelse og andre former for genvinding. Planen for affaldshåndtering på byggepladsen skal omfatte:
- (i) Byggevarer, der udgør de vigtigste bygningsdele, herunder træ, glas, metal, mursten, keramik, beton og inert affald samt tilhørende emballagemateriale.
- (ii) Byggevarer, der udgør en del af bygningens indretning, herunder gulve, loftsplader, gipsplader, plastprofiler og isoleringsmaterialer samt tilhørende emballagemateriale.
Særskilt affaldsindsamling med henblik på genbrug, genanvendelse og genvinding skal ske i henhold til affaldshierarkiet i direktiv 2008/98/EF.
Verifikation:
Den primære byggeentreprenør, design- og byggeentreprenøren eller DBO-entreprenøren skal forelægge en plan for affaldshåndtering på byggepladsen, som indeholder:
- (i) En materialeliste med skøn over affaldsproduktionen og potentialet for forebyggelse af affald på grundlag af god praksis
- (ii) Et procentvist skøn over genbrugspotentialet baseret på særskilt indsamling i løbet af opførelsesfasen
- (iii) Et skøn over det procentvise genanvendelses- og genvindingspotentiale baseret på særskilt indsamling
Der skal anvendes en ordning til overvågning og registrering af affaldsproduktionen samt til sporing af destinationen for affaldsleverancer. Overvågningsdataene skal forelægges den ordregivende myndighed.
D4. Valg af indretningsmaterialer og færdigbehandling
Al materiale og færdigbehandling, der vælges til indretning af kontorerne, skal overholde følgende emissionsgrænser i tabel e nedenfor. Dette krav gør sig gældende for:
- Loftsplader
- Malinger og lakker
- Gulvbelægning og vægbeklædning af tekstil
- Gulvbelægning af laminat og fleksibel gulvbelægning
- Gulvbelægning af træ
Alle prøvninger skal foretages på produktet i dets færdige stand.
Produkt | Emissionsgrænser (μg/m3) | |
3 dage | 28 dage | |
TVOC | 10.000 | < 1.000 |
SVOC | - | 100 |
Formaldehyd | - | <40 |
Kræftfremkaldende stoffer - trichlorethylen
|
<10 for den samlede sum af de fire stoffer | <1 for hvert enkelt stof |
Verifikation:
Den primære byggeentreprenør eller DBO-entreprenøren skal forelægge godkendte prøvningsresultater for de enkelte anvendte materialer eller færdigbehandlinger. Bestemmelsen af emissioner skal ske i overensstemmelse med CEN/TS 16516 eller tilsvarende prøvningsstandarder eller mærkninger for produkter, der anvender det europæiske "referencelokale" som grundlag for prøvning.
Kontraktopfyldelsesbestemmelse
D5. Installation og idriftsættelse af energisystemer i bygningen
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Dette kan afhængig af indkøbsproceduren også gøre sig gældende for systemer, som installeres af en leverandør af energitjenester (jf. afsnit E). Følgende systemer skal installeres og idriftsættes i overensstemmelse med de aftalte design og specifikationer:
- Varme-, ventilations- og klimaanlæg (HVAC)
- Energiteknologier med lavt eller intet kulstofindhold
- Bygningens energiledelsessystem (BEMS)
- Lysstyring
De enkelte systemer skal undergå prøvning af deres funktionelle præstation som beskrevet i det valgte bud, herunder præstationsmåling.
Den primære byggeentreprenør eller DBO-entreprenøren skal forelægge en kopi af besigtigelsesrapporten eller -certifikatet, der bekræfter, at prøvningen af bygningstjenesterne er blevet gennemført, og som indeholder data, der dokumenterer, at tjenesterne præsterer inden for rammerne af designparametrene.
D6. Inkorporering af genanvendt materiale
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
I takt med at materialer bestilles og leveres til byggepladsen, skal den angivne genanvendelsesprocent verificeres for hvert enkelt vareparti.
Den primære byggeentreprenør eller DBO-entreprenøren skal verificere angivelserne ved at indhente oplysninger fra leverandørerne af de anvendte byggevarer. Dette skal omfatte beregninger af massebalancen understøttet af prøvningsresultater fra partiet, dokumentation for levering og/eller dokumentation for fabrikkens produktionskontrol. I begge tilfælde skal dataene verificeres af en revision ved tredjepart.
D7. Indkøb af lovligt træ
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier. Når det er muligt, anbefales det at gennemføre kontroller på stedet i samarbejde med den kompetente myndighed, der er ansvarlig for at gennemføre forordning (EU) nr. 995/2010)
Den ordregivende myndighed har ret til at gennemføre kontroller på stedet vedrørende overholdelsen af teknisk specifikation D1 for alle eller en specifik underenhed af de træprodukter, der anvendes i forbindelse med kontrakten. Entreprenøren skal på anmodning forelægge dokumentation for, at EU's forordning om træ overholdes:
I de fleste tilfælde, når entreprenøren ikke er den virksomhed, der først bringer træet eller træprodukterne i omsætning på EU's marked, men derimod erhverver sådanne produkter fra andre (defineret som en "forhandler" i forordning 995/2010), skal entreprenøren forelægge følgende oplysninger vedrørende træ og træprodukter, som skal verificeres i forbindelse med kontrollen på stedet:
- De virksomheder eller forhandlere, som har leveret træ og træprodukter til opførelse af bygningen
- Dokumentation eller andre oplysninger, der bekræfter, at disse træprodukter overholder gældende lovgivning
- Dokumentation for risikovurderings- og risikobegrænsende procedurer, der er indført i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) nr. 995/2010.
I de tilfælde, hvor entreprenøren bringer træet eller træprodukterne i omsætning for første gang på EU's marked med henblik på anvendelse i byggeprojektet (defineret som en "virksomhed" i forordning 995/2010), skal entreprenøren forelægge følgende oplysninger om træ og træprodukter, som er omfattet af kontrollen på stedet:
- En beskrivelse af de typer træ, der anvendes, herunder handelsnavnet, produkttypen, den almindelige betegnelse for træarten og, hvor det er relevant, den fulde videnskabelige betegnelse
- Navn og adresse på leverandøren af træet og træprodukterne
- Hugstland og, hvor det er relevant:
- den region i landet, hvor træet er fældet
- hugstrettigheder
- mængde (udtrykt i rumfang, vægt eller antal enheder)
- Dokumentation eller andre oplysninger, der bekræfter, at disse træprodukter overholder gældende lovgivning
- Dokumentation for risikovurderings- og risikobegrænsende procedurer, der er indført i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) nr. 995/2010. Dette kan omfatte certificering eller andre tredjepartscertificerede ordninger.
Træ, der er omfattet af gyldige FLEGT- eller CITES-licenser betragtes som værende lovligt fældet i henhold til forordning (EU) nr. 995/2010.
Baggrundsnote: Bæredygtigt indkøb af træ
Disse GPP-kriterier indeholder ikke et forslag til indkøb af træ fra bæredygtige skovbrug af følgende årsager:
Adskillige medlemsstater anvender deres egne GPP-/SPP-kriterier til at definere bæredygtig forvaltning af skove og har indført forskellige processer til at afgøre, hvorvidt certificeringsordningerne giver tilstrækkelig sikkerhed. På denne baggrund har det ikke været muligt inden for rammerne af denne opstilling af kriterier at tilvejebringe en harmoniseret definition af bæredygtigt forvaltet skovbrug.
Der hersker i øjeblikket konsensus blandt de ovennævnte medlemsstater om, at FSC og PEFC generelt giver tilstrækkelig sikkerhed for, at de nationale kriterier overholdes. Selv om 100 % certificeret bæredygtigt træ er ønskværdigt, kan dette være vanskeligt at opnå på grund af potentielle udsving i markedets efterspørgsel, navnlig for SMV'er, der er vant til at arbejde med et begrænset antal leverandører. I stedet burde det være let at opnå minimum 25 % bæredygtigt træ, og mere ambitiøse offentlige myndigheder kan indføre et mindstekrav på 70 % med en anbefaling om at indhente feedback fra markedet forud for offentliggørelsen af udbudsbekendtgørelsen.
D8. Affaldshåndtering på byggepladsen
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Forvaltningen af den aftalte plan for affaldshåndtering på byggepladsen skal overvåges og rapporteres i løbet af opførelsesfasen på byggepladsen. Dette skal omfatte data, der dokumenterer vægten af materialer, der indsamles ved den særskilte indsamling af materialer på pladsen til genbrug og genanvendelse i overensstemmelse med det omfang, der er beskrevet i de tekniske specifikationer.
Der skal anvendes en ordning til overvågning og kvantificering af affaldsproduktionen og af materialer, der frasorteres til genanvendelse og genbrug. Den skal desuden spore og verificere destinationen for affaldsleverancer. Overvågnings- og sporingsdata skal indsendes til den ordregivende myndighed regelmæssigt efter aftale.
Note til ordregivende myndigheder vedrørende lovligt indkøb af træ:
Der bør indføres passende foranstaltninger i kontrakten i tilfælde af tilsidesættelse af ovennævnte bestemmelse. Vejledning om anvendelsen af disse krav og om de overvågningsorganer, der kan kontrollere overholdelsen, kan indhentes fra de kompetente nationale myndigheder.
Tekniske specifikationer
E1. Varmeanlæg, herunder kombinerede kraftvarmeanlæg
Alle varmeanlæg, herunder de anlæg, der leveres af kombinerede kraftvarmeanlæg, der leverer varme til en kontorbygnings vand- eller luftbaserede varmedistributionssystemer, skal overholde de relevante omfattende GPP-kriterier, der dokumenterer effektiviteten af den pågældende teknologi:
- For vandbårne varmeforsyningsanlæg, som omfatter kedler og varmepumper med en nytteeffekt på højst 400 KW og kombinerede kraftvarmeanlæg med en elkapacitet på maksimalt 50 kWe, skal teknisk specifikation 3.1 og 3.2 overholdes. Kriterierne for vandbårne varmeforsyningsanlæg.
- For kombinerede kraftvarmeanlæg, som omfatter kraftmaskiner med en elkapacitet på over 50 kWe skal teknisk specifikation 3.2.1, som fastsætter en samlet årlig effektivitet på mindst 75 %, og 3.2.2, som fastlægger krav til "højeffektiv" kraftvarmeproduktion, overholdes.
Verifikation:
Tilbudsgivere skal forelægge data om teknisk ydeevne for de produkter, der forventes installeret, og vise, hvordan de vil leve op til de relevante GPP-kriterier.
Tekniske specifikationer
F1. Kvaliteten af den færdiggjorte klimaskærm
Klimaskærmen og dens konstruktion skal udformes således, at den sikrer kontinuitet i isoleringen og en høj standard for lufttæthed. Designets lufttæthed skal være 2 m3/(h.m2) ved 50 pascal for nybyggeri og 5 m3/(h.m2) ved 50 pascal for større renoveringsarbejder.
Ved færdiggørelsen af bygningen skal den ledende entreprenør afprøve og evaluere kvaliteten af den færdige bygnings klimaskærm og dens konstruktion i henhold til EN 13187 og
EN 13829 eller tilsvarende for at sikre, at der ikke er nogen mangler, og at ydeevnen i designet er opnået.
Verifikation:
Tilbudsgiveren skal forpligte sig til ved færdiggørelsen at gennemføre en prøvning af den termiske bestandighed og lufttætheden af klimaskærmen og udbedre eventuelle mangler.
Tildelingskriterier
F2. Installation og idriftsættelse af energikilder med lavt eller intet kulstofindhold
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Der gives yderligere point til tilbudsgivere, der tilbyder efterfølgende vedligeholdelse ud over mindstekravene i garantien for at sikre, at systemerne fungerer korrekt.
Verifikation:
Den primære byggeentreprenør eller DBO-entreprenøren skal gøre rede for omfanget af den efterfølgende vedligeholdelse, udtrykt i personaletimer og teknisk omfang.
Kontraktopfyldelsesbestemmelse
F3. Kvaliteten af den færdiggjorte klimaskærm
Den ledende entreprenør skal afprøve og evaluere kvaliteten af den færdige bygnings klimaskærm og dens konstruktion for at sikre, at den opfylder designets specifikationer for lufttæthed og kontinuitet i isoleringen. Såfremt der er mangler, skal der foreslås foranstaltninger til udbedring.
Dette skal ske i form af en evaluering ved termisk afbildning, der gennemføres i henhold til EN 13187 og en trykprøvning med ventilator for mindst 20 % af bygningens indendørs nytteareal, der viser, at designets lufttæthed er 2 m3/(h.m2) ved 50 pascal for nybyggeri og 5 m3/(h.m2) ved 50 pascal for større renoveringsarbejder.
Tæthedsprøvningen skal gennemføres i overensstemmelse med EN 13829 eller tilsvarende standarder, der er godkendt af den pågældende byggekontrol, hvor bygningen befinder sig.
Prøvningen skal gennemføres efter den praktiske færdiggørelse af bygningen. Entreprenøren skal forelægge en kopi af besigtigelsesrapporten eller -certifikatet, der bekræfter, at bygningen opfylder kravet til lufttæthed efter en prøvning, der er gennemført i henhold til EN 13829 eller tilsvarende.
Der er ingen mangler eller uregelmæssigheder af betydning i konstruktionsdetaljerne i overensstemmelse med EN 13187 eller tilsvarende.
F4. Lysstyringssystemer
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Systemerne skal idriftsættes i overensstemmelse med kontraktbestemmelse 3.3.1 fra samme kriterium. Hovedentreprenøren skal tilvejebringe en driftshåndbog for systemerne i overensstemmelse med GPP-kriterium 3.3.1 (teknisk specifikation) for design af indendørs belysning.
Brugerne eller (hvor dette er relevant) den udpegede leverandør af facility management skal vejledes i, hvordan systemerne anvendes. Brugergrænsefladen med BEMS (kriterium F2) skal ligeledes indgå.
Designteamet eller design- og byggeentreprenøren eller DBO-entreprenøren skal forelægge en kopi af besigtigelsesrapporten eller -certifikatet, der bekræfter, at prøvningen af lyssystemerne er blevet gennemført, og som indeholder data, der dokumenterer, at systemerne præsterer inden for rammerne af designparametrene. De skal ligeledes bekræfte, at de påkrævede materialer og den nødvendige vejledning er blevet tilvejebragt.
F5. Bygningens energiledelsessystem
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Bygningens energiledelsessystem (BEMS) skal idriftsættes i overensstemmelse med de gældende tekniske specifikationer. Hovedentreprenøren skal forelægge en driftshåndbog for bygningens energiledelsessystem (BEMS). Brugerne eller (hvor dette er relevant) den udpegede leverandør af facility management skal vejledes i, hvordan BEMS anvendes. Dette skal omfatte anvendelse af brugergrænsefladen med henblik på analyse og download af energidata ved hjælp af tilgængelige softwareværktøjer.
Den primære byggeentreprenør eller DBO-entreprenøren skal forelægge:
- En kopi af besigtigelsesrapporten eller -certifikatet, der bekræfter, at prøvningen af BEMS er blevet gennemført
- Data, der dokumenterer, at systemerne præsterer inden for rammerne af designparametrene
- Bekræftelse på, at de påkrævede materialer og den nødvendige vejledning er blevet tilvejebragt.
F6. Installation og idriftsættelse af energikilder med lavt eller intet kulstofindhold
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Energisystemer med lavt eller intet kulstofindhold skal idriftsættes i overensstemmelse med de gældende tekniske specifikationer.
Den primære byggeentreprenør eller DBO-entreprenøren skal forelægge en kopi af besigtigelsesrapporten eller -certifikatet, der bekræfter, at prøvningen af energisystemerne er blevet gennemført, og som indeholder data, der dokumenterer, at systemerne præsterer inden for rammerne af designparametrene.
F7. Oplagring af genanvendeligt affald
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Ved byggeriets færdiggørelse skal det bekræftes, at der er etableret særskilt lagerplads i bygningen eller inden for bygningens område for at sikre, at brugere kan sortere genanvendeligt materiale og udtjente produkter (i henhold til kravene i kriterium B6).
Byggeentreprenøren, design- og byggeentreprenøren eller DBO-entreprenøren skal forelægge de endelige detaljerede planer over genanvendelsesanlæggene, således som de er opført.
F8. Prøvning af luftkvaliteten
Den ledende entreprenør skal foretage en prøvning af luftkvaliteten i bygningen senest fire uger efter færdiggørelsen af bygningens indretning med materialer og færdigbehandling i kriterium D5 og forud for ibrugtagningen.
Der skal foretages prøvning i hver af de forskellige lokaleopsætninger i bygningen, der udgør >10 % af kontorpladsen. Der skal foretages prøvning på to prøverum med forskellige facadeforhold for hver lokaleopsætning.
Prøvningsresultaterne for hver enkelt lokaleopsætning i bygningen, der gennemgår prøvning, skal overholde kravene i tabel g.
Stoffer, der foretages prøvning for | Prøvningsparametre |
Flygtige organiske stoffer (TVOC) | <500 μ/m3 (8-timers-gennemsnit) i overensstemmelse med ISO 16017-2 eller tilsvarende |
Formaldehyd | <100 μ/m3 (30-minutters-gennemsnit) i overensstemmelse med ISO 16000-3 eller tilsvarende |
Partikler | 8-timers-gennemsnit for to partikelstørrelser i overensstemmelse med ISO 7708 eller tilsvarende: PM10: 50 μ/m3 PM2,5: 15 μ/m3 |
Den ledende byggeentreprenør eller DBO-entreprenøren skal foretage prøvning og forelægge prøvningsresultater, der dokumenter overholdelse af de relevante parametre. Alle målinger skal foretages i løbet af normale brugstimer og under ventilationsforhold i henhold til designet, hvor systemerne har været i drift i mindst 12-24 timer forud for prøvningen.
Tekniske specifikationer
G1. Bygningens energiledelsessystem
Facility manageren skal udarbejde månedlige rapporter til brugeren ved hjælp af data fra bygningens energiledelsessystem (BEMS). Ordningen skal tages op til fornyet overvejelse hvert år.
Rapporterne skal identificere tendenser i energiforbruget i bygningen, opdelt således at opvarmning, køling og belysning kan identificeres på sæsonbasis samt efter område eller afdeling. Rapporterne skal omfatte anbefalinger til afhjælpende foranstaltninger og/eller yderligere mulige energibesparelser.
Verifikation:
Eventuelle facility management-leverandører eller DBO-entreprenører skal forelægge deres foreslåede format for rapporterne som en del af deres svar på udbudsbekendtgørelsen.
G2. Kontrakt om energimæssig ydeevne
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Bygningsforvalteren eller facility manageren (alt efter hvad der er relevant) skal på baggrund af den indledende modelberegning af bygningens energiforbrug (jf. kriterium A1) fastsætte grænser for energiforbruget for belysning, opvarmning, køling, ventilation og hjælpestrømforsyning. Dette skal omfatte forventede brugerrelaterede belastninger som f.eks. servere og mindre strømbelastninger.
Kontrakten skal være baseret på gennemsnitlige vejr- og graddagedata for placeringen for en periode på mindst ti år. Kontrakten skal desuden fastsætte tilpasninger for at tage højde for mulige fremtidige variationer i brugsforhold, ekstreme vejrforhold og markedspriserne på energi.
Såfremt energiforbruget overstiger disse grænser, er bygningsforvalteren eller facility manageren (alt efter hvad der er relevant) forpligtet til at betale de yderligere omkostninger. Såfremt energiforbruget ligger under disse grænser, deles besparelsen 50:50 (eller i et andet aftalt størrelsesforhold af besparelsen) med den ordregivende myndighed. Ordningen skal tages op til fornyet overvejelse hvert år.
Verifikation:
Bygningsforvalteren eller facility manageren skal indgå en kontraktlig forpligtelse om den aftalte ordning, herunder rækkevidden og energigrænserne. Der skal udarbejdes en procedure for uafhængig bearbejdning og præsentation af de årlige data.
G3. Affaldshåndteringssystem
Bygningsforvalteren skal indføre systemer, der gør det muligt for brugerne og bygningens cateringtjenester at sortere papir (mindst to forskellige kvaliteter), pap, emballage fra mad og drikkevarer (glas, plast og andre materialer, for hvilke der er etableret særskilte lokale indsamlingsordninger) samt køkken- og madaffald i forskellige affaldsstrømme med henblik på genanvendelse. Batterier, blækpatroner og tonerkassetter, it-udstyr og møbler skal også indsamles og klargøres til genbrug eller genanvendelse, når dette er muligt.
Verifikation:
Facility managere eller DBO-entreprenørerne skal forelægge et forslag til, hvilket systemer der skal anvendes, herunder oplysninger om affaldsstrømme, sorteringssystemer, arbejdsordninger og de entreprenører, der skal benyttes.
Kontraktopfyldelsesbestemmelse
G4. Kontrakt om energimæssig ydeevne
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Energidata skal bearbejdes af en uafhængig part, således at bygningens energimæssige ydeevne kan overvåges på årsbasis i forhold til de aftale grænser for energiforbruget. Bygningsforvalteren eller facility manageren skal tilvejebringe data fra forbrugsregninger/-målere og bygningens energiledelsessystem med henblik på den uafhængige parts bearbejdning heraf.
Disse data skal gennemgås årligt af både operatøren og den ordregivende myndighed for at fastlægge bygningens energiforbrug og det månedlige overskud/underskud for operatøren og den offentlige myndighed.
G5. Affaldshåndteringssystem
(Samme krav for centrale og omfattende kriterier)
Bygningsforvalteren skal på en løbende og aftalt basis overvåge og kvantificere den samlede affaldsproduktion og genanvendelsesprocent for bygningen/bygningerne. Facility managere eller DBO-entreprenørerne skal forelægge den ordregivende myndighed månedlige data, der kvantificerer affaldsproduktionen som en andel af den samlede affaldsproduktion fra bygning og i kg pr. affaldsfraktion.
Overvejelser vedrørende livscyklusomkostninger (LCC) har bidraget til udviklingen af EU's GPP-kriterier for kontorbygninger. Livscyklusomkostninger (LCC) kan anvendes til at vurdere de samlede omkostninger ved ejerskab af en kontorbygning i løbet af dens planlagte levetid eller brugslevetid. De gør det navnlig muligt "at foretage komparative omkostningsvurderinger i løbet af et specifikt tidsrum under hensyntagen til alle relevante økonomiske faktorer, både i form af startkapitalomkostninger, fremtidige driftsomkostninger og aktivets udskiftningsomkostninger"
Baggrunden for og omfanget af vurderingen af livscyklusomkostninger
Livscyklusomkostninger (LCC) er især relevante for at opnå forbedrede miljøpræstationer, fordi det kan kræve højere startkapitalomkostninger at opnå lavere driftsomkostninger i løbet af bygningens livscyklus, højere restværdi for ejendommen og en forbedret produktivitet i arbejdsstyrken. Det er derfor en metode til at træffe effektive og langsigtede investeringsbeslutninger. Det skønnes, at 80-90 % af en bygnings driftsomkostninger bestemmes i designfasen. Det er realistisk at opnå vejledende omkostningsoptimale forbrugsbesparelser på op til 35 % for nybyggerier og 30 % for renoveringer med et omfattende ambitionsniveau, hvis der indkøbes et godt design. Hvis personaleomkostninger indgår i en LCC, kan der opnås endnu større besparelser, idet en besparelse på 1 % har en værdi, der svarer til ca. halvdelen af et normalt kontors forbrugsomkostninger.
Dermed er livscyklusomkostninger et vigtigt værktøj i forbindelse med fastlæggelsen af projektet, konceptudformningen og den detaljerede designfase, hvor de kan anvendes til at udvælge og værdianalysere det design, der medfører de laveste samlede omkostninger (og højeste restværdi) i løbet af aktivets livscyklus. I omarbejdningen af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne blev der indført en forenklet "omkostningsoptimal" LCC-metode, som der henvises til i EU's GPP-energikriterier. Der kan gennemføres en fuld beregning af livscyklusomkostninger i henhold til ISO 15685-5 eller tilsvarende.
Sådan kan GPP-kriterierne nedbringe livscyklusomkostningerne
EU's GPP-kriterier for kontorbygninger vil have en positiv indvirkning på nogle af de vigtigste faktorer, der påvirker en bygningens samlede livscyklusomkostninger. Disse faktorer gengives kort nedenfor med en henvisning til de vigtigste LCC-omkostningsvariabler. Det bør bemærkes, at de potentielle fordele altid vil afhænge af det enkelte projekts særlige kendetegn (dvs. placering, vejrforhold, lokal tilgængelighed, byggepraksis):
- Erhvervelse (forventeligt 20 % af livscyklusomkostningerne):
- Udvælgelseskriterierne kan anvendes til at få fat på kvalificerede og erfarne projektledere, designteams, omkostningskonsulenter og entreprenører, hvilket som regel vil nedbringe risikoen for budgetoverskridelser og forbedre resultaterne af innovative projekter.
- Potentialet for at anskaffe "energitjenester" for at nedbringe de indledende anskaffelsesomkostninger ved nye og mere effektive energiteknologier eller endda forbedringer af bygningens klimaskærm underbygges af en række kriterier: Offentlige myndigheder kan forvente at spare op til 30 % på forbedringer af bygningens klimaskærm (f.eks. isolering, vinduer) og op til 80 % på energiteknologier (f.eks. kombinerede kraftvarmeanlæg, opvarmning med biomasse).
- Den medfølgende GPP-vejledning understreger, hvordan omkostningsbesparelser kan identificeres gennem en tidlig vurdering af mulighederne, f.eks. ved at sammenligne omkostningerne ved renovering og nybyggeri. Offentlige myndigheder kan forvente at spare 10- 40 % ved at renovere eksisterende bygninger.
- Kriterierne for ressourceeffektive byggerier tilskynder til at nedbringe affaldsmængden fra byggepladser, nedbringe transportomkostningerne for de vigtigste konstruktionsmaterialer (f.eks. beton) og genbruge konstruktionselementer, hvilket alt sammen kan bidrage til lavere byggeomkostninger.
- Drift, vedligeholdelse og udskiftning (forventeligt 75 % af livscyklusomkostningerne):
- Kriterierne for energi- vandeffektivitet har til formål at nedbringe forbrugsomkostningerne til et omkostningsoptimalt niveau, eftersom forbruget udgør størstedelen af en bygnings driftsomkostninger. På baggrund af modelberegninger skønnes det, at der kan opnås besparelser på opvarmning, køling, ventilation og belysning på 53-74 % for nye kontorer og 25-53 % for renoverede kontorer, hvilket tager hensyn til de klimatiske variationer i EU.
- Kriterierne omfatter også kvaliteten i byggearbejdet for at sikre, at ydeevnen i designet opnås, samt korrekt installation og idriftsættelse af varme-, ventilations- og klimaanlæg (HVAC) og vedvarende energiteknologier for at sikre, at de præsterer i henhold til designets specifikationer. Erfaringer tyder på, at problemer kan føre til et højere energiforbrug på op til 30 % i gennemsnit.
- Overvågningen af energiforbruget i en bygning er en vigtig faktor for optimering af effektiviteten og identificering af områder, hvor der potentielt kan opnås yderligere besparelser. Bygningens energiledelsessystem (BEMS) og forvaltning af andre systemer, f.eks. belysning, indeholder værktøjer til denne opgave og håndteres ved hjælp af specifikke kriterier. Erfaringer tyder på, at sådanne systemer kan bidrage til energibesparelser på 15-30 %.
- Et kriterium for omkostnings- og overskudsdeling for projekter vedrørende design, opførelse og drift (DBO) kan anvendes til at tilskynde leverandører af energitjenester og leverandører af facility management til at nedbringe de langsigtede driftsomkostninger, herunder energi- vand- og affaldshåndteringsomkostninger, til fordel for begge parter.
- Kriterierne omfatter muligheden for at gennemføre en livscyklusvurdering (LCA) af en bygning, hvilket giver mulighed for modelberegning og optimering af bygningens levetid som helhed samt af individuelle elementer på baggrund af skøn over udskiftningsomkostninger og forventet brugslevetid.
- Restværdi:
- Anvendelse af GPP-kriterierne vil vise, at bygningen har forbedrede miljøpræstationer, som kan bidrage til at bevare eller forøge dens fremtidige værdi på ejendomsmarkedet, eftersom dette nedbringer omkostningerne og viser, at der er tale om en ansvarlig investering. Den årlige nedskrivning kan forbedres fra det vejledende gennemsnit på markedet på 0,8 %.
- Kriterier for design, idriftsættelse, overvågning og løbende forvaltning af bygningstjenester vil ofte forlænge teknologi- systemlevetiden.
- Kriterier for udarbejdelse af revisions- og forvaltningsplaner for nedrivningsaffald har vist sig at nedbringe omkostningerne ved bortskaffelse af affald og inddrive værdi fra nedrivningen af en bygning.
- Den medfølgende GPP-vejledning understreger de potentielle fordele ved at designe med henblik på efterfølgende tilpasningsevne, hvilket kan bidrage yderligere til at opretholde sunde fremtidige ejendomsværdier.
Kriterierne tager ligeledes højde for immaterielle fordele, som har indvirkning på brugernes komfort, bekvemmelighed og effektivitet. F.eks. viser erfaringer, at sunde bygninger kan bidrage til en mere produktiv arbejdsstyrke og nedbringe tidstabet på grund af sygefravær, selv om det er vanskeligt at kvantificere disse fordele. Det menneskelige aspekt af bygninger er meget vigtigt, eftersom lønninger som regel udgør en væsentligt højere omkostning end driftsomkostninger for bygningen, såsom energi eller vand, og tegner sig for over 90 % af livscyklusomkostningerne, hvis de indgår i beregningerne.
- Derfor omfatter GPP-kriterierne data vedrørende "den miljømæssige kvalitet" af dagslys, indendørs luftkvalitet og termisk komfort, som alle er faktorer, der dokumenterbart bidrager til brugernes velbefindende og produktivitet i væsentlig grad. F.eks. tyder erfaringer på, at dårlig termisk komfort kan nedbringe produktiviteten med 4-6%, mens god indendørs luftkvalitet kan medføre en produktivitetsstigning på 8-11%. Godt dagslys har vist sig at forbedre søvnmønstre og opmærksomheden.
Social
Ved at sætte krav om positive sociale resultater i offentlige udbud og kontrakter kan offentlige indkøbere fremme social inklusion og dermed beskæftigelsesmuligheder, opkvalificering omskoling, etisk handel og design m.m. Det kan også være med til at sikre menneskerettigheder eller arbejdstagerrettigheder.
En social klausul fastsætter de krav, som fremmer de ønskede sociale hensyn.
Find muligheder til specifik krav tekst
Samfundsansvar
Krav til samfundsansvar
Man kan vælge at stille overordnede krav til leverandørens samfundsansvarlighed, herunder menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljø.
Disse krav kan fremgå i et særskilt ansvarlighedsbilag, som kan være del af de aftaler, der indgås med leverandørerne. Kravene bør bygge på OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.
Eksempelvis er et ansvarlighedsbilag altid en del af alle SKI-aftaler. Læs SKI’s ansvarlighedsbilag her.
1. Indledning
Ved opfyldelsen af Kontrakten forpligter Leverandøren sig til at vise samfundsansvar. Leverandøren viser samfundsansvar og skaber værdi for både virksomhed og samfund ved i dialog med sin interessenter at håndtere sociale, miljømæssige og etiske udfordringer i overensstemmelse med internationalt anerkendte retningslinjer og principper for ansvarlig virksomhedsadfærd.
2. Internationalt anerkendte principper
Leverandøren anses ved opfyldelsen af Kontrakten at vise samfundsansvar ved at overholde de nedenfor i punkt 3-5 nævnte krav. Kravene baserer sig på de internationalt anerkendte retningslinjer og principper for ansvarlig virksomhedsadfærd, der er nævnt i punkt 2.1-2.3 og de konventioner, som ligger til grund for principperne.
2.1 FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv
FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv) blev vedtaget af FN’s Menneskerettighedsråd i juni 2011. FN’s Vejledende Principper udstikker vejledende principper for, hvordan stater og virksomheder skal agere for at sikre, at der ikke sker menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med virksomheders aktiviteter.
Principperne kan hentes på OHCHR’s hjemmeside
2.2 OECD Retningslinjer for Multinationale Virksomheder
OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder er en internationalt anerkendt referenceramme for virksomheders globale ansvarlighed, der indarbejder en lang rækker internationale standarder og principper, herunder FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (jf. punkt 2.1) og ILOs trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik.
Retningslinjerne fastlægger, hvad der forventes af virksomheder globalt og nationalt uanset, hvor de opererer, hvad angår at sikre respekt for menneske- og arbejdstagerrettigheder, internationale miljøstandarder og retningslinjer for antikorruption mv.
OECD’s Retningslinjer er ikke begrænset til kun at omfatte multinationale virksomheder, men alle virksomheder uanset størrelse.
Retningslinjerne kan hentes på OECD’s hjemmeside
2.3 OECDs due diligence vejledning for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder
OECD’s due-diligence vejledning for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder giver detaljerede anbefalinger og hjælp til virksomheder med henblik på at respektere menneskerettighederne og undgå at bidrage til konflikt gennem deres aktiviteter.
Vejledningen kan hentes på OECD’s hjemmeside
2.4 Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd
Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Danmark) har til opgave at behandle sager om overtrædelser af 'OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder' (jf. punkt 2.2) og udbrede kendskabet til Retningslinjerne. Institutionen er også OECD’s kontaktpunkt i Danmark. Institutionens virksomhed er reguleret i lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd. (lov nr. 546 af 18/06/2012)
NCP Danmark kan på baggrund af en klage eller af egen drift behandle sager vedrørende mulige overtrædelser af 'OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder', der enten er begået i Danmark eller vedrører en dansk virksomhed (gælder både offentlige og private virksomheder), statslige eller regionale myndigheder.
Læs mere på NCP Danmarks hjemmeside
3. Materielle krav til leverandøren
3.1 Menneskerettigheder
Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Kontrakten at sikre overholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder som fastlagt i FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.
Leverandøren indestår for, at Leverandøren ved opfyldelsen af Kontrakten til enhver tid overholder gældende lovgivning om forbud mod forskelsbehandling på grund af hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap og national, social eller etnisk oprindelse, hvilket blandt andet indebærer:
- At det leverede og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om eliminering af diskrimination er respekteret, således som dette princip bl.a. har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 111 om diskrimination.
- At det leverede og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til ligeløn er respekteret, således som dette princip bl.a. har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 100.
Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Rammeaftalen at sikre overholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder som fastlagt i 'UN Guiding Principles on Business and Human Rights'.
3.2 Arbejdstagerrettigheder
Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Kontrakten at sikre overholdelsen af de grundlæggende arbejdstagerrettigheder som fastlagt i OECD Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og ILOs trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik, hvilket blandt andet indebærer:
- At de leverede Produkter og dele heraf ikke er produceret i strid med det generelle forbud imod tvangsarbejde, således som dette blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 29 og 105.
- At de leverede Produkter og dele heraf ikke er produceret i strid med det generelle forbud imod anvendelse af børnearbejde, således som dette blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 138 og 182.
- At de leverede Produkter er produceret under forhold, hvor de generelle principper om retten til organisationsfrihed og retten til kollektive forhandlinger er sikret, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 87, 98 og 135.
- At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til rimelig aflønning er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 26 og 131 og FN's Menneskerettighedserklærings artikel 23, stk. 3.
- At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til rimelige arbejdstider er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 1 og 30 samt FN's Menneskerettighedserklærings artikel 24.
- At de leverede Produkter og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø er overholdt, således som dette princip blandt andet har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 155.
3.3 Arbejdsklausul
Leverandøren skal ved udførelse af tjenesteydelser, herunder i form af eventuelle tilknyttede serviceydelser, sikre, at ansatte hos Leverandøren og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde Kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Ved ”medvirker til at opfylde Kontrakten” forstås arbejde udført i Danmark med henblik på Kontraktens opfyldelse.
Leverandøren og eventuelle underleverandører skal sikre, at de ansatte får oplysninger om de vilkår, der følger af arbejdsklausulen.
3.4 Miljø
Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Der sigtes hermed særligt til, at Leverandøren ved produktion og levering af de af Rammeaftalen omfattede Produkter/Ydelser på god vis søger:
- At forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper.
- At anvende hygiejnisk begrundede processer af betydning for miljøet og for mennesker.
- At begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer, at fremme anvendelsen af renere teknologi.
- At fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Der lægges herved vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger.
Leverandøren forpligter sig således til ved opfyldelsen af Kontrakten at medvirke til at værne natur og miljø, som fastlagt i 'OECD Guidelines for Multinational Enterprises'.
3.5 Antikorruption
Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til at afholde sig fra at bestikke eller på anden måde uretmæssigt påvirke offentlige embedsmænd, domstole og/eller private parter.
Leverandøren forpligter sig således ved opfyldelsen af Kontrakten til at afholde sig fra alle former for korruption.
Ved korruption forstås aktiv bestikkelse som defineret i artikel 3 i Konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, og artikel 2, stk. 1 i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (EU-Tidende 2003, nr. L 192, side 54) og bestikkelse som defineret i den nationale ret i Leverandørens medlemsstat eller hjemland eller i det land, hvor Leverandøren er etableret.
4. Krav om risikobaseret due diligence
4.1 Indledning
Kravene om risikobaseret due diligence baserer sig navnlig på FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og OECDs retningslinjer for Multinationale Virksomheder
Risikobaseret due diligence indebærer, at virksomheden aktivt og systematisk undersøger risikoen for overtrædelser af de internationalt anerkendte retningslinjer i forbindelse med virksomhedens forretningsaktiviteter, både hos virksomheden selv og hos andre virksomheder, som den har indflydelse på, fx leverandører. Endvidere omfatter begrebet due diligence, at virksomheden træffer foranstaltninger til at forebygge risikoen for sådanne overtrædelser.
Virksomhederne skal ifølge retningslinjerne konkret identificere, forebygge, afbøde og redegøre for aktuelle og potentielle overtrædelser og negative påvirkninger på mennesker, miljø og samfund.
Retningslinjerne omfatter både overtrædelser, som virksomheden forårsager eller medvirker til, eller som er direkte forbundet med virksomhedens operationelle aktiviteter, Produkter eller serviceydelser
4.2 Generelt
Leverandøren forpligter sig ved opfyldelse af Kontrakten til at udvise risikobaseret due diligence i relation til kravene i punkt 3. Leverandøren skal således undersøge risikoen for overtrædelse af kravene i punkt 3 i forbindelse med Leverandørens forretningsaktiviteter, både hos Leverandøren selv og hos andre virksomheder, som den har indflydelse på, f.eks. underleverandører, og træffe foranstaltninger til at forebygge risikoen for sådanne overtrædelser ved opfyldelse af Kontrakten.
Ansvaret for at respektere menneskerettighederne gælder for alle virksomheder uanset deres størrelse, sektor, operationel kontekst, ejerskab og struktur. Imidlertid kan virksomhederne have varierende mulighed for at arbejde med menneskerettighederne som følge af ovenfornævnte faktorer.
Leverandørens indsats skal derfor være proportional med blandt andet faktorer som virksomhedens størrelse. Små og mellemstore virksomheder kan have mindre kapacitet såvel som flere uformelle processer og ledelsesstrukturer end større virksomheder. Men nogle små og mellemstore virksomheder vil kunne forårsage stor indvirkning på menneskerettighederne, der vil kunne kræve dertil svarende forholdsregler. Alvoren af en negativ indvirkning skal bedømmes ud fra dens omfang, rækkevidde og ubodelige karakter.
Leverandører, der er større virksomheder, anses under alle omstændigheder for at udvise nødvendig omhu, hvis Leverandøren sikrer følgende fire grundlæggende tiltag i relation til de af Kontrakten omfattede produkter eller dele heraf:
- Politik, der overordnet beskriver Leverandørens holdning til ansvarlig leverandørstyring.
- Risikovurdering, der omfatter løbende vurdering af aktuelle og potentielle indvirkninger relateret til Leverandørens aktiviteter og relationer til det under Kontrakten leverede.
- Implementering af politik for ansvarlig leverandørstyring, der bl.a. med udgangspunkt i risikovurderingen omfatter monitorering af udvalgte underleverandørers aktiviteter og løbende forbedringer. Leverandøren bør skride til øjeblikkelig handling, hvis der konstateres grove krænkelser af grundlæggende rettigheder og internationale miljøstandarder.
- Rapportering om indsatsen og dens resultater.
Leverandøren kan udvise nødvendig omhu på anden vis, som er tilpasset Leverandørens indsats set ud fra en pragmatisk tilgang og under hensyntagen til de konkrete forhold og Leverandørens ressourcer.
4.3 Mineraler og metaller fra konfliktramte og højrisikoområder
Leverandørens indsats skal derfor være proportional med blandt andet faktorer som virksomhedens størrelse. Små og mellemstore virksomheder kan have mindre kapacitet såvel som flere uformelle processer og ledelsesstrukturer end større virksomheder. Men nogle små og mellemstore virksomheder vil kunne forårsage stor indvirkning på menneskerettighederne, der vil kunne kræve dertil svarende forholdsregler. Alvoren af en negativ indvirkning skal bedømmes ud fra dens omfang, rækkevidde og ubodelige karakter.
Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten til i sine forretningsmæssige systemer at integrere OECDs due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområde i form af den i guiden nævnte "Five-Step Framework for Risk-Based Due Diligence in the Mineral Supply Chain", jf. annex I til guiden.
Disse forpligtelser medfører, at Leverandøren for de af Kontrakten omfattede Produkter eller dele heraf i overensstemmelse med OECDs due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområde skal:
- Etablere stærke forretningsmæssige systemer, som understøtter retningslinjerne,
- Identificere og håndtere risici i leverandørkæden,
- Udarbejde og implementere en strategi som svar på identificerede risici,
- Understøtte uafhængige tredjeparts audits i leverandørkæden, og
- Foretage offentlig rapportering om Leverandørens due diligence
- Dokumentation
Ud over dokumentation for opfyldelse af de i Kontraktens fastlagte specifikke krav til Produktets egenskaber vil [jeres organisation] som hovedregel ikke anmode om nærmere dokumentation for, at Leverandøren ved opfyldelsen af Rammeaftalen lever op til kravene i dette bilag.
5. Dokumentation
5.1 Dokumentation – særligt om arbejdsklausuler
[Jeres organisation] kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til den forpligtelse, som arbejdsklausulen i punkt 3.3. fastsætter.
[Jeres organisation] kan kræve, at Leverandøren – efter skriftligt påkrav herom – inden for 10 arbejdsdage fremskaffer relevant dokumentation såsom løn- og timesedler, lønregnskab og ansættelseskontrakter fra såvel egne som eventuelle underleverandørers arbejdstagere.
[Jeres organisation] kan til brug for sin vurdering af, om Leverandøren eller underleverandører har overholdt klausulen søge rådgivning hos relevante arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerorganisationer.
5.2 Dokumentation – i øvrigt
Leverandøren skal til hver en tid, og senest 30 Dage efter [jeres organisation]’s skriftlige anmodning herom, opfylde dokumentationskravene jf. punkt 5.2.1-5.2.3.
5.2.1 Erklæring fra Leverandørens ledelse
Heri erklæres det, at Leverandøren ved opfyldelse af Kontrakten løbende sikrer overholdelsen af ovennævnte krav til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø, antikorruption og due diligence.
5.2.2 Beskrivelse af praktiske tiltag
Heri beskrives de tiltag, som Leverandøren har gennemført med henblik på at sikre overholdelsen af de nævnte krav. Denne beskrivelse kan omfatte en beskrivelse af påtagne forpligtelser, implementerede systemer og andre iværksatte tiltag.
5.2.3 Beskrivelse af resultatmålinger
Heri beskrives, hvorledes resultatet af iværksatte tiltag måles. Dette kan ske ved brug af standarder så som Global Reporting Initiative's standarder for rapportering eller de standarder, der er fastlagt i EU’s Non-Financial Reporting Directive (NFRD), som forventeligt snart bliver erstattet af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).
[Jeres organisation] accepterer naturligvis også andre bevistyper, der opfylder de i nærværende punkt 5 fastlagte dokumentationskrav.
6. Leverandørens ansvar
Som anført ovenfor er Leverandøren efter Kontrakten alene forpligtet til at sikre overholdelsen af de i punkt 3, 4 og 5 nævnte krav "ved opfyldelsen af Kontrakten". Leverandørens ansvar angår således alene det under Kontrakten leverede.
Ved vurderingen af, hvorvidt en Leverandør kan holdes ansvarlig for en opfyldelse af Kontrakten, som strider mod de nævnte krav, lægges der bl.a. vægt på, om Leverandøren har udvist ”due diligence” i forhold til, hvad der med rimelighed kan forventes af Leverandøren ud fra den kontekst, Leverandøren opererer i. Due diligence afhænger af den pågældende Leverandørs størrelse, forretningsmæssige sammenhæng og kompleksitet, overtrædelsens alvor, om årsagen til overtrædelsen er uden for evt. kontrol og indflydelse, om der består en afhængighed af de pågældende varer eller tjenesteydelser og endelig perspektivet i forhold til den pågældende overtrædelse ved afbrydelse af et samarbejde eller indkøb, dvs. om en afbrydelse af samarbejdet forværrer eller forbedrer situationen.
7. Procedure ved konkret begrundet mistanke
Såfremt der opstår konkret begrundet mistanke om, at Leverandørens opfyldelse af Kontrakten strider mod de i punkt 3 og 4 nævnte krav, skal Leverandøren straks efter [jeres organisation]’s anmodning herom fremsende en skriftlig redegørelse indeholdende følgende punkter:
- Afvisning eller bekræftelse af den konkret begrundede mistanke.
- Redegørelse for de omhandlede forhold samt ved bekræftelse af mistanken en handlingsplan for, hvorledes der kan rettes op på situationen, herunder hvilke foranstaltninger Leverandøren sætter i værk for at påvirke forholdet, herunder at mindske risikoen for, at tilsvarende situationer opstår.
Redegørelsen kan i relevant omfang omfatte dokumentation for, under hvilke produktionsprocesser og/eller -metoder de varer og/eller tjenesteydelser, der indgår til opfyldelsen af Kontrakten, er tilvirket, samt fornøden dokumentation for hvilke materialer, der indgår i Produkterne .Derudover skal der være en angivelse af hvorledes en part har mulighed for at søge genoprejsning og udbedring af eventuelle skader, såfremt en sag om negativ indvirkning af menneskerettighederne måtte opstå (jf. FNs Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv nr. 29). Endvidere skal Leverandøren redegøre for, hvorvidt årsagen til mistanken er uden for evt. kontrol og indflydelse, om der består en afhængighed af de pågældende varer eller tjenesteydelser og endelig perspektivet i forhold til den pågældende overtrædelse ved afbrydelse af et samarbejde eller indkøb, dvs. om en afbrydelse af samarbejdet forværrer eller forbedrer situationen.
Konkret begrundet mistanke kan bl.a. anses at foreligge, såfremt Leverandøren indbringes for Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Danmark), jf. lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, eller et andet nationalt kontaktpunkt i et andet land, eller i øvrigt gøres til genstand for retsforfølgning for overtrædelser af de i punkt 3 og 4 nævnte krav ved Leverandørens opfyldelse af Kontrakten, uanset i hvilket land retsforfølgelsen finder sted.
Leverandøren skal derfor af egen drift straks kontakte [jeres organisation], hvis Leverandøren bliver opmærksom på, at der foreligger overtrædelse af punkt 3 og 4, eller hvis Leverandøren indbringes for NCP Danmark, jf. lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, eller et andet nationalt kontaktpunkt i et andet land, eller i øvrigt gøres til genstand for retsforfølgning for overtrædelser af de i punkt 3 og 4 nævnte krav ved Leverandørens opfyldelse af Kontrakten og i den forbindelse af egen drift fremsende redegørelse og dokumentation som ovenfor anført.
[Jeres organisation] vil på baggrund af overnævnte skriftlige redegørelse og dokumentation mv. foretage en konkret vurdering af den enkelte sag, hvorunder alle relevante forhold vil blive taget i betragtning.